Ja hvorfor har du egentligt hund :?
Fordi jeg elsker hunde og har altid gjort 
Hilsen Lisbeth
Fordi jeg har levet mine 20 år med hunde - Så et hjem er ikke helt ude kat og hunde
Selvom min lille Tulle bor hos mine forældre
Gør jeg også
Og jo mere jeg har lært om dem des mere beundre jeg dem og jo mere tid bruger jeg på dem.
ja faktisk tager de stort set al min fritid på den ene eller den anden måde
Jeg kan faktisk slet ikke forestille mig ikke at have hund. Jeg kan ej heller forestille mig at have mindre end to.
Alle hunde er skønne, men skifte race tror jeg aldrig sker. Tænk sig at sådan et lille kræ kan give så meget og egentgit forlanger så lidt retur?
Før jeg fik Dise, har jeg haft hund, fordi Jan ville have det
Det skal ikke misforstås sådan at jeg var ked af at vi havde hund eller ikke gad at beskæftige mig med hunden (tværtimod - man kommer jo til at holde af bæstet 
)… Men skulle jeg være helt 100% ærlig, kunne jeg godt have undværet at have hund… Så meget siger det mig heller ikke
Så… begyndte mine rygproblemer… i form af iskias, der var ualmindelig sejlivet - primært fordi jeg først søgte hjælp sådan ca 2 år efter at det var for sent.
Efter intensiv behandling hos læge og især kiropraktor (ca 2 år yderligere) fik jeg at vide, at nu skulle jeg selv gøre en daglig indsats… Jeg skulle ud at gå - hver eneste dag…
Jeg HADER at gå!!! Jeg kan ikke se formålet med bare at vaaaade afsted, fordi det er sundt eller godt!!!
Jeg er typen, som sagtens kan tage min cykel op på Torvet for at hente avisen… ikke om jeg gider at gå de par hundrede meter!
Så, hvis jeg skulle ud at gå hver dag, skulle jeg have en GRUND til det!
Heldigvis havde min kiropraktor informeret mig om at dette ville blive endemålet, så jeg havde masser af tid til at finde den rigtige race - og tog mig så tid til at finde den rigtige hund…
I begyndelsen med Dise kunne jeg kun gå ganske få hundrede meter… meget passende med en lille hvalp
Men med tiden blev vi begge trænet op - og indtil for ca 1 år siden gik jeg dagligt sådan ca 3 - 5 kilometer… med min elskede hund, som jeg ikke vil undvære for guld!
For… Dise er MIN hund!.. Miiiiiin lille bindegale vuffer, som driver mig til vanvid med sine påfund og ideer… som konstant udfordrer min intelligens og opfindsomhed…
Hun er min hund!
Og jeg får aldrig igen sådan et forhold til en hund… det ved jeg bare…
Jeg beundrer og lystrer mine katte - Min hund beundrer og lystrer mig (sådan da)
Jeg er der altid for mine katte - Min hund er der altid for mig.
Når jeg kommer hjem, løfter kattene lige hovedet og siger “nå, der er du” og så sover de videre.
Min hund er ellevild af gensynsglæde og opfører sig, som om jeg har været væk en hel uge - også selv om jeg kun har været væk ½ time.
Mine katte prøver på at stjæle min mad lige for næsen af mig.
Min hund gør det ikke, men sidder tålmodigt og venter på at få den sidste bid (og det får hun).
Og så kommer jeg kun ud på lange traveture, hvis jeg har en hund i den anden ende af snoren. Gider ikke gå alene.
Jeg er der så for alle mine dyr. Om de er der for mig?
tjaa de antager jo jeg ligesom har styr på sagerne, så de sørger blot for jeg kommer op om morgen. Aldrig mister informationen om at der er nogen ved døren og sikre at mit oprydnings gen aldrig drager på ferie.
Men jo mere viden jeg får om dyr, des sværer er det at synes godt om alle mennesker
Jeg har altid holdt af dyr, store og små, tykke og tynde, gule og grønne. Vi fik oprindeligt hund, fordi vi blev enige om, at det kunne være dejligt med hund i huset. Vi er begge opvokset med hund og kat. Og senere var det faktisk rigtig rart med en “vagthund” i huset, der kunne fortælle, når der kom ubudne gæster. Og da så hunden jagede en på flugt, der gerne ville have været herind, mens vi ikke var hjemme, så kan vi slet ikke undvære at have hund.
At vores seneste hund har særlige behov, gør det kun ekstra udfordrende.
Dog er mine katte næsten lige så glade når jeg kommer hjem som min hund er… der står et par stykker sammen med Klunte-hunden, dog springer nogen af dem væk, da Klunte-hunden jo er lidt større…
Men, ja hvorfor har jeg hund… Nu er det sådan, at da jeg gik fra min mand, kunne jeg tage hende med mig, da hun var en af de to hunde vi havde, dog havde vi Købt Klunte-hunden sammen…
Jeg kan godt lide hende men er ikke et hunde menneske, men som en anden skriver kommer man jo til at holde af dem, pog nu er hun her altså, og hun skal have det godt, da det er mig der har valgt at have hende i mit liv…
Vi har begge haft hunde hele vores liv og Glenn er vokset op i en schæferhunde kennel. Men han er nok lidt mere til hunde end jeg er. Og jeg er mere glad efter vi har fået en mindre størrelse hunde end lige schæferen Men om vi får hund igen når de her om mange år ikke er her mere det ved vi ikke helt. Her er katte lidt mere taknemmelige når vi fx skal på ferie, for de er glade bare der kommer nogen og kigger til dem. Men det dur ikke helt med hunde.
Jeg er opvokset med hund derhjemme og har derefter pga arbejde,ændrede boligforhold m.m. ikke haft hund i en årrække o har savnet det rigtig meget…
For et par år siden var der så atter tid og mulighed for at få hund igen,så dermed gjort !
Jeg har hund fordi det giver et andet sammenhold end med kattene,dermed ikke sagt at jeg vil undvære dem,for det vil jeg ALDRIG,men med en hundeven kommer jeg op af sofaen og ud og får gået nogle ture i det skønne danske vejr,som jo byder på alt efterhånden,og det ville jeg aldrig få gjort hvis ikke det var for hundens skyld.
Samtidig er det jo god motion og det giver også mulighed for et andet socialt sammenhold end det man oplever på katteudstillingerne
Jeg er opvokset med hunde og kan slet ikke forestille mig en hverdag uden hund. Jeg elsker deres påfund, når vi går ture, eller bare hygger på sofaen.
MVH
Gitte
Jeg fik min første hund fordi jeg forelskede mig smask og bam bam i ham fra første gang jeg så ham. Jeg er kattemenneske, men hunde giver mig noget helt andet.
Jeg får min næste hund, fordi det samme sker, og fordi jeg ved, at jeg kan give netop den hund verdens bedste liv og hjem.
Jeg spejler egne kvaliteter i mine dyr og lærer af dem dagligt. Katte lærer mig selvstændighed - hunde gør mig social. Jeg har aldrig talt så meget med mennesker, som da jeg havde hund:-) Er det ikke rigtigt?
Hunde bygger bro…
Og så gir de motion, hvilket er ganske godt for en som jeg, der ikke just er kostfornægter
KH