Hvorfor bliver du gal eller sur?

En ting som jeg bliver gal over, er at mange ikke værner om den danske korthårede huskat.

Det gør mig både gal og bange.

Noget der gør gal er ondskabsfulde mennesker, om det så er at tæve andre og dyr eller eller bagtale andre.
Slader er ondt, og som regl passer slader aldrig.

den har jeg også haft - det var godt nok en mand - omkring midt i 30erne…

jeg må indrømme at jeg blev ovenud rasende over det svar. det er sjældent jeg giver igen og er led samtidig, men lige den der fik mig til at koge over…

mit svar blev “ja måske fordi du arbejder her?? men der er måske en grund til at du aldrig er nået videre i livet end at stille varer på plads i en Netto?”

og så gik jeg… F*** jeg kogte… den idiot… og jeg spurgte endda så sødt

“unskyld - men du kunne vel ikke fortælle mig… ?”

[quote=Battlestar;178604]den har jeg også haft - det var godt nok en mand - omkring midt i 30erne…

jeg må indrømme at jeg blev ovenud rasende over det svar. det er sjældent jeg giver igen og er led samtidig, men lige den der fik mig til at koge over…

mit svar blev “ja måske fordi du arbejder her?? men der er måske en grund til at du aldrig er nået videre i livet end at stille varer på plads i en Netto?”

og så gik jeg… F*** jeg kogte… den idiot… og jeg spurgte endda så sødt

“unskyld - men du kunne vel ikke fortælle mig… ?”[/quote]

Jeg ved ikke hvad regler de har :?om hun skulle være færdig med at stille vare på plads , eller om jeg bare var nr 101 der spurgte om alverdens ting og sager :argh:… Jeg kunne ikke lade være med at grine af det -høhø… Normalt bliver jeg ikke mundlam , men lige der viste jeg ikke hvad jeg skulle svare :klapper:…

Jeg arbejdede engang i en Netto, hvor der virkelig kunne være dårligt psykisk arbejdsmiljø, eller hvordan man siger. Arbejdsbyrden var kæmpe, og mange meldte sig syge hver dag. Og ledelsen var sølle, og bidrog til en super dårlig stemning hver dag.

Det tænker jeg altid over, når jeg får et frækt svar. For jeg kan huske den medfølelse, som jeg fik fra ofte unge mennesker, som gav mig medfølende blikke over tonen i butikken og også over urimelig kunder. Jeg fornemmede at de selv havde været i en lignende situation: Ingen oplæring, lange lange vagter, ingen fagforening, løn der er til at dø af grin over. Og sure og mistænksomme ledere - alt i alt rigtig dårlig kundeservice-kultur. :S

Hvis jeg havde arbejdet der meget længere var jeg blevet en bitter kone meget hurtigt.

Der er 3 ting der virkelig kan skabe oprørte vande indeni mig.

  1. Når folk lyver for mig
  2. Når folk overskrider mine grænser
  3. Når folk antager noget på mine vegne

Uærlighed, bagtalelse og falskhed - men faktisk gør det mig ikke sur - jeg dropper bare den slags mennesker prompte. De er spild af energi. Og deres adfærd siger alligevel mere om dem end om mig, så hvorfor bruge tid på det?

For det meste bliver jeg nok mere skuffet eller ked end jeg bliver gal, men jeg er ikke typen som har nemt ved at knække, så der skal da noget til for at gøre mig i dårligt humør…Men de hyppigste grunde til mine nedture er: hvis folk er respektløse overfor mig, så bliver jeg gal.
hvis Lars virker i dårligt humør og ikke vil åbne op overfor mig hvor jeg så bliver ked (men holder det for mig selv).
Hvis jeg føler at Lars ikke finder mig attraktiv (jeg har dårlig selvtillid efter jeg har taget på og efter jeg har haft et par ekskærester der mildest talt behandlede mig som skidt), så bliver jeg ret ked, men det er jo nok mere noget i mig end det er noget andet, for Lars er rigtig god til at give mig et kram, et kys eller hvis vi står og snakker med nogen så står han altid og nusser mig i mit nakkehår.

Min største “fejl” mht “negative” følelser er at jeg gerne gemmer dem fordi jeg er bange for at blive opfattet enten som en oversensitiv pige eller en sur kost samt at jeg bliver altid set som “hende den stærke” og det vil jeg ikke ødelægge, det er deri min tro på mig selv ligger…at så længe jeg er “hende den stærke” så skal det nok gå…

Jeg bliver sur, når nogle af mine kollegaer konsekvent kommer 10 minutter for sent, når vi holder møde.

Jeg bliver gal når jeg bebrejdes for ting, som jeg slet ikke har indflydelse på.

Jeg bliver gal, hvis andre kritisere min familie eller mine dyr uden at have det mindste kendskab til netop min familie eller dyr.

Jeg bliver sur, når andre folk står helt oppe i nakken af mig i en kø eller ved hæveautomaten.

Hvis mine tanker og følelser bagataliseres bliver jeg altså også vred.

Det er faktisk efterhånden ganske sjældent, jeg bliver rigtig vred - sur gider jeg spilde min tid på, men jeg kan blive skuffet.

Uretfærdighed, uærlighed, uforståelig moral, uforståelig etik, mangel på pli, mangel på empati - disse ting kan stadig få mig op i det røde felt, på vegne af dem det går ud over. Personer, der udviser disse utiltrækkende karaktertræk, forsøger jeg selv at undgå - jeg er ualmindeligt kritisk med, hvem der kommer ind i min intimsfære! - men jeg kan desværre ikke beskytte alle svagere sjæle mod sådanne personers udnyttelse af dem.

Bliver ikke så tit gal eller sur, men kom til at tænke på nogle ting, som har fået mig til at reagere ret hysterisk og måske ikke lige pænt.
Hvis jeg synes folk udnytter andre, f.eks. deres svagheder fordi de er nemme at manipulere med, eller nemme at mobbe så de bliver kede af det, så får jeg det dårligt. Eller hvis nogle taler dårligt om deres venner de omgås med til daglig. Eller hvis nogle prøver at inddele folk i kloge eller mindre kloge og udnytter dette på forskellige måder, ved f.eks. manipulation og løgne. :mad:

Hi, hi det har jeg oplevet MANGE gange… at jeg er kommet ind i en forretning, og gået og kigget. Hvor efter nogen er kommet og spurgt mig om noget, fordi de troede at jeg var ansat i forretningen :tihi:

Hvor efter jeg kigger på dem, og pænt fortæller dem, at jeg altså ikke arbejder der, men blot er inde og kigge… -høhø

Der var faktisk en dame engang, der blev sur på mig… fordi jeg ikke svarede på mit spørgsmål. Hun spurgte mig to gange, og anden gang surt, hvor efter jeg kiggede på hende, og sagde at det viste jeg ikke, for jeg arbejdede altså ikke i forretningen. Øj hvor blev hun rød i hoved, og skyndte sig væk :tihi::tihi:

Det skal dog lige siges, at det var i et storcenter, og jeg arbejde der ude i en forretning. Bare ikke liiiggge dem, hvor folk troede… jeg var bare rundt og kigge…:stuck_out_tongue: