Hvornår er ok at aflive en kat?

Katte Generel snak om katte
1

Hvornår er det ok at aflive en rask kat?
Skal man altid forsøge at omplacer den i stedet for?
Hvor går din grænse?
Her ser jeg bort fra evt kontrakter og anden aftale J

Lad mig gennemgå mine egen katte:

Yaba: han vil blive lagt til at sove. Yaba er fysisk en sund og rask kat på 4 år, dog har han et meget følsomt sind som kræver nogle særlige hensyn. Det vil jeg ikke forvente at andre ville tage disse hensyn til netop ham og at andre vil leve med Yaba’s noget alternative forhold til en kattebakke J

Cæsar: vil blive lagt til at sove. Cæsar har det ikke godt uden hans ”flok”, kræver at man er villig til at indrette sin livstil efter ham og hans behov. Fx det er ikke muligt at komme hjem fra arbejde, være hjemme i en times tid for derefter at gå igen. Dette vil medføre at Cæsar tisser på dynen. Dette er Cæsar’s 3 hjem og han skal ikke videre. Cæsar er 8 år.

Pelle: vil blive lagt til at sove. Pelle er utrolig sød kat på 3 år, men da han er en dyreværnssag (i ordets værste betydning) har Pelle nogle ”lig i lasten”. Pelle kræver utrolig stor indsigt i normal katteadfærd samt forståelse for tidligere mishandlet katte og deres behov. Jeg mener ikke at det vil være fair over for Pelle at han skulle opleve endnu et svigt (set fra hans side).

Mikkel: vil blive lagt til at sove. Mikkel er født med en atypisk ganespalte som først blev opdaget vedd 6 mdr alderen, og han er derfor skæv i hovedet. Dette har ikke nogen betydning for Mikkel, men han ser ”sjov” ud. Mikkel vil kun spise vådfoder, er stærkt afhængig af Yaba, hele Mikkels verden bryder sammen hvis Yaba ikke er der. Mikkel er 1 år

Jesper: Kunne godt omplaceres. Jesper er en sød kat på 4 år som uden den helt store problemer ville kunne finde sig til rette i et nyt hjem, hvor der var nogle andre katte til at underholde ham J

Bamse: ville kunne omplaceres. Bamse er 2 år trives fint med andre katte, men ville også kunne trives som ene kat forudsat at han fik meget opmærksomhed.

Jeg er godt klar over at nogle måske ville mene at jeg er hurtigt til at aflive, men for mig går hensynet til kattens ve og vel først, og at jeg som ejer at kattene må være den bedste til at vurderer hvad det vil være bedst for netop mine katte J

2

Jeg synes at det er nogle gode overvejelser, og begrundelser :slight_smile:
Hvis Theo og Milou skulle omplaceres her og nu, ville kravet være, at de skulle ud sammen, og at der ikke skulle være andre katte.
Der skulle heller ikke være små børn. Ikke fordi jeg har grund til at tro at det ville være et problem som sådan, men for at undgå at det evt. bliver det. Kattene er ikke vant til små børn, og det ville være ærgeligt hvis de ikke brød sig om dem eller at ungerne pludselig udvikler allergi…

men heldigvis bliver de her, til de dør :slight_smile:

3

jeg mener at man som katteejer bør gør sig disse overvejelser og sige til det til ens nærmeste, man ved jo aldrig om man skulle få en tagsten i hovedet i morgen (ikke at jeg tro det).
Jeg har selv aflivet fysisk raske katte pga adfærdsforstyrrelser, hvilket jeg mener er helt ok, sålænge det er den bedste løsning for katten. Jeg vil aldrig holde en kat i live for min skyld, eller blot fordi jeg ikke kan klare tanken om aflivning.
Tag ikke fejl, jeg vræler hele vejen hjem fra dyrlægen.

4

Det må altid være en individuel vurdering af kattens tarv, der afgør om katten trives - fysisk og psykisk - eller ej. Alle katte fortjener et værdigt liv:)
Det er sjældent svært at træffe beslutning om aflivning, hvis katten er fysisk syg.
En kat med psykiske problemer, som ofte vil give sig udslag i adfærds"problemer" (“problemer” fordi det er meget forskelligt, hvad den enkelte ejer anser for at være et problem), kan det være sværere at vurdere, for måske kan behandling eller omplacering hjælpe:?

