Hvad tiltaler dig ved katten, som du ikke kan få hos dine andre dyr/andre dyr?
Jeg har dem, fordi de er verdens herresejeste fuck alt dyr - og samtidig enorm sociale og kælegøjer. Sådan er det. Det kunne slet ikke være anderledes. Jeg kan ikke komme i tanke om et andet dyr, der kunne give mig samme behandling og kærlighed som katten.
Jeg elsker dem simpelthen - også når de skider på mig. Måske netop fordi de kan det. Deres selvstændighed tiltaler mig.
Tara har fx den der, hvor hun kommer gående med høj hale og direkte øjenkontakt. Rækker jeg min hånd ned, så styrer hun direkte imod den - lige indtil hun er en milimeter fra berøring - så drejer hun skarpt til den ene side og går videre, som om jeg var luft.
Hold op man hvor jeg elsker den kat!
Kender I den følelse?
Jeg kan godt lide hunde også og en del andre dyr - men til sammenligning, så blegner hundenes hilseform altså. Jeg synes bare katte har enorm meget humor!
Jeg griner tit i hvert tilfælde.
“Man behøver ikke have humor for at bo sammen med en kat - men det hjælper!”
Jeg er vokset op med en masse dyr omkring mig. Vi boede i et villakvarter og mange synes vi var mærkelige at have så mange dyr Da jeg blev 16 flyttede vi så endelig på en gård og så fik vi endnu flere
Vi har altid haft min. 2-3 kælekatte, og fra dag et har jeg altid elsket dem. De er nemme, hengivende og kælende og passer lige til mit temperament. Jeg er vild med praktisk talt alle dyr, men katten har den største plads i mit hjerte.
Fordi jeg forguder katte.
Lige fra jeg var nyfødt har der været en kat i vores hjem.
Jeg havde også en ged; som barn.
Jeg var vild med den ged.
Hun hed Mette…
Nu banker mit hjerte lidt hurtigere.
Vi havde også hunde.
Min far var en éner - alle som ville af med deres kræ, det være sig gamle/syge/unge blev afleveret hos os.
Det hed sig altid spørg Jensen; han siger aldrig nej.
Det var i sandhed rigtigt…
Faktisk fik jeg kat fordi min tid ikke var til at ha hund.
Jeg har lovet mig selv lige siden jeg var 14-15 år at når jeg blev voksen og selv kunne bestemme så skulle jeg har hund og gerne en schæffer - det var mit aller højeste ønske over alt på jorden. Men jeg fik dog bare aldrig tid til at anskaffe mig den hund. Da jeg så i en alder af 35 blev mere og mere ked af ikke at ha tid til en hund begynte jeg at overveje om en kat måske kunne udfylde noget af det tom rum der var.
Da jeg begynte at læse om katte blev jeg mere og mere fasineret (havde aldrig set katten som det fasinerende dyr den egentlig er). Meget hurtigt fandt jeg også ud af at hvis jeg skulle ha kat så skulle det mindst være 2 stk. så i sommeren 2006 flyttede mine 2skønne huskatte så ind. Jeg var ovenud lykkelig og meget glad for de 2 bæster og kan ikke forstå hvorfor jeg ikke har anskaffet mig katte noget før. Meget hurtigt kom der da også en misser mere til. Og for det ikke skal være lyv så fik jeg nr. 4 kat i 2008.
I dag har jeg tid til at ha hund men lige nu har jeg nok i mine katte - men måske på et senere tidspunkt vil jeg vælge at købe hund men kun hvis den kan passe ind i min flok af katte.
Jeg har dem, fordi de er verdens herresejeste fuck alt dyr - og samtidig enorm sociale og kælegøjer. Sådan er det. Det kunne slet ikke være anderledes. Jeg kan ikke komme i tanke om et andet dyr, der kunne give mig samme behandling og kærlighed som katten.
Jeg elsker dem simpelthen - også når de skider på mig. Måske netop fordi de kan det. Deres selvstændighed tiltaler mig.
Jeg kan godt lide hunde også og en del andre dyr - men til sammenligning, så blegner hundenes hilseform altså. Jeg synes bare katte har enorm meget humor!
Jeg griner tit i hvert tilfælde.
“Man behøver ikke have humor for at bo sammen med en kat - men det hjælper!”
Mit hjerte banker for alle dyr… Vi har fået kat først, fordi de er nemme, hengivende, stabile, og har en benhård psyke. Jeg elsker katte. Deres temperament, hengivenhed, ja bare det hele.
Jeg er også vild med hunde, men det er på en anden måde. Men, der er ingen tvivl om, at jeg også skal have sådan en på et tidspunkt.
Min förste kat hed Ida…
2 Undulater Hardy og Nicky…
En hund der hed Tikki delte jeg med min bror.
Som 12 aarig fik jeg en pony… Prins… Ham havde jeg lige til jeg flyttede til Tyskland som 19 aarig. Ham solgte jeg til en finsk pige, som ville have en god springpony med erfaring.
