Skovkattens udseende
Relevant
[ul]
[li]Den norske skovkat[/li][li]Skovkattens historie[/li][li]Temperament og opførsel[/li][li]Skovkattens farver[/li][li]Skovkattens udvikling[/li][li]Skovkattens menukort[/li][li]Skovkattens sygdomme[/li][li]Killinger eller ej[/li][li]FIFé standarden[/li][li]Bøger[/li][/ul]
Hypotesen om at den norske skovkat er opstået som et resultat af den naturlige selektion, der har rådet under Norges vanskelige klimatiske, forhold baserer sig på de specielle tilpasninger og træk, som man finder hos katten.
Nogle af disse træk deler skovkatten med andre racer, men ingen anden race har den unikke kombination af tilpasninger, der tillader den at overleve i den skandinaviske vildmark.
Pelsen
Det mest bemærkelsesværdige er skovkattens dramatiske pelsveksel. En skovkat udvikler i løbet af efteråret en tyk, ulden underpels. Jo koldere og jo længere vinteren er, jo tykkere og længere bliver pelsen. Samtidig med at underpelsen vokser, udvikler katten også de såkaldte “bukser”, krave og skjortebryst.
Efter de første varme uger i foråret begynder fældningen af underpelsen og når temperaturen når 15-20 grader, fældes næsten al ulden i løbet af få dage. På dette tidspunkt ligger de lange skinnende dækhår tæt til kroppen, og på afstand er det kun halen der indikerer, at det drejer sig om en langhåret kat. Dækhårene er et kapitel for sig. De er lange, svagt olierede og skinnende. Ryggen og siderne af katten, samt oversiden af halen, er dækket med disse hår. Når det regner, virker de næsten som en regnfrakke, da de er vandskyende. Uden et sådant arrangement ville alle vilde dyr få lungebetændelse i et koldt og vådt klima. Denne specielle sammensætning af lange, vandskyende dækhår og tyk, ulden underpels, er også årsagen til, at skovkatten selv fuldt ud er i stand til at passe sin pels. Endvidere har skovkatten, specielt om vinteren, lange hår foran- og omkring ørerne. Dette er vigtigt for at reducere varmetabet hos en naturkat.
Alle farver og alle mængder af hvidt er tilladt. Undtaget er dog chokolade, lilla, cinnamon, fawn og siameserfarver (maskede katte).
Kroppen
Skovkatten er en stor, stærk og muskuløs kat, med en lang og smidig krop. Der er en biologisk lovmæssighed der siger, at dyr der tilhører samme art, er små og tynde mod syd i udbredelsesområdet, hvor det er varmt og store og kraftige mod nord i deres udbredelsesområde. Årsagen til dette er, at større dyr reducerer varmetabet, idet overfladearealet er mindre set i forhold til kattens volumen. Hos skovkatten har både hanner og hunner et bredt brystparti og stor afstand mellem forbenene. Når de store poter spredes, kan man se de lange tæer og de ekstra-lange kløer. Benene er høje og stærke. Fordelen ved dette er, at maven ikke konstant afkøles, fordi den slæbes gennem sneen. Desuden er bagbenene længere end forbene og det forklarer den karakteristiske kombination af løb og lange spring, som skovkatten er kendt for. Kroppen er meget muskuløs og specielt er lårmusklerne store og stærke.
Hovedform
En rigtigt proportioneret skovkatte hoved giver indtryk af en vild, vågen og opvakt kat. Hovedformen er trekantet set forfra. Fra siden ses en lang lige profil og en stærk hage. Øjnene er store, godt åbne, en smule ovale og placeret lidt på skrå. I følge standarden for norsk skovkat, er alle øjenfarver tilladte. Ørerne er placeret sådan, at den ydre linie af øret følger linien over kinderne ned til hagen, således at hovedets trekant forlænges. Øret holdes opret og øretragten peger svagt til siden. Det er desuden ønskeligt, at der er tufser på ørespidserne og behåring af ørets indre kanter.
Halen
Halen er lang og busket og skal som minimum kunne nå til nakken. Når katten ruller sig sammen, holdes halen så tæt som muligt til kroppen og virker således som en ekstra beskyttelse mod kulden.
FIFé standard for den norske skovkat
Enhver katterace har en skrevet standard, hvor de forskellige karakteristika tæller et vist antal point.
Disse udgør tilsammen 100.
For den norske skovkat ser denne pointskala sådan ud:
Type:25 pointHoved:20 pointØjne:5 pointØrer:10 pointHale:10 pointPels:25 pointKondition:5 pointTotal100 pointStandarden foreskriver endvidere en række fejl som dommeren skal lægge specielt mærke til når katten er på udstilling:
[ul]
[li]Tør pelskvalitet[/li][li]Knuder eller filtret pels[/li][li]For kort hale[/li][li]For korte ben[/li][li]Profil der ikke er ret[/li][li]Små ører[/li][li]Katte som er for små[/li][li]Katte med for spinkel benbygning[/li][/ul]Når man læser dette, skal man dog være opmærksom på, at det der her er beskrevet, er den ideelle, fejlfri kat. I praksis har selv den bedste udstillingskat karakterer som man ønsker anderledes. Den perfekte skovkat, set med en dommers strenge øjne, er endnu ikke født. Set med ejernes øjne er alle heldigvis pragtfulde og (næsten) perfekte!
- Skrevet af Jette Eva Madsen
Sakset fra Norsk Skovkatterings hjemmeside hvor det frit kan læses af alle.
Det ses stydeligt at en NFO ikke må være for lille m.m.
En udvokset NFO hunkat på 2,5kg er for lille. En han på 4,5 kg er for lille.
MEN derfor kan en erfaren opdrætter godt i disse katte fine kvaliteter som de mangler på deres katte og vælge at forsøge at sætte disse egenskaber ind i en killing med den rette størrelse. Et eksperiment jeg ikke vil råde nybegyndere til at fortage.
Men derfor kan en hun på 5 kg godt være så spinkel bygget eller have andre graverende fejl som gør den uegnet til avl især hos nybegyndere.
Gennerelt kan vi ikke bare overføre en races standard til en anden.
Tænk blot på Burmillaens bræktud kontra NFOens lige næse. Tænk hvis jeg kaserede alle mine Burmilla-killinger fordi de ikke havde lige profil. Så ville jeg vist få med Burmillaopdrætterne af mine Burmillaavlskatte at gøre og fik ikke lov at købe ny avlskat nogen steder.
Flot gået 
