Hvornår kan 2 katte være alene hjemme sammen?

Woohoo så er jeg tilbage! Jeg har været lidt fraværende herinde på det sidste, for vi har simpelthen haft så travlt! En af de ting vi har haft travlt med er faktisk, at beslutte at vi vil have en kat mere. Vi overvejer lidt at få den nu her snart, hvis vi finder en vi synes passer til vores lille familie, for fredag d. 14 får jeg juleferie og skal først starte igen d. 7 januar, ligesom de eneste ikke-hjemme-hos-os-juleplaner vi har, er en enkelt overnatning ude.

Mit (sikkert første) spørgsmål i den forbindelse er, hvornår det er forsvarligt at lade dem være alene sammen? Altså, jeg ved godt at selve tidsperioden kan variere meget, så det jeg tænker på, er mere tegnene. Er det når de putter i bunke eller før det? De har nemlig mere plads til sammen, end hvis de skal holdes hver for sig, så jeg tænkte, at det ville være godt, hvis jeg ved hvornår det er en god idé, så de kan få det lidt større areal tilsammen hurtigst muligt.

Jeg tror ikke i vil være i tvivl om hvornår i kan efterlade dem alene sammen :slight_smile:

De behøver bestemt ikke at kunne putte sammen for at kunne være alene. Blandt andet fordi du slet ikke kan være sikker på, de nogensinde kommer til at putte sammen. Det er jo ikke alle katte, der har den slags tilbøjeligheder :slight_smile:

Mit bedste råd: Følg din egen mavefornemmelse. Jeg synes aldrig, jeg har været i tvivl om, hvornår det har været forsvarligt at lade dem være alene sammen, og det er endnu aldrig gået galt.

Når du føler dig sikker på de ikke flyver i totterne på hinanden :wink:

Hvis du anskaffer en killing plejer der at gå en uges tid - tommelfingerregel.
En voksen kat kan gå alt lige fra 1 uge til 3 måneder - der er det meget svært at spå.

Som andre siger - du er ikke i tvivl! Min sidst-ankomne var meget stresset og blev lukket sammen med de ande efter en uge. Men bliver stadig lukket fra om natten (sammen med os) og hvis vi ved at vi fx. ikke er hjemme en enkelt nat.

Whiskey og Ziggy blev lukket sammen efter et døgn. Hvis de accepterer hinanden uden at fare i totterne på hinanden og ellers bare tuller omkring, så luk dem sammen. Det ville da være smart at få en sammenføring i gang nu, hvor I har lang ferie.

Når du føler at de har et rimeligt afslappet forhold til hinanden og er du i tvivl så lad dem være i hver deres rum i det døgn i er væk :slight_smile:

[QUOTE=Lone;995437]Som andre siger - du er ikke i tvivl! Min sidst-ankomne var meget stresset og blev lukket sammen med de ande efter en uge. Men bliver stadig lukket fra om natten (sammen med os) og hvis vi ved at vi fx. ikke er hjemme en enkelt nat.

Whiskey og Ziggy blev lukket sammen efter et døgn. Hvis de accepterer hinanden uden at fare i totterne på hinanden og ellers bare tuller omkring, så luk dem sammen. Det ville da være smart at få en sammenføring i gang nu, hvor I har lang ferie.[/QUOTE]

Det er lidt sjovt med de sammenføringer jeg har haft. Charlie blev lukket ud af transportkassen og gik glad hen og hilste på Victoria. Fik et par på hatten af hende og så var de venner. Nunuu kom ud af kassen med høj haleføring, hilste på Charlie og derefter Victoria og fik så også en på kassen og så var de også venner. Jeg tog et billede af alle tre en time efter at Nunuu var ankommet hvor de alle tre står tæt samme og er ved at undersøge noget.

mine to kunne enes med det samme, de gider ikke slås der er jo plads nok til dem begge, hmmm her kunne mennesker da lære noget :slight_smile:

Jah enig med de andre.
Der gik 1 dag så var drengene herhjemme venner, men hvis jeg skulle have ventet med at lade dem være alene til de havde ligget i bunke og puttet ville jeg stadig vente… for de to drenge er gode venner, men de er ikke putte-buddies.

