Til jer der har hund og kat sammen og fodre kattene med tørfoder ad libitum.
Hvordan undgår I at hunden spiser af kattenes mad?
Vi har givet kattene deres eget værelse, hvor man skal igennem kattelem for at komme ind 
Og når døren ellers er åben, ved Probie godt han ikke må spise deres mad
Theas mad står i vindueskarmen hvor Tjalfe ikke må være. Når vi skal noget bliver Tjalfe lukket inde i gang/soveværelse da han ellers lusker sig op i vindueskarmen og hugger Theas mad selvom han ved han ikke må. Thea kan så være over hele hytten, men hun plejer nu at trisse ind i soveværelset til Tjalfe. I hvert fald kommer begge derinde fra når vi kommer hjem.
Her står de 4 missemadskåle oppe på en kommode i gangen,kattene kommer derop via kattebakkens låg,der fungere som et trappetrin.
Vi har lukket det ene rum af med en børnelåge. Kattene hopper jo bare over, og hunden kan ikke komme med.
Kattenes mad står på køkkenbordet, på en reol og på en købmandsdisk - Hundens mad står på gulvet.
Da jeg havde små killinger, stod deres mad på gulvet i killingeværelset, som var adskilt fra stuen med et gitter, hvor jeg i bunden havde fjernet et par tremmer, så de kunne smutte ud og ind, men hunden ikke.
Hos os er problemet at kattene spiser hundenes mad.
Vi kan aldrig have det stående fremme til hundene for kattene elsker det.
Jeg må så bare flere gange dagligt tilbyde hundene en portion og så stille det væk bagefter igen
Vi har Chihuahuaer 
opdrage hunde til det, har jeg altid gjort…og uden problem. men jeg har også kun haft 2 ekstrem velopdragene hunde. Men ellers ville jeg lave en “kasse”, men kun plads til katten i hullet… det samme råd giver jeg kattefolk, som eks. har en voksen som ikke må spise babymad… idag har vi sureflap, og så bliver det jo endnu nemmere, idet du kan bestemme hvem der skal igennem ind i kassen med chipstyring…men i forhold til hunde, så kan kattene jo også spise på bordet i baggangen, hvis de må det
Jamen det har aldrig været et problem her. Eva har vist fra start at nej er nej, så det var hvad ord der blev brugt når hun forsøgte at liste sig hen til kattenes madskåle, nu kunne hun ikke være mere ligeglad med dem. De står alle i køkkenet ved siden af hendes vandskål. Hun fodres selv kun 1 x om dagen og det får hun det i gangen, hun har fred til og spise
MVH
Gitte
Tak for jeres input
Hunden ville formentligt være mindre end flere af kattene 
Og jeg har en kat som simpelthen ikke vil lære at gå igennem en kattelem (han kan godt gå igennem hvis lågen tapes op åbent, men kan slet ikke se sammenhængen, når lågen er lukket) - samt en anden som er for stor til at kunne gå igennem en sureflap chip kattelem.
nå for pokker Lone…en mindre hund en kattene ;O) ja der findes slet ikke små hunde i min verden ;O) blev “skambidt” af en 8 uger gammel sankt bernhard hvalp den anden dag hos mine dejlige veninde som også opdrætter birmaer, men har sankt B også…jamen i guder hvor jeg nød den skambidning ;O) lidt træt af, at den gnaskede godt og grundig i min nye halskæde i træ/plastik design…meeeennnnn det er jo det når det er en skøn trold med sylespidse tænder…
Er det dig som skal have en hund?
Vi har kattenes mad stående oppe på spisebordet. Og mad til killingerne står bag et hegn som hundene ikke kan komme igennem, over kan de godt komme, men det har vi ikke fortalt dem
Vi har prøvet så meget 
men charlie er snu… først havde vi det på et skrivebord… charlie fandt ud af at komme derop… og det gør han hver gang vi stiller det i højden… og frygter virkelig han brækker benet igen…
Vores hund kender nu også et nej, men vender vi ryggen til, så tømmer han gerne kattenes skåle alligevel
[QUOTE=Con Meo;749354]nå for pokker Lone…en mindre hund en kattene ;O) ja der findes slet ikke små hunde i min verden ;O) blev “skambidt” af en 8 uger gammel sankt bernhard hvalp den anden dag hos mine dejlige veninde som også opdrætter birmaer, men har sankt B også…jamen i guder hvor jeg nød den skambidning ;O) lidt træt af, at den gnaskede godt og grundig i min nye halskæde i træ/plastik design…meeeennnnn det er jo det når det er en skøn trold med sylespidse tænder…
Er det dig som skal have en hund?[/QUOTE]
Lad os bare sige, at jeg går med nogle overvejelser.
Også fordi jeg skifter arbejdsplads pr. 1. januar, med langt mindre transporttid - og har fået en mor på efterløn - som absolut ikke er afvisende for at være behjælpelig med luftning af hunden, når jeg har lange arbejdsdage - og begge mine forældre var faktisk slet ikke afvisende overfor reel hunde-sitting, når jeg har vagt. Men det er stadig på overvejelsesstadiet - det er jo ikke noget man skal springe ud i, uden at være sikker på, at der er taget hånd om alle de praktiske detaljer
Jeg har læst om en par tilfælde, hvor et ældre menneske, som ikke længere har overskud og kræfter til en hund i døgndrift, har en hund i dagpleje til stor glæde for både hund, ejer og dagplejer. Hunden har selskab og bliver luftet og dagplejeren kommer også ud at gå.
Tak, Hanne.
Det er dejligt med en masse input og løsningsmodeller
Noget jeg også selv har tænkt i ellers er en reel hundepension med “dagpleje”-funktion. Som faktisk findes her i byen. Den åbner dog ikke helt tidligt nok om morgenen til at jeg ville kunne nå at aflevere. Men har da tænkt over, om man evt. ville kunne lave en særaftale, hvis man ind imellem fik behov for tilbuddet.
Også her i huset… jeg har forlængst opgivet ideen om at mine hunde er velopdragne når jeg ikke er sammen med dem 
måske fordi jeg har (haft) evigtsultne lab-x og nu cavalier… Sheltien Dise kunne såmænd nok lære at lade maden være - hun er kræsen nog
Her i huset står kattenes mad derfor på spisebordet… indtil videre er det kun Sif, vores nu afdøde lab-x, der har fundet ud af at komme derop og tømme skålen…
Hugo spiser ikke tørkost, og det er det eneste kattene har stående fremme. Vådmad osv serveres i højden
Her i huset har vi en appetit i pels aka labrador 
, men mener bestemt at han siger miav og derfor gerne må rydde kattenes skåle. Vi har derfor sat skålene i vores gang. Sat en kattelem i døren. Så når vi er hjemme og hunden er inde, så er døren lukket. Men kattene har stadig adgang til både mad og bakker.
Jack har vi fået som 3 årig og desværre fik han lov til at rende efter katte i haven, der hvor han kommer fra. Så når vi ikke er hjemme, lukkes han ud i baggangen hvor han har en lun seng at putte i. Vi tør ikke stole 100% på ham når vi ikke er hjemme. Han har dog lært at man skal ikke pruste gamletrunten på maven når hun sover, det får man ondt i næsen af.
Han er heldigvis blevet bedere med årene til at lade kattene gå uden at forfølge dem med snuden i måsen på dem.