Hvorfor er der så mange mennesker der ikke kan lide at blive ældre??
Det har jeg undret mig over et utal af gange.
Kan I fortælle hvorfor I har noget i mod at blive ældre? Hvis I har noget i mod det.
Jeg har aldrig haft noget i mod at blive ældre, tvært i mod syntes jeg det er fedt at blive ældre, man bliver klogere for hvert år og kan give en masse til andre mennesker som unge ikke kan.
Jeg vil aldrig igen være ung, det var faktisk ikke så sjovt igen, sørste delen af tiden.
Jeg er tilfreds med min alder og har altid været det, og jeg tror ikke på man er ældre end man gør sig til.
Men selvfølgelig er der mange ting ved alderdommen jeg ikke vil igennem, såsom at blive hjælpeløs og ende som en grønsag, men det er der nu også unge der desværre ender sådan.
Det jeg synes er træls ved at blive ældre er at kadaveret er blevet slidt en del steder og det begrænser mig på en måde, som jeg ikke har det godt med.
Pyt med gråt hår, lidt rynker osv. Det vigtigste for mig er, at jeg er rask - og at jeg ældes med ynde.
Jeg har ikke noget imod at blive ældre, der falder sådan en dejlig ro over gemyttet.
Men når jeg nu føler mig som en 20-25 årig indeni - hvorfor skal jeg så have rynker, blive slap i kødet, få grå stænk i håret, og bare se på at det hele lissom drager sydpå ??
Men fysisk er det træls at se den krop man aldrig har været glad for, nu kun bliver endnu grimmere.
Ud over det, så havde man nogle drømme og forventninger til livet, og når de så ikke indfries og alderen gør at det nok så heller aldrig kommer til at ske, ja så er det træls at blive ældre.
jeg er så lige blevet 40 og som sådan har jeg intet probelem med det, men det at få grå hår, rynker, ømme led/muskler og ikke længere kunne det jeg ku for 10 år siden, det nager mig vildt.
især når jeg kun er en drengerøv/et forvokset legebarn indeni.
Udover det, som I andre er inde på, så betyder alder rigtig meget for andres holdning til een, og måden, de behandler dig på.
I dag giver alder ikke respekt, men snarere nedladenhed og man anses meget tidligt for at være “for gammel” til snart sagt alt.
Særligt i erhvervslivet er alder en diskvalifikation. Man vil ikke have “ældre” medarbejdere - og igen er jeg overrasket over, hvor relativt unge folk, der regnes for passé og “forældede”.
DR fyrede f eks bunker af folk, fordi de var “erfaringsbelastede” (lader jeg mig fortælle.
Du har helt ret, Pia, man får bunker af gode erfaringer med tiden. Måske er det derfor, arbejdsgiverne foretrækker unge. Dem kan man byde meget mere, og de er nemmere at “puffe rundt med”.
[quote=Johnny;279021]jeg er så lige blevet 40 og som sådan har jeg intet probelem med det, men det at få grå hår, rynker, ømme led/muskler og ikke længere kunne det jeg ku for 10 år siden, det nager mig vildt.
især når jeg kun er en drengerøv/et forvokset legebarn indeni.[/quote]
Jamen Johnny - hvad skal jeg sige.
Du er kun 40 år.
Jeg er 65 år.
Jeg synes ikke om at blive ældre.
Man bliver syg, rynket, løs i kødet og får dårlig hukommelse.
Jeg oplever nogle “krukke med”, at det er da så dejligt at blive ældre.
Jeg tror dem ikke.
[quote=Mona Jensen;279178]Jamen Johnny - hvad skal jeg sige.
Du er kun 40 år.
Jeg er 65 år.
Jeg synes ikke om at blive ældre. Man bliver syg, rynket, løs i kødet og får dårlig hukommelse.
Jeg oplever nogle “krukke med”, at det er da så dejligt at blive ældre.
Jeg tror dem ikke.
Med mindre at de er 38 og venter på at blive 39…[/quote]
Og i dit tilfælde også hamsterkinder (sorry kunne ikke lade være)
Tjaa… at jeg bliver ældre kan jeg jo ikke rigtigt ændre på hvor gerne jeg ellers ville. Jeg er træt af skavankerne selvom jeg “kun” er 30-noget og irriterer mig over de grå hår der myldrer frem, men rynkerne har jeg ikke så mange af (men det er heller ikke nemt at få rynker på småtykke kinder :høhø: )
[quote=MiSi;279119]Udover det, som I andre er inde på, så betyder alder rigtig meget for andres holdning til een, og måden, de behandler dig på.
I dag giver alder ikke respekt, men snarere nedladenhed og man anses meget tidligt for at være “for gammel” til snart sagt alt.
Særligt i erhvervslivet er alder en diskvalifikation. Man vil ikke have “ældre” medarbejdere - og igen er jeg overrasket over, hvor relativt unge folk, der regnes for passé og “forældede”.
