Hvordan kan det være, at I valgte netop den race, som I opdrætter?
Hvad lå til grund for det valg? Og overvejede I andre?
MVH
Jeg har hele mit liv været facineret af Skovkatten. Først var det dens udseende, men da jeg så fik mødt den, var det bestemt også dens sind 
Der var slet ingen andre racer inde over, der var ingen tvivl om at det skulle være Skovkatten
Havde du spurgt mig for 10 år siden ville svaret have været skovkatte og intet andet!!!
Store lækre vamsede missere med pragttemperament…
Idag er der efter min mening skovkatteopdrættere nok… også af dem, som kan forsyne mig med katte fra de linier, med det udseende og det temperament, som jeg vlle have arbejdet med… så jeg ville nok vælge noget helt, helt andet!
Faktisk kunne jeg tænkes at begynde med Korat… det er jo så let! Køb en hunkat af Camilla… og når den så er klar til parring, har hun nok en hankat til den -LOL
(Undskyld… det er lidt dril af Camilla - men hun får faktisk den slags henvendelser!)
Skulle jeg få en hjerneblødning og begynde katteopdræt ville det dog sikkert blive en af de mindre racer… Og Korat ville så være en mulighed - der har jeg da i det mindste en mulig samarbejdspartner her i DK En kæmpefordel, når man skal til at sætte sig ind i en race… ellers ville jeg ikke være afvisende overfor Selkirk Rex, hvor der også er et par danske opdrættere…
Jeg valgte jo skovkat, men det lykkes ikke, men overvejer stadig skovkat, de er smukke, har et vidunderligt sin og en god størrelse.
Nu er det Burmeser, har i lang tid gerne ville ha’ den, den har et dejligt sin og er en smuk elegant kat.
Men har faktisk i et par år eller sådan også overvejet huskat ligesom her: http://www.thunderstone.dk/ det er Nikie’s hjemmeside.
Ganske simpelt fordi - der ikke er nogen anden race for mig 
Ej selvfølgelig er der mange skønne racer, men Sia/Orientaler har bare alle de ting jég sætter pris på.
Jeg forelskede mig for mange år siden (som barn) i en Siameser som min far og hans kone passede i deres kattepension (jeg hjalp med at passe kattene i weekenderne og senere også til hverdag - efter jeg flyttede ud til min far).
Den Siameser var bare SÅ smuk og så sød og dejlig at jeg forelskede mig helt og aldeles i racen.
Da jeg så flyttede hjemmefra ville jeg jo gerne have en Siam, men manden min synes bare at de der “magre monstre med masker” var rædselsfuldt grimme, så han nedlage forbud. Jeg stødte så på Abyssinieren som jo også var smuk, slank og fascinerende og blev endda den heldige ejer af en “brugt” Aby - Zeus, min første racekat.
Og ja, Abyer ér smukke og dejlige - men de er altså bare ikke Siamesere…
Så min gamle drøm lurede jo endnu og det var jo også gået op for mig at der faktisk fandtes “Siamesere uden masker” - altså Orientalere
Så jeg søgte og søgte - mødte en del Orientalere på udstillinger og forelskede mig i Dorte Kaae’s “Smukke Finn” og så gik jagten ellers på en Chokolade Orientaler - hvilket selfølgelig ikke var til at finde i Danmark på det tidspunkt. Heldigvis for mig fik jeg hjælp i min søgen af mange andre - heriblandt Susanne Wehnert som henledte min opmærksomhed på et tysk kuld, hvor der var den skønneste lille chokolade dreng - Kazuki
Han blev købt som kæle/udstillings kat, men da jeg senere fandt på at jeg kunne bruge ham til avl, fik jeg lov at bruge ham af opdrætteren - han fik kuld med min svenske pige New Dawn (Nut) og det var starten på mit opdræt
Jeg elsker racen - ja alle de korthårede Kategori 4 katte men har endnu min første Siameser til gode - men tro mig, jeg arbejde på sagen
Så for mig bunder valget af race, helt tilbage i barndommens fascination af en smuk smuk kat
/Mette
Jeg valgte Maine Coon simpelthen fordi jeg faldt plaskdask for racen, da jeg så et billede af den smukkeste blå/hvide Maine Coon i Politikens Kattebog i Billeder, og da jeg senere besøgte Maine Coon katterier og så dem udstillingern, der blomstrede der er en kærlighed til racen op…og i dag er den kravlet helt under huden på mig 
Jeg kan slet ikke forstille mig at have et liv uden bare mindst 2 Maine Coons hos mig 
Dog er der også andre racer jeg kan lide, men ikke så intenst som Maine Coon.
Åh hvor er det dejlig læsning:-)
Jeg kender den følelse Mette - jeg forelskede mig også i siam/ori som lille.
Jeg kommer netop fra et kredsmøde i Randers hvor Eva havde sine to MCO med - jeg forstår godt at racen er populær - de er godt nok sjove, søde og dejlige er de:-)
Ærligt, det var ikke mig der valgte racen, men racen der valgte mig. Vi havde absolut ingen planer om at skulle opdrætte, da vi købte vores første to kastrater! INGEN!
[quote=lenschow;175528]Hvad lå til grund for det valg? Og overvejede I andre?
[/quote]
Men med sådan to ambassadører for racen, ja så skulle det jo galt! Vi blev ramt af en Coon-virus, og den kan ikke kureres men kun forværres 
På intet tidspunkt har jeg overvejet at opdrætte andre racer, ikke at andre racer vil få en fod indenfor her en dag, men det bliver som kælekattekastrater. Min race er MCO også helt ind til det inderste af mit
jeg har det lidt ligesom Pia … er blevet inderligt ramt af coon-virus…
inden vi fik de 2 første var kriteriet “bare” gigant krammebamser med et skønt temperament…
nu er det coon coon coon coon coon coon coon coon coon coon og kun coon 