Vores Tammy er 13 år. Det sidste års tid har han fået en kortisonsprøjte hver 5.-6. uge for en kronisk betændelsestilstand i halsen, som forhindrer ham i spise, når den er værst. Tanken gik på aflivning, men dyrlægen foreslog en antibiotikakur og lidt kortison, så vi kunne få lidt betænkningstid. Kortisonen gjorde underværker! - han spiste og legede og fik et nyt liv:ok: Vi kan mærke, når det er tid til en ny kortisonsprøjte ved, at han ikke spiser og leger:( Hver gang, kortisonen skal fornys, tager vi værdigheden af situationen op til overvejelse - så længe det hjælper, og han trives, bliver vi ved:) Kortison i de mængder kan have bivirkninger, så der tages jævnligt blodprøver, som viser nøjagtigt de samme værdier, som inden vi begyndte på kortison:ok: Han ser mere og mere mølædt ud - hans pels er brun, og den er blevet tyndere - men det kan han godt leve med;) Han er stadig en stolt gammel herre med kontrol over flokken:ok:
Nogle ville sikkert have aflivet ham for længe siden, men vi valgte at give ham en sidste chance, som nu har varet i et år;) Vi véd, vi kun har har ham på lånt tid og nyder hver dag med ham:hjerte:

5

Jeg fik aflivet min Bastian fordi det var tydeligt han ikke trivedes. Han var meget følsom overfor forandringer, og han fik nok et knæk inden jeg fik ham, fordi han blev flyttet rigtig meget rundt på kort tid. Da min datter så flyttede hjemmefra, begyndte han at strinte uhæmmet meget. Noget han havde gjort on/off nogle år, men som til sidst blev for meget.

Isis derimod, ville sagtens kunne omplaceres. Hun er sin egen, og selvom hun tydeligt har knyttet sig til mig, ville hun uden problemer kunne trives et andet sted med andre mennesker. Eneste problem ville være at hun nok ikke kunne sammenføres med andre voksne katte. Det ville i hvert fald blive en meget langvarig og problematisk process, uden garanti for at det ville lykkes. Killinger derimod, ville ikke være et problem.

6

Jeg har omplaceret en kat, der nu trives storartet i sit nye hjem.
Men havde jeg ikke kunne finde et hjem der var næsten identisk med det han kom fra, havde jeg nok valgt at aflive ham. Manse var kongen af Trehøjevej :hjerte:
Han havde en 4500m2 stor grund, kom og gik som det passede ham, men var aldrig længere væk end at han kom når man kaldte på ham. Og hver nat sov han i min fodende :wehuu:
Da jeg var tvunget til at flytte til København, vurderede jeg at det ville være på kanten af dyrplageri at spærre ham inde på et værelse. Så selvom det var hårdt at sige farvel til ham, fandt jeg et hjem hvor han havde samme muligheder som han var vant til, og de ELSKER ham og han har det fantastisk i sit nye kongerige :hjerte:

Men alternativet havde været aflivning. Det er der nok mange der vil være uenig med mig i, men jeg havde ikke kunne bære hvis han ikke havde det godt :frowning:

7

Måske skal begreberne defineres:? Hvornår er en kat rask:? Hvornår er en kat syg:? Hvem skal bestemme, om en kats liv er værdigt eller ej:? Det er så nemt at dømme andres valg uden at kende alle overvejelserne bag dette valg. At aflive et kæledyr er sjældent et nemt valg eller en hovsa-beslutning - man burde ikke skulle stå til regnskab for sit valg overfor fremmede fx på et katteforum, som mener, ens valg har været forkert. Netop på et katteforum burde man kunne fortælle om sine svære beslutninger og møde forståelse:venner:

8

jeg ved godt at det er den fremherskende mening at det hjælper at omplacere en “tissekat” det er blot ikke min erfaring at det hjælper, men derimod at problemet ofte flytter med. Cæsar har som sagt haft 2 andre hjem før mig, og han var urenlig i begge hjem. Dette ville han have forsat med at være hvis jeg ikke havde fået “knækket” årsagen til hans urenlighed. Idag kan jeg fremprovokere den med lethed, men kan med nogen omtanke også helt omgå den. Dette kunne sagtens havde været gjort i hans tidligere hjem.

Yaba’s urenlighed ville en omplacering bestemt heller ikke hjælpe på, han var urenlig da jeg overtog ham, hvilket jeg var fuldt vidende om, men han stoppede ikke af den grund. Urenligheden kan holdes nede på et acceptable niveu så længe han får den opmærksomhed som han kræver, dog vil han aldrig bliver helt renlig.