DR fyrede f eks bunker af folk, fordi de var “erfaringsbelastede” (lader jeg mig fortælle.
Du har helt ret, Pia, man får bunker af gode erfaringer med tiden. Måske er det derfor, arbejdsgiverne foretrækker unge. Dem kan man byde meget mere, og de er nemmere at “puffe rundt med”.[/quote]
Jeg vil så også sige at jeg har oplevet det den anden vej :S Man er for ung til andres respekt og når man kun er i 20’erne så kan man umuligt vide dit og dat.
Oplevede det senest på dyrehospitalet med mushu hvor veterinærsygeplejersken gav os en kæmpe tale om vigtigheden i at vi ikke fodrer med supermarkedfoder osv. Hun antog derved at vi fodrede med supermarkedfoder udelukkende ud fra vores ansigter, i stedet for at starte med at spørge hvad vi fodrede med for så havde hun helt undgået den “tale”
Jeg har ikke noget imod at blive ældre, men jeg har noget imod min krop bliver gammel og brugt, før mit hoved gør.
Jeg elsker at gå ture i naturen og det vil mit hoved stadig gerne, men min krop vil ikke.
Så på en måde er jeg ked af at bo i et kadaver der blevet gammelt før tiden.
Ellers er jeg glad og godt tilfreds med hvordan jeg har det, der kan jeg jo alligevel ikke lave så meget om igen. Kun vil jeg have lov til at brokke mig lidt over at noget går for hurtigt i selve processen.
Knus Elin
For første gang i mit liv oplever jeg at tænke over min alder og bliver konfronteret med den af mine omgivelser bare fordi jeg bliver 30 næste gang.
Der er et eller anden over det at blive spurt om hvordan jeg har det med at jeg bliver 30 næste gang der sætter nogen tanker igang. Jeg skal forholde mig til ikke længer at være “ung” og så begynder jeg også at føle at tiden går hurtiger end da jeg var yngre. På en måde synes jeg da det er skræmmende men samtid synes jeg da også at det er en god alder.
Men et fakta er jo mere eller minder at jeg inden for de næste 10 år begynder at få de første rynger, grå hår og måske synlige blodåre på benene. Det synes jeg da ikke er særlig fedt at tænke på.
Men det gode er, at der også er et liv efter den første rynke, de første grå
hår og de første synlige blodåre på benene
Jeg prøver nu at tage det med alderen stille og roligt - jeg tror, man får
rynker de forkerte steder, hvis man stritter for meget imod.
Jeg håber i øvrigt, at de rynker, der lejrer sig i mit ansigt fremover, må
være smilerynker - den slags rynker klæder de fleste
Det sværeste for mig ved at blive ældre er, at antallet af begravelser i
familien og vennekredsen bliver hyppigere. Det er en del af livet, men for
mig den sværeste at kapere.
[quote=Charlotte Oeh.;279434]Men det gode er, at der også er et liv efter den første rynke, de første grå
hår og de første synlige blodåre på benene
Jeg prøver nu at tage det med alderen stille og roligt - jeg tror, man får
rynker de forkerte steder, hvis man stritter for meget imod.
Jeg håber i øvrigt, at de rynker, der lejrer sig i mit ansigt fremover, må
være smilerynker - den slags rynker klæder de fleste
Det sværeste for mig ved at blive ældre er, at antallet af begravelser i
familien og vennekredsen bliver hyppigere. Det er en del af livet, men for
mig den sværeste at kapere.[/quote]
ja, det med at familiemedlemmer/venner rundt omkring en forsvinder op til vor herre, får pludselig en til at tænke mere over livet osv.
for 10 år/længere tilbage mistede jeg måske 1 ven/familiemedlem hvert 3 år, nu er det nærmest 3 om året, måske det så osse har en del at gøre med at vennekredsen bliver større
Min alder generer mig ikke spor… jeg har det fint med den og skal faktisk ofte lige tænke mig om, for at huske hvor gammel jeg egentlig er
Men - jeg har to store problemer med at blive gammel…
Min krop er slidt og ødelagt - og det bliver ikke bedre med alderen! Dvs at de smerter og begrænsninger i fysiskken jeg allerede nu har, kun vil blive værre med tiden. Det kunne jeg godt leve uden!
Og så den, som Johnny og Charlotte lige kort har været inde på… at ens venner falder bort… det er lige nøjagtig det, som gør at jeg ikke har lyst til at blive 100… For hvorfor dog leve uden at have nogle man kan dele sit liv og sine erfaringer med? Vennerne er forlængst døde og der er ingen tilbage på ens egen alder… Nej - det har jeg ikke spor lyst til!
Så jeg planlægger at gå herfra med stil i en alder af 75… der vil min krop sikkert være et dagligt smertehelvede og en stor del af vennerne være faldet fra… passende tidspunkt -LOL
