Hvornår kan man se om en killing er en *keeper*?

Katte Opdræt
#1

Jeg regner med at min hunkat skal have killinger inden for det næste år - og det glæder jeg mig sindssygt meget til :hjertehop:

Dog mener min kære stopklods at jeg mindst skal på et tre-dages kursus om, hvordan man ser om en killing er værd at beholde, før jeg må have lov at få nogen. Han tror nemlig at jeg kan finde på at beholde alle killingerne og det er han ikke særlig begejstret for :ups:

Så jeg vil gerne høre jer hvornår I kan se om en killing er god? Kan man det lige fra fødslen eller skal de være nogle måneder eller hvordan?

Jeg har naturligvis erfarne folk at spørge i den konkrete situation, når den tid kommer, men jeg vil gerne vide hvad jeres erfaringer er?

:pote:

#2

Jeg har ingen erfaring :smiley:

Vi valgte helt instinktivt Askja da hun knap nok var blevet tør.
Der var bare ingen tvivl, hun skulle blive hjemme hos os.

Og indtil nu ser det ud til at vi har valgt meget rigtigt.

#3

Det har jeg også tænkt over. Jeg går ud fra, at det kommer med erfaringen, men det er altid godt at have nogle erfarne i baghånden, som kan hjælpe én lidt. Og jeg tror da også, at selv erfarne opdrættere kan komme i tvivl og spørger hinanden til råds.

#4

Jeg håber (når min tid kommer) at jeg har været så meget rundt og kigget killinger, og fuldt dem op igennem tiden at jeg har lidt et grundlag for at vælge… Når det så er sagt, så håber jeg allermest at jeg vil have nogle dejlige katte-“veninde”-bekendtskaber som kan råde mig til og fra med de forskellige killinger. Der er trods alt mange indenfor racerne som har en laaangt større viden en os ‘førstegangsfødende’…

#5

Det er svært og man kommer nok nemt til at vælge med hjertet.:hjerte:

I mit første kuld var der 2 hunner og jeg valgte i begejstring den blå pige, da jeg meget gerne ville arbejde med fortynding.
Hun har da efterfølgende også gjort det ok på shows og har et godt hoved med et sødt udtryk,:inlove: god profil og pæne (om end ikke prangende ører)

Til gengæld er jeg ikke helt tilfreds med hendes kropstype, da jeg synes hun er lidt for lavbenet og tæt i forhold til det jeg er kommet til at ønske af en aby. Hendes endelige pelskvalitet er heller ikke, hvad jeg kunne ønske. Jeg ved dog ikke helt, hvornår man kan endelig vurdere på disse ting.
Hovedfacon og type samt pelsfarve kan man få et indtryk af meget tidligt, men pelskvalitet og kropstype er jeg meget mere i tvivl om. Jeg vil nok i en del år fremover spørge erfarne opdrættere om råd og kritik, men mener også man som ny skal lære noget ved selv at træffe beslutninger og så få det bedste ud af dem.

Min pige HAR gode sider og nu er min udfordring så gennem parringer at forstærke det gode og minimere fejlene. Dette kan også blive en meget spændende proces :thumbup:.

Mit andet kuld blev kun til en enkelt killing - en lille vildtfarvet pige. Hun har ikke så meget farve, men hendes pelskvalitet er allerede nu 13 uger gammel super god. Hun har en god type, men hvor ørerne ender endeligt ved jeg ikke helt :tihi: Så nu må jeg se hvordan det går :kryds:

#6

Det kommer jo an på 100-vis af ting.
Hvorfor vil man beholde en killing? Til avl? Til udstilling? (ja, for kæl er det vel ikke ;-))
Er det en udstillingskat, skal man se på helheden af killingen - og der kigger jeg meget på “look”. En kat kan gå igennem med mange småfejl, hvis den har lige dét ekstra, der er så svært at forklare.
En avlskat skal man se på, hvad man evt skal parre den til, hvilke fejl har de andre avlskatte man har osv.

Naturligvis skal du beholde en killing - hvorfor ellers lave kuldet? :slight_smile:

#7

Med vores første beholder (Ayla) vidste jeg det med det samme, altså kort efter kuldet var født. Jo ældre hun blev, jo mere sikker blev jeg på at det skulle være hende der blev hjemme.