Nu er mine holdninger nok lidt farvet af at jeg altid kun har haft “genbrugskatte” eller direkte problem katte, og derfor har set lidt for meget til bagsiden af medaljen. Jesper er den eneste kat som jeg nogensinde har købt direkte af en opdrætter, og som ikke var en problemkat :slight_smile:

9

Den er svær.
Først og fremmest er Tiger nyre-kat, og derefter har han også en slags allergi der kommer af og til.
Og så er han desværre ikke min, men min mors.

Der kommer et punkt hvor livet ikke længere er kvalitets-mæssig forsvarligt for Tiger.
Jeg gruer for det. Og har i et stykke tid tænkt på om dette mon er den sidste vinter han oplever.
Men han hilser mig med et MiiiiiIIIv når han hopper ned fra der hvor han sidder, og kommer hen mod mig.
Han spiser, sover, og putter som normalt. Og leger som en kat der er blevet 12½. :slight_smile:

Den dag dét slutter… Ja.

Personligt kunne jeg godt finde på at aflive en kat med adfærdsproblemer. Afhængigt af sværhedsgraden, ville alle mulige og umulige ting blive forsøgt i samråd med venner der forstår sig bare en smule på katte (og har mødt min), og en evt. opdrætter.

Jeg synes det er ok at aflive en kat, når det er med tanke på kattens bedste, og ikke “bare” fordi man vil flytte/ får barn/ allergi, eller fordi at den ikke passer til møblerne.
Håber i ved hvad jeg mener.
Om det så er fordi det er en tissekat som man ikke tror vil få det bedre, eller fordi den kryber langs panelerne i angst…
Det må være op til ejeren selv.

10

Jeg har i min tid fået aflivet 3 katte, alle af forskellige grunde og fået omplaceret 1.

Robin…
Flyttede med mig hjemmefra da jeg rykkede ud. Han var skøn, alt det i andre herinde snakker om. Missen der hele tiden putter, tigger og vil nusses. Jeg havde ikke råd til at blive boende og skulle flytte på kollegie hvor man ikke måtte have dyr. Jeg husker jeg havde lavet en omplacerings annonce i en af Slagelse aviser og den vej fik han et nyt hjem hos en ældre dame. Jeg kan huske hun sendte mig et billede nogen måneder senere hvor de delte en flødeskumskage…

Bisse var sund og rask, men…
Han bar tydelige præg af ikke at have været nok i hænder da vi fik ham. Dertil kom at han var urenlig på de groveste og desuden tålte han ikke at vi havde gæster. Vores venner var direkte bange for ham, fordi han angreb dem når de kom indenfor 3 meters afstand. De eneste mennesker han tålte i sin nærhed var min ex, mig og vores roommate. Da jeg ringede til dyrlægen for at bestille aflivning mente hun at han da bare skulle omplaceres, den tanke opgav hun dog da vi kom derned og han angreb hende. De var 2 til at holde ham for at give ham fred… Han blev 3 år.

Trixie var også sund og rask, men…
Hendes sind havde lidt et ordenligt knæk inden vi fik hende og derfor kravlede hun langs væggene konstant og hele tiden. Utryg, bange og halvt hysterisk. Hun gemte sig altid og når hun endelig kom frem kunne man ikke snakke med hende andet end 2 strøg og så fik man klør 5 hvorefter hun gemte sig igen. I hendes sidste tid begyndte hun af angribe både os og Tjalfe grundet hendes utryghed. Vi stolede simpelthen ikke på hende til sidst, derfor valgte vi at lade hende aflive frem for omplacering. Trixie blev 3år.

Thea…
Var en skøn kælen mis, helt igennem skønt sind og kærlig og legesyg. Hende og Tjalfe nød hinadens selvskab og legede sammen. Men Thea havde hendes allergi som vi bare ikke kunne får styr på. Efter 2 år med foderskift, allergi medicin og diverse andre forsøg valgte vi at give hende fred. Det var så synd at hun hele tiden havde store sår på halsen. Jeg savner stadig min Thea pige, men det var det rigtige valg for hendes skyld.

Ikke flere katte til mig forløblig. Jeg elsker katte, men de sidste 3 har været så uheldige…
Næste gang…
Når det bliver tid igen…
Når jeg har overskudet igen…

Så bliver det en kat fra en opdrætter. Så ved jeg da i det mindste at den har haft en ordenlig opvækst…

11

Fanni ville helt sikkert godt kunne omplaceres, da hun er en sød og kærlig kat. Dog snakker hun MEGET og til tider med MEGET høj volumen. Hun skal dog aldrig væk fra mig. :lovelove:

Madammen, som bor hos mine forældre, er en sød men temmeligt følsom kat. Hun er nu så gammel, at hun bliver lagt til at sove, hvis/når mine forældre skal flytte. Hun er 13,5 år gammel og jeg fik hende fra et internat, hvor hun sad der for anden gang og hun var 6-8 måneder gammel!