I Tyskland fik jeg paa et tidspunkt en grön Leguan… Baby hed han…
Han var saa dejlig grön og kämpe… 110 cm og var min trofaske fölgesvend i 9 aar…
Han döde desvärre for ca. 5 aar siden af en hjertefejl…
Han elskede mig og jeg ham… Själdent havde folk der havde forstand paa reptiler, set en Leguan med en saadan forbindelse til et menneske.
Han lagde altid oppe ved min hals og nussede naar vi saa TV…
Nästen som en hund var han… kun at han ikke kunne gö
En kat fik jeg saa igen senere… det var Bluebella og saa kom Eigil… osv…
Jeg er vokset op i et hjem med både kat og hund.
Hvorfor jeg har katte? Ja men i starten blev jeg slet ikke spurgt, de flyttede bare ind:)
Så har sådanne kræ det jo med at kravle ind under huden på en, så man slet ikke kan leve uden katte. Hverken Mogens eller jeg kunne tænke os et hjem uden katte. De er sjove, udfordrende, hyggelige, nysgerrige, hjælpsomme, kærlige og smadder iriterende, så selvfølgelig kan vi ikke undvære dem.:)
Kns Elin
[quote=Skandikatt;169563]Jeg har haft dyr saa länge jeg kan huske tilbage…
Min förste kat hed Ida…
2 Undulater Hardy og Nicky…
En hund der hed Tikki delte jeg med min bror.
Som 12 aarig fik jeg en pony… Prins… Ham havde jeg lige til jeg flyttede til Tyskland som 19 aarig. Ham solgte jeg til en finsk pige, som ville have en god springpony med erfaring.
I Tyskland fik jeg paa et tidspunkt en grön Leguan… Baby hed han…
Han var saa dejlig grön og kämpe… 110 cm og var min trofaske fölgesvend i 9 aar…
Han döde desvärre for ca. 5 aar siden af en hjertefejl…
Han elskede mig og jeg ham… Själdent havde folk der havde forstand paa reptiler, set en Leguan med en saadan forbindelse til et menneske.
Han lagde altid oppe ved min hals og nussede naar vi saa TV…
Nästen som en hund var han… kun at han ikke kunne gö
En kat fik jeg saa igen senere… det var Bluebella og saa kom Eigil… osv…[/quote]
Jeg har væretså heldig at møde sådan en leguen ved navn Godzilla i Viborg! Han er også en af de få. Så du har helt ret. Ejeren fodrer ham med kiks fra munden - jeg var der på opgave og han gik løs i huset. Jeg lover jer - dte krævede enorm overvindelse at røre ved ham første gang - han syntes bedst om sin ejer af alle - jeg fik lov at røre ham en smule, men så gik han over til hende igen:-) Jeg duede ikke:-)
Han var godt nok smuk! 1,5 m lang! WoW nogle farver!
I min familie har der altid været kat, min mormor og morfar havde kat, vi havde kat, alle havde kat, så jeg er født ind i en katteflok, så katte har altid været naturligt for mig.
Jeg er vild med katte, de er så dejligt selvsrændige og gider kun det de vil, jeg elsker det.
Katte er for mig det mest fantastiske væsen der eksister på jorden, de er højt udviklede.
Jeg ved faktisk ikke, hvorfor min kærlighed for katte er så stor. Vi har ALTID haft hund hos os, og min søster havde et helt andet bånd til dem end jeg - hun er helt klart hundemenneske. Vi havde kat med mellemrum, og jeg kunne mærke - det var bare mit dyr!
Så det faldt mig helt naturligt at få kat da jeg flyttede hjemmefra.
Min mor har aldrig forstået hvad jeg ville med kat, for som hun sagde, det er jo bare en skide kat. Det ændrede hun så, da hun var oppe hos mig, og se hvor kærligt et forhold kattene og jeg har - og hun forstod, at jeg har det sådan med katte som hun har med hunde:)
Katten er det ultimative dyr for mig - jeg kan sidde og kigge på dem, også bare smile og blive varm indeni:hjerte:
Som barn havde vi den skønneste huskat, og en super dejlig schæfer. Da mine forældre blev skilt måtte vi desværre af med dem begge.
Efter et par år mødte min mor en anden mand, han opdrættede schæfere og jeg var meget knyttet til dem. Men nu er det sådan at når man så skal flytte hjemmefra er det temmelig svært at finde en billig lejlighed hvor man må have hund. Derfor kom kattene ind i mit liv igen.
Selv nu hvor jeg bor på en landejendom har jeg stadig ingen hund, men kattene er kommet og desværre også gået i mit liv. Det kan godt være at vi engang skal have hund. Men kattene kommer i første række.
Jeg er vokset op på en bondegård, så der har altid været dyr i mit liv.
Som barn og teenager var jeg dog mere til hundene end til kattene … kan huske at en af mine gå-i-byen veninde boede sammen med en fyr der havde to fede hankastrater, jeg kunne ikke forstå hvordan hun kunne holde ud at bo i alle de kattehår !!
Men lige pludseligt ændrede det sig og i dag synes jeg at katte er verdens dejligeste skabninger … hvorfor :? … jamen, derfor
Da jeg blev 16 flyttede vi så endelig på en gård og så fik vi endnu flere 
