[QUOTE=Eife;1231302]Så ifht det der står på hjemmesiden så kan
alle de “racer” der bruges i dette projekt og som er krydsninger mellem vildkattearter og huskatte sådan set registreres i TICA. [/QUOTE]
Ja, du henviste til “Serval, Caracal, Ceausu, Savannah, Serengeti and Abyssinia.” Jeg mener fortsat ikke, at du har ret i, at karakaler bruges i nogen race i ANB eller Championship?
Jeg skal beklage, at du ikke bryder dig om min tone. Men jeg kan ærligt talt godt blive lidt lang i håret over denne (og 438936394 tilsvarende) tråd, hvor gisninger og fordomme flyver frit i vinden. Dit indlæg blev ikke præsenteret som en gisning eller en moralisering, men som fakta, og så synes jeg, at jeg i det mindste kunne tilbagevise din tilsyneladende misforståelse af den faktiske situation. Gisningerne har jeg nemlig for længst opgivet at svare på; folk trives fint med dem og lader i mange tilfælde slet ikke til at være interesserede i fakta. Det plejer du at være, det var derfor, at det blev dig, jeg svarede. 
Der er ikke forskel på DK-regi og resten af verden mht. godkendte racer, med mindre et lands nationale lovgivning specifikt forbyder bestemte træk, som fx den tyske Qualzucht-lovgivning, som stiller strengere krav til bl.a. nøgenracer end mange andre lande, og de forskellige europæiske love, som (heldigvis) forbyder folk at holde forskellige vilde dyr som kæledyr.
Som Quivive/Malle så rigtigt skrev, så er godkendelse af en race ikke “bare lige”. Det er et enormt projekt, som kræver masser af tid, masser af penge og dedikerede opdrættere på flere kontinenter. Rigtig mange racer kommer aldrig videre, fordi der ikke er interesse nok for dem. Eller fordi der er kommet ubekveme regler i vejen for dem.
Jeg kan rigtig godt forstå, at TICAs registreringsprocesser kan være svære at forstå især med europæiske øjne. Men der ligger altså ikke skyggen af “godkendelse” i experimental breed. Nada, zip, zilch, zero, none, nul. TICA er et genetisk register, og det eksperimentelle register, som nu for at undgå den forvirring, som denne tråd udspringer af, skifter navn til Ancestry Record, er en database, hvori man kan få opført, at hankat XX har parret hunkat YY og produceret killingerne 1, 2, 3 og 4. Hverken mere eller mindre. Der er altså ikke nogensomhelst godkendelse af hverken parringen eller racen, fordi kattene er ført i databasen, og kattene bliver ikke “TICA-registrerede”, hvis man dermed forstår godkendt, udstillingsparat eller på anden måde blåstemplet.
NU kravler jeg altså tilbage under min sten…