12

Sådan meget generelt er det ok at aflive en kat, der ikke har et værdigt/trygt/godt liv i sigte indenfor meget kort tid.
Om det så handler om fysisk sygdom eller adfærdsrelaterede problematikker gør i mine øjne ingen forskel.

Dyr kan man ikke forklare “det bliver bedre”, “Du skal nok komme ud på den anden side af det” eller “Du skal se, det går nok” så jeg er ret kynisk på den konto… Dyr skal ikke overleve for enhver pris… langt fra.

13

Mit motto er som udgangspunkt, at det aldrig er synd for et dyr at være dødt, men at det kan være forfærdelig synd for det at være i live … Og det er jo uanset om katten er drønsyg (fysisk eller psykisk) eller rask, men bare uønsket i sit hjem. Jeg har fået aflivet flere katte - sådan er det jo, når man har haft dyr i mange år, primært på grund af sygdom/alderdom, men også en rask kat, som overhovedet ikke trivedes og blev små-aggressiv. Det er muligt, at hun kunne være blev omplaceret, men der var så meget bøvl med hende, at det faktisk bare var den letteste løsning. Sikken en fred der blev, da hun var væk, så det var bestemt den bedste løsning, nok både for hende og ikke mindst vores andre katte.

Andre vælger at få aflivet deres katte, når de bare ikke gider have dem længere - fint nok, så lider katten i hvert fald ikke under at være uønsket, så længe det selvfølgelig bliver gjort på en ordentlig måde. Det er op til ejerens samvittighed om hn kan leve med den beslutning, hn har truffet - ikke alle andres samvittighed og gode intentioner/ideer til hvad der kunne være gjort mv.

14

Jeg er enig i mange af de ting, der er nævnt i tråden. Tidligere havde jeg desuden den holdning, at en gammel kat ikke skulle omplaceres, men derimod aflives, hvis ejer af een eller anden grund ikke kunne have den mere. Man kan så diskutere, hvornår en kat er gammel, men uanset hvad har jeg ændret holdning.

Sidste jul havde jeg en 13 år gammel misse-dame i pleje, fordi hendes ejer (een af min fars patienter) var kommet på hospitalet. Hun havde selvfølgelig sit eget værelse i den måneds tid hun var her, men hun faldt forbavsende hurtigt til og var meget nem, sød og kælen at have med at gøre. Så fremover vil alder alene ikke være en faktor for mig :slight_smile: Jeg er sikker på at en kat som Pusser sagtens villet have kunnet klare at skifte hjem - selv i sin høje alder :ok:

Jeg havde engang skrevet et testamente over mine katte og hvad der skulle ske med dem hver især, hvis jeg døde. Jeg tror faktisk det er på tide at få det opdateret, for der er kommet nye katte til siden. Men af det fremgår det, hvem jeg ønsker aflivet og hvem jeg mener egner sig til nyt hjem (og hvilket hjem) :slight_smile:

15

Det er faktisk en rigtig god idé… Den tror jeg at jeg vil adoptere, til når jeg en gang får katte. :slight_smile:

16

Jeg har de sidste 30 år haft en aftale med min søster og de sidste 2o år også med Kæresten, at hvis jeg dør, så skal de sørge for at mine katte bliver aflivet.
Tidligere havde jeg op til 5 katte og de levede i harmoni med hinanden…de skulle hverken deles eller omplaceres !

De sidste 7 år har jeg haft 3…samme aftale gælder for dem.

Knirke på 19 år, hun er døv og nu med medicinforbrug på mere end 300 kr pr md, og blodprøver til et par tusinde kr hver 6.uge…Renal nyrediæt er heller ikke billigt…hun skal ALDRIG andre steder…chancen for en omplacering er nok også lig nul.

Mine 2 MCO på 7 år eeeeelsker hinanden og skal ikke udsættes for den risiko, der er forbundet med en omplacering…tænk, hvis de blev skilt efter et stykke tid hos en evt ny ejer…de bliver simpelthen aflivet, hvis jeg dør før dem.