Med vores anden beholder der var jeg meget i tvivl. Vi skulle have beholdt en pige fra kuldet, men der kom kun en enkelt pige og så to drenge. Alle 3 killinger var dejlige, men en skilte sig bare ud og da alle andre var enige med mig i at den ene killing var den bedste, ja så endte det med at det var en dreng der blev hjemme, selvom vi skulle have haft en pige.

Tilføjelse: Jeg vælger ud fra typen/standarden, samt look og så selvfølgelig temperament.

#8

ja jeg er nok heller ikke den rette til at råde…begge mine piger er ret pænt typede…jeg har så solgt den ene og beholdt den anden selv…

jeg havde på forhånd bestemt at begge piger skulle blive hjemme, men da Delight var 2 uger blev hun reserveret da en på fjæsbog forelskede sig håbløst i hende… (jeg blev smigret og lod mig overtale til at sælge) den opdrætter på fjæsbog sprang så fra…og jeg havde jo indstillet mig på at skulle af med hende…så en herindefra slog straks til da jeg satte hende til salg

#9

Det er ikke nemt at svare kort på:gruble:

Når jeg vælger en killing at beholde til videre avl, spiller mavefornemmelsen ved fødslen en ganske stor rolle. Valget kan til tider være nemmere, hvis jeg lægger mig fast på køn inden fødslen;) - linierne kan jo ligeså godt føres videre gennem en hankat som gennem en hunkat:)
Hos KOR kan man så se nogenlunde, hvordan de kommer til at se ud som voksne i profil og proportioner ved 3 ugers alderen - igen ved 12 ugers alderen - og så igen når de er færdig udviklede. Ind i mellem kalder vi dem for grimme ællinger:høhø:

Diva var en beholder lige fra fødslen-love Jeg var så imponeret over hende, at jeg undersøgte hende ekstra grundigt, for SÅ heldig kunne jeg bare ikke være:kryds: Det var jeg så heller ikke:ked: Hun er “hulbrystet” (funnel chest) - en afart af fladbrystet + hendes brystben (sternum) er bøjet:ked: Hun er nu over 1 år og trives i bedste velgående - hun er stadig gudesmuk:wehuu: - men hun kan naturligvis hverken bruges i avl eller til udstilling:wittsend: Parringen kan ikke gentages, da hendes far er kastreret-surrender - ja, nu er hendes mor også neutraliseret. Jeg beholder en halvbror til Diva at arbejde videre med. Hunkatten i kuldet var klart stjernen, men jeg har brug for en hankat.

#10

Enhver parring jeg laver er med det formål at selv beholde noget. Undervejs er der som regel en eller to man ikke kan få øjnene fra. Den endelige beslutning tages ved det første dyrlægechek når de er 12 uger gamle.

Jeg har bemærket der er nogen der har solgt/reserveret hele kuldet når de er 3 uger gamle. Jeg er imponeret over så stor sikkerhed - for der er taget fra til at beholde selv …

#11

Enhver parring jeg laver er med det formål at selv beholde noget. Undervejs er der som regel en eller to man ikke kan få øjnene fra. Den endelige beslutning tages ved det første dyrlægechek når de er 12 uger gamle.

Jeg har bemærket der er nogen der har solgt/reserveret hele kuldet når de er 3 uger gamle. Jeg er imponeret over så stor sikkerhed - for der er taget fra til at beholde selv …

#12

Tak for jeres svar. Ja det er nok ikke så lige til at svare på…

Min hensigt er naturligvis også at beholde en killing, for hvorfor skulle jeg dog opdrætte, hvis det eneste formål var at sælge killingerne… Men det tror min kæreste vist man gør og derfor går han meget op i at de skal sælges - og helst allesammen :venter: Og helst så snart de er gamle nok… ja ja, det skal vi sikkert nok få meget sjov ud af, når den tid kommer…

Så selvfølgelig skal jeg beholde en killing og det ville jo være skønt hvis hun kun fik en killing og den var helt perfekt :høhø: Men sådan er det jo nok sjældent og enebørn er heller ikke altid så godt, hvis mormissen mister interessen.

