Jac har jo ikke helt lært, at være sød ved dyrene endnu- vi arbejder dog stadig på sagen, men må hele tiden fjerne barnet, for katten smider sig konstant foran ham, gnider sig op af ham og flytter sig ikke, selvom han godt ved, at babyen kan være lidt hårdhændet.
Hundene ( pånær Biva og Bibi ) går jo, hvis de ikke gider barnet, men har en kamp med, at holde Filur fra Jac- hvor end han leger, så smider Filur sig altid lige ved siden af eller i hvert fald i nærheden.
Nogen der har oplevet noget lignende ?
Hvorfor fjerne katten, hvis katten insiterer på at være, hvor barnet er:?:øhmm:
Jeg tror, katten gør sit bedste for at beskytte barnet-love - katten ved godt, det kun er et barn, der “ikke kan gøre for det”
[quote=dkkorat;444779]Hvorfor fjerne katten, hvis katten insiterer på at være, hvor barnet er:?:øhmm:
Jeg tror, katten gør sit bedste for at beskytte barnet-love - katten ved godt, det kun er et barn, der “ikke kan gøre for det”[/quote]
Desuden er det en kendt sag, at hankastrater har et forbavsende stærkt yngelplejeinstinkt …
Fjerner barn eller kat, hvis den bette bliver for hårdhændet ved Filur ellers får de da også lov til, at sidde sammen.
Vi arbejder jo stadig på, at lære Jac, at ae missen, men han er jo kun 8 mdr. endnu og er begyndt, at blive superbegejstret for dyrene, men katten skal jo heller ikke udsættes for hårdhændet behandling, selvom han er noget så sød og tålmodig med Jac.
[quote=Niels Peter;444781]Desuden er det en kendt sag, at hankastrater har et forbavsende stærkt yngelplejeinstinkt …
NP[/quote]
Se, det vidste jeg ikke.
Har godt set det hos hunde, men vidste ikke, at det også gjorde sig gældende hos katte.
Jeg er også sikker på, at de andre hankastrater vi har i huset ikke ville være så venlige ( de bor i lejligheden ovenpå, sammen med vores store drenge ), men Filur har altid været en rar og tålmodig mis.
Når barnet ikke er ældre, giver katten ham “killingelicens”. Katten skal nok flytte sig, når barnet bliver ældre og mere grovhændet… Det har jeg set i mange hjem med katte og små børn.
Nej, Jac sad og næsten hoppede ovenpå katten i dag, hvor jeg lige var uopmærksom et øjeblik- Filur flytter sig ikke ud af flækken, men kom lige med et forsigtigt miav.
Jeg har også sådan en hankastrat som partout skal smide sig foran vores små nevøer…og de er altså heller ikke lige søde ved ham altid…men han VIL ligge ved de små rollinger, og syntes åbenbart det er helt fint at blive rykket i håret…men han er nu også utrolig godmodig, og ligger også gerne “hår” til når min teenagedatter laver frisurer på ham med elastikker.
Jeg har næsten ikke nogen billeder af min dreng på tre og en halv måned uden kat på. Billy har besluttet sig til, at Frederik er verdens bedste barn, og jeg må indrømme, at det virkede liiiidt voldsomt, da vi lige var kommet hjem fra sygehuset, og Frederik vejede godt to kilo, imens katten er på fem! Sjovt nok har tvillingesøster Kathrine slet ikke samme interesse, synes Billy, som dog gerne vader hen over hende (og mig) for at komme hen og ligge på hans helt eget barn, Frederik.
Jeg har i øvrigt bemærket, at Billy er ret forelsket i begge børn og enormt gerne vil vaske dem i håret, når de har ARP. De har ikke haft det ret slemt, jeg går ud fra, at kattetungen fungerer fint som erstatning for, at ravnemoren vasker, reder og masserer Andre der har oplevet denne fokusering på børn med ARP?
Jeg er i øvrigt totalt positivt overrasket over min hunkat, Nugga. Hun er ret sky og forsigtig, men man kan se, at hun tager helt vildt meget hensyn til børnene. Ligger hun ved siden af dem, og er der en, der basker hende en eller sparker, så giver det et spjæt i Nugga, og hun vender sig om med et strengt udtryk i ansigtet. Så ser hun det sparkende eller baskende barn, og man kan se, hvordan hele ansigtet blødes op, og hun tænker “nåååh, var det bare…” og slapper af igen. Jeg skulle bare forsøge at baske til hende på den måde, så var hun dæleme blevet mopset!
Jac har ikke haft arp, men både Filur og hunkattene havde alligevel travlt med, at vaske ham i håret ( den smule der er ), da han var mindre- det er jo det eneste “pels” de kan finde på barnet.
De sov gerne i babysengen før han blev født, men hoppede så op og skyndsomt ned igen, da de så, der nu lå en baby der.
Filur går stadig ikke sin vej, men ind imellem kan Jac også finde ud af, at være sød ved ham, så de kan hygge sig sammen.
Barnet skal lære kattens tegn - hvor svage de end måtte være…