Jeg faldt tilfældigvis i går over en rigtig god video om sammenføring af voksen kat og killing.
Man kan lære meget kropssprog af at kigge på dem. :slight_smile:

//youtu.be/EhRuG0D-WsU

p.s. Killingen er kun 11 uger, hvilket naturligvis er alt for ung efter vore begreber,
men dels er den fra internat, dels ser englænderne lidt anderledes på den sag… :dokdok:

Hvor ER det bare en skøn video Finn :thumbup:
Den burde gemmes og vises til alle, der spørger bekymret ang sammenførsler :slight_smile: For det der er jo helt klassisk og lige efter bogen - endda helt ned til Freyas meget utilfredse lyde i begyndelsen :smiley:

Skide god video!! :slight_smile:

Sikke en dejlig video, Finn! Mange tak for jeres svar, det var egentlig også det jeg havde regnet med, men jeg vil hellere spørge en gang for meget end en gang for lidt :ups:

Næste problem der melder sig på banen er så, hvor i huset kan den lille nye være i fred de første dage? Knirke har et nært og kærligt forhold med badeværelset (fordi det var der hun boede den første uge og det er der hun bliver fodret), men det, sammen med et ret lille bryggers, er det eneste rum i huset, hvor døren kan holdes lukket. Tror I godt hun kan finde sig i, at der pludselig bor en ny kat derude et par dage? Hun får selvfølgelig sine skåle og en bakke ud i gangen i stedet, men hun vil jo så ikke kunne komme med mig på toilettet som hun plejer osv.

fed video…

hvor er Freya dog en tålmodig pige :slight_smile: den lille bøllemis hun har fået inden for er da en lille terrorist…

men det er en textbook sammenføring…

Så spændende at I har valgt at ville have yderligere en kat. Det skal både 2- og 4 benede nok blive rigtig glade for :slight_smile:

Hvor er det en skøn video Finn - man må sige, at der bliver talt rigtig godt og tydeligt “katsk” i den :slight_smile:

Ikke uventet er jeg ganske enig i de rosende kommentarer til chrisbitz’s video - det er bestemt én, jeg vil henvise til fremover, når emnet kommer op. :slight_smile:

Hun vil være så optaget af, at der er kommet en ny kat, at hun ikke vil have tid til at savne lidt afbræk i de daglige rutiner. Men hvis alt går optimalt, så bliver det ikke nødvendigt at holde den nye isoleret ret længe. :slight_smile:

Hvor lang tid er det egentlig normalt at holde den nye isoleret? Skal den bare bo derude et par dage, hvor Knirke også kan komme med derud, hvis de ikke river hovedet af hinanden eller hvordan? Jeg ved jo godt, at katte gerne skal introduceres til nye steder lidt langsomt, så ikke de bliver stressede over for mange nye udtryk på en gang.

Det kommer an, men…

Med en killing ville jeg blot lade den udforske f.eks. stuen alene en times tid og så lade den gamle kat komme ind. Sandsynligvis vil den hvæse af nykommeren og trække sig tilbage på sikker afstand. Den første nat (og måske efterfølgende) vil jeg dog lade dem sove hver for sig, ligesom jeg ikke vil lade dem være uden opsyn. Men sandsynligvis vil den gamle allerede have accepteret tingenes tilstand efter en dags tid, og så er der ingen grund til at holde dem adskilt. Man kan næsten altid læse det af kropssproget.

Med voksne katte tager det længere tid- Rags var adskilt fra de to gamle damer en hel uge, før vi turde lade dem gå sammen, for vi ville ikke risikere noget. Jeg beskrev deres sammenføring her og her. :slight_smile:

da jeg sammenførte Margrethe med Ruth(killing) lukkede jeg hende ud i stuen hvor Margrethe var. Jeg forholdt mig så ellers roligt - klar til at skride ind hvis de reelt ville sloges… der var lidt hvæsen osv. men ellers ikke noget… det vigtigste er vist at forholde sig roligt… jeg tror ikke det er et kæmpe problem at sammenføre -slet ikke med en ungkat og en killing … Det skal saktens gå!