Men jeg synes godt nok det er svært! Også at finde en hankat, for hvis man finder en som opvejer hendes svagheder og omvendt, aner man jo ikke om sammensætningen rent faktisk ender ud i den “perfekte” kat, eller man bare får svaghederne fra begge katte og får en masse killinger med for store ører og for lange haler og hvad der nu ellers kan være uheldigt for racen :stuck_out_tongue: Synes godt nok det er noget af et puslespil…

#13

Jeg laver jo heller ikke et kuld killinger hvis jeg ikke har en ide om at beholde noget fra kuldet. Til gengæld kan jeg nogengange være MEGET længe om at tage den endelige beslutning om hvad jeg skal beholde. Jeg har ikke så travlt med at sælge mine killinger ( ja, det er nok en af mine svagheder) og folk må vente på at jeg har valgt - det kan - sjældent - være meget tidligt - mere normalt først når killingerne er mellem 3 og 7 mdr. F.eks. har jeg først nu besluttet mig mellem to abyhankillinger jeg har - de er født d. 21. maj og jeg har ENDELIG taget en beslutning om hvem af dem der skulle blive her til et kuld eller to og hvem der skulle kastreret og ud.

Jeg har mange forskellige ideer med de forskellige kuld jeg laver - det kan være at jeg vil vælge på generel kvalitet, men ligeså tit at jeg har et bestemt kriterie jeg går efter, det kan være kombinationen har noget specielt eller…

Der er kuld hvor jeg synes det er nemt at vælge - og kuld hvor det er næsten umuligt.

Nu opdrætter jeg for MIG og ikke for nogen andre og jeg har lært på den hårde måde at jeg hellere vil ende med at beholde for mange killinger og sætte dem gratis ud som voksne end komme til at sælge den “forkerte” ud for tidligt.

Teresa

#14

[quote=Camilla;498067]
ender ud i den “perfekte” kat, quote]
Det ønsker vi alle…og vi forsøger, hver gang vi overvejer at parrer… ved at opveje fordele mod ulemper…
Den perfekte kat (idenfor i alt fald vores race) har vi tilgode endnu…jeg laver den næste gang…hvis generne vil

#15

[quote=Camilla;498067]Tak for jeres svar. Ja det er nok ikke så lige til at svare på…

Min hensigt er naturligvis også at beholde en killing, for hvorfor skulle jeg dog opdrætte, hvis det eneste formål var at sælge killingerne… Men det tror min kæreste vist man gør og derfor går han meget op i at de skal sælges - og helst allesammen :venter: Og helst så snart de er gamle nok… ja ja, det skal vi sikkert nok få meget sjov ud af, når den tid kommer…

Så selvfølgelig skal jeg beholde en killing og det ville jo være skønt hvis hun kun fik en killing og den var helt perfekt :høhø: Men sådan er det jo nok sjældent og enebørn er heller ikke altid så godt, hvis mormissen mister interessen.

Men jeg synes godt nok det er svært! Også at finde en hankat, for hvis man finder en som opvejer hendes svagheder og omvendt, aner man jo ikke om sammensætningen rent faktisk ender ud i den “perfekte” kat, eller man bare får svaghederne fra begge katte og får en masse killinger med for store ører og for lange haler og hvad der nu ellers kan være uheldigt for racen :stuck_out_tongue: Synes godt nok det er noget af et puslespil…[/quote]

Hvor er jeg glad for, at vi begge 2 herhjemme synes, at det med opdræt (og udstilling) er spændende. Flemming er især interesseret i genetikken, hvor jeg med stor nysgerrighed studerer stamtavler, og vi har ind i mellem lange snakke om vores planer med vores kommende opdræt - dét sætter jeg virkelig pris på!

Vores hensigt til den tid, vil også være at beholde en killing til videre avl - men killingen skal selvfølgelig også helst have bedre kvaliteter end moderen har. Det ér klart et puslespil, som du skriver, for man aner jo ikke, om man får de gode kvaliteter eller alle de dårlige, men det er jo også en af de ting, der gør det så spændende.

For vores vedkommende så vil vi også forsøge at lave nogle parringer, hvor stamtavlen bliver lidt spændende, og så må man måske gå lidt på kompromis med udseendet også. “Vores” race, den norske skovkat, er forholdsvis stor, og der er rigtig mange katte, der går igen i rigtig mange stamtavler - det synes jeg så ikke, er særlig spændende, og jeg vil hellere arbejde med nye linier fremfor de samme linier som alle andre. Det er måske ret ambitiøst, men også langt mere spændende efter min mening.