17

Først: Det er aldrig synd for en død kat! :ked: Og har du gjort dine overvejelser ud fra dit kendskab til dine katte, er det jo i orden: Jeg ved jo selv, at jeg også er sluttet med at opdrætte, men mine 5 katte bliver derfor “kun” kælekatte.:smiley: Jeg har nedskrevet til familien, at Oline på snart 14 år aldrig skal omplaceres, dette gælder også for Singapura Lille Fisen, der er hvad jeg her kalder “diskret”,= meget forsigtig i sine henvendelser, både når jeg er vågen og sover,- men trives fint med de andre katte. Så her er der også overvejet og de 3 andre kan sagtens omplaceres til hjem med andre katte Mit forhold til mine katte er, at de l er mine venner, og så længe jeg kan passe dem, bliver de boende her og gør min hverdag til en fest, som jeg aldrig vil undvære Cats og Conni

18

Min Remsling ville blive omplaceret, han er så velafbalanceret at det slet ikke ville være et problem :).
Liam er jeg meget i tvivl om, lige nu er han meget sød, kælen og velafbalanceret, men det var han ikke før remslingen kom til, jeg har tidligere svoret at Liam aldrig skal bo andre steder end ved mig, han er fra Kattens Værn og skal aldrig være uønsket igen, så han ville nok blive aflivet. Men gudskelov skal ingen af dem nogen steder, de skal blive lige her :slight_smile:

19

[QUOTE=DK Sugieh;1131237]Sådan meget generelt er det ok at aflive en kat, der ikke har et værdigt/trygt/godt liv i sigte indenfor meget kort tid.
Om det så handler om fysisk sygdom eller adfærdsrelaterede problematikker gør i mine øjne ingen forskel.

Dyr kan man ikke forklare “det bliver bedre”, “Du skal nok komme ud på den anden side af det” eller “Du skal se, det går nok” så jeg er ret kynisk på den konto… Dyr skal ikke overleve for enhver pris… langt fra.[/QUOTE]

Vi er helt enige :slight_smile:

Jeg har et fint eksempel gaaende rundt herhjemme… Thane…
Han gennemgik i begyndelsen af aaret en meget stor operation, hvor der var mange ting som kunne gaa galt og med en meget lang rekonvalecens periode, hvor han oven i koet skulle sidde i bur en stor del af tiden…
Saadan en omgang ville jeg aldrig byde en aeldre kat!
Thane har desuden faaet konstateret albueledsarthrose - noget man ogsaa kan operere for, naar det engang med tiden vil begynde at genere ham. Vi har valgt at han ikke igen skal igennem en stor operation og isaer burterapien bagefter… Thane led psykisk under sidste rekonvalecens og det skal han ikke udsaettes for igen! Saa trods alle chancer for helbredelse, vil vi vaelge aflivning… nok er nok!

Thanes sygdomsforloeb har sat mange tanker i gang herhjemme… bla har jeg stor forstaelse for at andre maaske ville vaelge operation fra, hvis de kommer til at staa i samme situation, som os.
Som sagt er det en stor operation i sig selv, men det svaereste er hele det lange forloeb bagefter… Kan man ikke overskue dette, saa er det klart bedre at aflive… Og saa er der jo ogsaa detaljen omkring oekonomi - den slags operationer er ikke billige, der kan koebes meget mad for de penge!

20

[QUOTE=Ann K;1131347]
Thanes sygdomsforloeb har sat mange tanker i gang herhjemme… bla har jeg stor forstaelse for at andre maaske ville vaelge operation fra, hvis de kommer til at staa i samme situation, som os.
Som sagt er det en stor operation i sig selv, men det svaereste er hele det lange forloeb bagefter… Kan man ikke overskue dette, saa er det klart bedre at aflive… Og saa er der jo ogsaa detaljen omkring oekonomi - den slags operationer er ikke billige, der kan koebes meget mad for de penge![/QUOTE]

Jeg har stået i situationen med Amerika (hittekat), da hun fik konstateret PL på begge knæ og operation var nødvendig for at hun skulle få et godt liv. Jeg valgte at aflive hende i stedet, fordi jeg vurderede at hun ikke ville kunne trives med det lange bur-ophold efterfølgende. Økonomien spillede også en rolle - det må jeg indrømme. Og det faktum at hun havde yderligere småskavanker, som hver især nok kunne håndteres, men tilsammen gjorde at det blev for meget både for mig og katten.

Jeg synes faktisk det er helt fair at man nogen gange må vælge fra af økonomiske grunde. Man kan efterhånden reparere lige så meget på katte som på mennesker og de store operationer/behandlinger er ikke kun dyre, de er også omfattende og risiokofyldte for dyret. Men det er svært at sige noget generelt om hvor min grænse går - det afhænger af diagnosen og den enkelte kat. I foråret brugte jeg gladeligt over 10.000 på Herlufs hornhindesår, men det var også i småtingsafdelingen for katten selv (som nu skal forsikres :cool2:)