Hyppige løbetider

Hej, har lige endnu et spørgsmål jeg gerne vil have en nuanceret tilgang til.

Hvis I har en hunkat der går og kalder meget hyppigt, kan I så finde på at parre hende tidligere end forventet?

Der er ingen klinisk grund til at hun skal blive ældre. Jeg ville langt foretrække at få hende parret snarest, fremfor at kæmpe imod naturen, der såmænd tit ved bedst :wink:
VH
Susanne

3 Synes om

Men hvorfor vil du dog have hende ældre? :slight_smile: Det er da en god alder med første parring? De store vækstzoner i skelettet lukker alligevel ved 9 mdrs alderen, så hun er udvokset :slight_smile:

Det sagt, ja jeg har parret en hunmis tidligere end ellers planlagt, fordi hun startede ret tidligt med løbetider, og blev frygteligt tynd af det. Hun kom til at se SÅ godt ud af at få de killinger :j

1 Synes om

Min første hunkat løb meget tit det sidste halvår inden hun blev parret, det var også ca. hver 2-3 uge, det var et problem med hankat. Det var et helvede, og hun fik faktisk livmoderbetændelse og igen 14 dage før parring og det var i det hele taget et katastrofekuld af dimensioner, dødfødte killinger, fødsel der gik i stå, kejsersnit og flere døde killinger. Om det hele er foranlediget af livmoderbetændelse skal jeg ikke kunne sige. Der har sandsynligvis også været andre faktorer med (hun ville ikke spise som hun skulle). Men der er ikke nogen grund til at tage en risiko når man nu ved at gentagne løbetider øger den risiko. Så jeg ville personligt parre sådan en hunkat tidligere hvis/når jeg render ind i det problem igen.

Når det er sagt så vil jeg også gerne vente med at parre dem til de har lidt alder. Med fare for at stikke hovedet i en hvepserede her, så vil jeg gerne være sikker på at hunkatten har et godt helbred inden jeg parrer hende, jeg vil også gerne se hvordan hun psykisk udvikler sig som kat. Det tager jeg med i mine beregninger, men samtidig vil jeg også gerne have hende parret mens hun stadigvæk er ung - for mit vedkommende er det med første parring inden hun er to år.

Når det er sagt har jeg så også lige haft en parring hvor morkatten ufrivilligt fra min side af var på den forkerte side af de 3 år. Hun var til en del parringer inkl udstationering, kræet ville ikke parres. Så fandt jeg ud af at vi havde fået TF, så var vi nødt til at få styr på det inden hun blev sendt til parring igen. Da det var ude af huset blev hun sendt afsted til parring igen, men hun var en hård nød at knække og det var ikke uden lidt bæven da hun var drægtig. Fødslen løb helt uden problemer og lige efter bogen, men jeg syntes at hun var tæt på at være for gammel første gang.

1 Synes om

Den med sundhed er også et dilemma jeg tit har. Jeg ville da helst vente med at avle på mine katte til de var en 4-5 år, og man vidste hvor sunde og raske de var generelt, men det er jo desværre bare ikke muligt. Så for mig strækker jeg den lige et år længere ved at jeg godt nok har lavet et kuld på katten, men inden killinger derfra går i avl bliver forældrekatten så igen lige evalueret :slight_smile:
Ja, lige dine som der jo har været “lidt med” ift det med psyken kan jeg godt forstå du gerne vil se på, men jeg synes nu at jeg har en meget god fornemmelse af mine katte længe inden de går i første løbetid :slight_smile: Og uanset om min har været 11-12 måneder eller ældre når de har fået første kuld, så har de alle taget sig af deres killinger til UG fra første kuld af :slight_smile:

3 Synes om

Tak for jeres svar, det gør mig lidt roligere… Vi synes jo stadig bare, at vores tøs er meget ung! Men hun er skøn, og fornuftig og fantastisk med vores børn - så jeg er som sådan ikke bekymret for det hun psykisk giver videre.

Vi tager en ny snak med hankattens ejer, når vi har svar på HCM. Så kan det være vi fremskynder det lidt.:smile_cat:

Jeg ser flere problemer ved at folk “gemmer” hunkatten for længe, end ved at lade hende få killinger tidligt. Det er ikke meget anderledes end hos mennesker. Selv om der frigives hormoner, der hjælper med at blødgøre vævene i bækkenet, så ER det hele altså stadig stivere på en førstegangsfødende på 35 end på en på 17 :slight_smile:
VH
Susanne

3 Synes om