Men nu må vi se, vi venter stadig på vores første avlskat jo :slight_smile:

#16

[QUOTE=En forhenværende bruger;498179]Hvor er jeg glad for, at vi begge 2 herhjemme synes, at det med opdræt (og udstilling) er spændende. Flemming er især interesseret i genetikken, hvor jeg med stor nysgerrighed studerer stamtavler, og vi har ind i mellem lange snakke om vores planer med vores kommende opdræt - dét sætter jeg virkelig pris på!

Vores hensigt til den tid, vil også være at beholde en killing til videre avl - men killingen skal selvfølgelig også helst have bedre kvaliteter end moderen har. Det ér klart et puslespil, som du skriver, for man aner jo ikke, om man får de gode kvaliteter eller alle de dårlige, men det er jo også en af de ting, der gør det så spændende.

For vores vedkommende så vil vi også forsøge at lave nogle parringer, hvor stamtavlen bliver lidt spændende, og så må man måske gå lidt på kompromis med udseendet også. “Vores” race, den norske skovkat, er forholdsvis stor, og der er rigtig mange katte, der går igen i rigtig mange stamtavler - det synes jeg så ikke, er særlig spændende, og jeg vil hellere arbejde med nye linier fremfor de samme linier som alle andre. Det er måske ret ambitiøst, men også langt mere spændende efter min mening.

Men nu må vi se, vi venter stadig på vores første avlskat jo :)[/quote]

Jeg synes ikke det er ambitiøst at sætte sig et krav om at man helst vil arbejde med linier som ikke bliver set alle steder. Det var også mit udgangspunkt, da jeg ledte efter min avlshun. Og det lykkedes jo så mig at finde en, som ikke rigtig er set så meget af i Danmark, selvfølgelig med hjælp fra min mentor.
Hankattens stamtavle er så ikke lige så speciel, men han har så nogle gode egenskaber som Anabell mangler, og forhåbentlig giver han dem videre til killingerne. :kryds:

#17

avl er og bliver et spil i lotteriet…
du kan ikke vide hvilke gener der gives videre til børnene…noget fra mor og noget fra far…

og det ville jeg gerne have vidst for 19 år siden da jeg planlagde menneskebørn

nå anyway…vi kan ønske ar der kommer super duper bebser fra X forældre…men at kontrolere det…det er umuligt

#18

Man kan måske også være så uheldig, at der ikke kommer noget man gerne vil beholde :rock: Og man må sælge det hele til kæl… :? Eller tænker I altid at I vil beholde mindst én killing, for at have noget nyt avlsmateriale?

#19

Jeg kan kun fortælle ud fra min egen erfaring, jeg har jo to helsøskende, Rose og Petite, det var noget jeg ellers normalt ikke ville have, men som du ved fik Vanilla en underlivsbetændelse og måtte sterialiseres akut, lige efter et kuld, og egentlig syntes jeg ikke den ene pige som var i kuldet var god nok, men Vibekka appelerede til at jeg beholdt hende alligevel, da jeg jo ikke havde chancen for at lave netop denne kombination igen, og hun viser sig så nu, at tegne til at blive en super showkat, i følge erfarnes udsagn heri Vibekka. Ligeledes var det to drenge i kuldet som begge blev solgt, og den ene dreng skal så showes snart, så det er klart jeg er glad, da han også er fin i typen og dermed kommer til at gøre reklame for mit opdræt, så egentlig kan den du sælger til også spille en rolle, ham jeg omtaler er solgt med parringsret, hvis noget evt skulle glippe med Petite i avl:), og det var også et råd fra gode “gamle” erfarne opdrættere, så mentorer er for mig utrolig vigtig og jeg benytter mig flittigt af dem, jeg har vel ca3 jeg benytter mig af fast:)

#20

Min intention har, ligesom flere andres, altid været at beholde en killing til videre avl (eller udstilling), og det er sket at der ikke har været noget, som jeg ville beholde. Men det er kun sket 1-2 gange … :slight_smile: Men jo, det kan man godt risikere, og jeg synes det er vigtigt at holde fast i sine idealer/mål og være parat til at lade alle killingerne i et kuld flytte ud som kælekatte, hvis ingen af dem er lige det, man har brug for i sit avlsprogram.