læs lige, at jeg skriver at vedr. børnene skal hun reagere ;O) men jeg syntes det er en trist udvikling, at vi mennesker efterhånden ikke kan drage den omsorg for hinanden, og spørge om alt er “ok”…personlig mener jeg, at vi danskere efterhånden fralægger os det “ansvar” i har for hinanden, og bare siger, at det er “andres”…i dette tilfælde politiet. Næste øjeblik, så er vi tossede over, at politiet ikke fanger de indbrudstyve, som var i vores hus sidste år - samfundsmæssigt syntes jeg det er skræmmende, men jeg ved godt, at det er en helt almindelig tankegang hos os.
Bare nogle tanker
Heidi[/QUOTE]
HVIS min nabo havde en voldelig mand og jeg spurgte om alt var ok… og hun så sagde ja… Skulle jeg så bare tage det for gode varer, hvis jeg kan høre gennem væggen at det ikke passer? Slå mig til tåls med at “nu havde jeg spurgt”?
Der er rigtig rigtig mange i voldelige ægteskaber som gør ALT for at specielt naboerne ikke skal opdage noget. Enten fordi de føler skam over at få tæsk, eller fordi de er bange for hvad den voldelige part kan gøre hvis det “slipper ud”.
Helt på samme måde som børn er ufatteligt loyale over for voldelige forældrer, eller forældrer der misbruger dem. De vil også typisk i meget lang tid sige at “alt er ok”.
DERFOR skal myndighederne på banen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt. HVIS der ikke er sket noget, lad os sige at de bare har dyrket højlydt SM… ja så ender den jo der.
Jeg er barn af en mor der fik tæsk, og naboer, skole m.m. der “ikke ville blande sig”, så jeg er dybt taknemmelig hver gang jeg hører om nogen der rent faktisk tager affære og ringer til politiet!
Hvad voksne mennesker vælger, eller føler sig tvunget, til at finde sig i, er én ting. Men børn har aldrig valgt at være vidne til vold i hjemmet. Det kan ikke beskrives med ord hvordan man som barn føler, når man ser sin mor blive mishandlet.
Det ændrer hvem man er, og hvem man nogensinde bliver…
Og hellere én gang for meget, end én gang for lidt
læs lige, at jeg skriver at vedr. børnene skal hun reagere ;O) men jeg syntes det er en trist udvikling, at vi mennesker efterhånden ikke kan drage den omsorg for hinanden, og spørge om alt er “ok”…personlig mener jeg, at vi danskere efterhånden fralægger os det “ansvar” i har for hinanden, og bare siger, at det er “andres”…i dette tilfælde politiet. Næste øjeblik, så er vi tossede over, at politiet ikke fanger de indbrudstyve, som var i vores hus sidste år - samfundsmæssigt syntes jeg det er skræmmende, men jeg ved godt, at det er en helt almindelig tankegang hos os.
Bare nogle tanker
Heidi[/QUOTE]
Som en generel betragtning har du uden tvivl ret i, at vi i meget høj grad nu om dage er os selv nok. Men jeg vil tro, at man skal indlede eventuelle forsøg på at udvise interesse for sine medborgere i andre sammenhænge end den, der diskuteres her. Hvis man kendte naboen og jævnligt snakkede med hende, kunne man måske gøre det. Som vildtfremmed kan man næppe forvente, at naboen uden videre betror sig til en om sine ægteskabelige problemer.
Jeg kunne egentlig forestille mig, at det vil være en lettelse for naboen, at det er myndighederne, der kommer på banen helt fra begyndelsen. Fordi myndighederne netop har myndighed til at gøre noget. Hvilket man som nabo ikke så meget har.
