Hygge-hejsa fra Lylle My

Hej-hej til alle i kattegale mennesker - og jeres firbenede kæledægger. :heya:
Vil da lige sige pænt goddag, nu hvor jeg har fundet ind til jeres hyggelige forum.

Jeg hedder Maybrith, og jeg er en 52-årig dyrefreak, hvis stue med årene er blevet lettere overfyldt med alskens dyr, jeg har fået samlet sammen.

Jeg har pt.:

1 kat (en ondskabsfuld gammel hankat, der bærer det fornemme navn Mille Møgkat)

1 hund (en gammel, gigtsvag collie ved navn Thor, hvis fineste kvalifikation er hans totale mangel på hjerne)

2 undulater, hvis liv går ud på at finde frem til flest mulige ting, de kan ødelægge - eller klatte på. (Pelle og Charlie)

2 nymfeparakitter, der driver enhver overnattende gæst til frådende vandvid med deres skingre skrig. (Minna og Mozart)

2 dværgpapegøjer, der bor i et pænt stort bur - og alligevel tilbringer det meste af deres tid med at sidde klistret tæt sammen på burets absolut mindste pind, fordi de bare SKAL have kropskontakt hele tiden (Chip og Chap)

2 kanariefugle, der giver mig forårsfornemmelser med hannens trillende sang selv på den allermest sure vinterdag. (Sussi og Leo)

…og endelig 7 tamrotter, der er fordelt i to bure ved hver sin ende af sofaen, og morer sig kosteligt med at finde nye steder at gnave huller i sofapuderne, hver gang jeg kigger væk. (Sorthale, Hvidtip, Glade Jul, Mister Grinch, Dyablo, Freak… og så lige den forhenværende kloakrotte Wildhelm)

Jeg kan godt love jer for, at der er liv og glade dage i det lille hjem, når både fuglene og rotterne bliver lukket ud af deres bure for at få motion… Det er SÅ underholdende at se dem fise rundt i munter leg med både hunden og katten - som én stor familie.
:rundtosset: :gruppekram:

Velkommen til :heya:
Hvor bliver alle billederne af? :smiley:

Ja, jeg vil også gerne se et par billeder :høhø:

Og velkommen!

:høhø: Ja-ja-ja… Jeg skal nok… Tålmodighed, tålmodighed… Jeg er jo både gammel og langsom. :stuck_out_tongue:
Men til at begynde med kan i jo se mit profilfoto… Dét er Mille Møgkat, der sidder og deler sin morgenmad med sin kammerat, den nu afdøde pitbull-rotte Blackie.
:klappekat:

:velkommen::velkommen: herfra.:slight_smile:
Du lyder ligeså dyretosset som os andre herinde :smiley:
Jeg kan lige se det for mig når du slipper fugle og rotter løs i huset :høhø:

…og indtil jeg får lagt lidt flere billeder ind, kan i da få en lille teaser - et vellignende portrætfoto af min lille nusse-pusse-missekat. :tihi:

[QUOTE=Coon Danica;665526]:velkommen::velkommen: herfra.:slight_smile:
Du lyder ligeså dyretosset som os andre herinde :smiley:
Jeg kan lige se det for mig når du slipper fugle og rotter løs i huset :høhø:[/QUOTE]

Mange tak. :smiley: Du behøver faktisk ikke bruge fantasien… Det slog mig lige, at jeg har en lille film liggende på You Tube, hvor man kan se, hvordan en typisk morgen i min stue ser ud… Hmm… mit hjem kan kaldes mange ting - men IKKE roligt og fredfyldt. :uha:

//youtu.be/9ObCt4c2pbM

:velkommen::velkommen::velkommen:

Hejsa Maybrith - og velkommen til Kattegale. :slight_smile:

[QUOTE=Lylle My;665533]…og indtil jeg får lagt lidt flere billeder ind, kan i da få en lille teaser - et vellignende portrætfoto af min lille nusse-pusse-missekat. :tihi:

[/QUOTE]

HJÆLP! :uha:

:høhø: Velkommen til!

:høhø::høhø:

Herlig præsentation af dig selv og dine dyr.

Du passer godt her hos os andre tosser så :

:velkommen::velkommen:

Hjerteligt velkommen :slight_smile:

Mange tak skal i ha’. :smiley:

Halløj halløj, nøj der er gang i den. Elsker rotten der kravler lystigt rundt i baggrunden på sofaen:tihi:

:velkommen::velkommen::velkommen:

til dig og din zoologiske have :høhø:

:velkommen: Hej til dig og alle dine dyr… både dem med og uden hjerne :lol: Håber du bliver glad for at være her :ok:

[QUOTE=Lylle My;665541]Mange tak. :smiley: Du behøver faktisk ikke bruge fantasien… Det slog mig lige, at jeg har en lille film liggende på You Tube, hvor man kan se, hvordan en typisk morgen i min stue ser ud… Hmm… mit hjem kan kaldes mange ting - men IKKE roligt og fredfyldt. :uha:

//youtu.be/9ObCt4c2pbM
[/QUOTE]

Tak for kigget :smiley:
Hvor er de skønne allesammen :smiley:

:heya:Hejsa Lylle My, hvor dejligt at du besluttede dig at komme herind så hurtigt.
Hvor har jeg nydt at læse din præsentation:klapper:. Og jeg glæder mig til igen at følge med i dine sjove og dejlige oplevelser med dyrerne.:smiley:

:velkommen:til kattegale.

:velkommen::velkommen::velkommen::velkommen: - til både to og firbenede. :thumbup:

:velkommen: Dejlig præsentation af din “dyrebestand” - der er noget at se til. Synes dog ikke billedet af “dræbermissen” stemmer ret godt overens med den ret afslappede opførsel der udvises i sofaen for det frit flyvende “vildt” i videoen. Den var ikke gået herhjemme det er helt sikkert :tihi:

Mvh
Yvonne

hold da op den video kunne få mine fladnæser op på mærkerne…velkommen til