Vi plejer at fejre Mille og Mikkis fødselsdage den 28. maj og 1. juni.
Det blev ikke gjort i år for deres mor (mig) glemte det 
. Men for at gøre skaden god igen, fejrer vi i stedet dagen i dag den 1. juli.
Det var nemlig i dag, for 6 år siden, at vi fandt en lille ca 4 uger gammel kattekilling, som ingen ville kendes ved.
Killingen var Mille, og Mikki fik nu selskab af en lillesøster.
Mille var fremlyst i 3 uger, men ingen henvendte sig. Og så måtte vi jo blive ved, at tage os af det lille pus.
Mikki var sur, meget sur…Hun syntes kort sagt at Mille var en rigtig irriterende lille møgunge.
Det går bedre nu, men hun kan stadig ikke li’ killinger.
Mille kunne spise og drikke selv, men ikke finde ud af at vaske sig, og Mikki ville jo ikke. Så jeg vaskede hende, med en let fugtig engangs vaskeklud et par gange om dagen.
Det betyder at hun i dag stadig er mors lille killing, hun kan sagtens vaske sig nu, men finder sig også i at jeg gør det, hvilket de fleste, af de andre ikke gør.
Hun er meget nem at håndtere, både når det gælder medicin og mange andre ting. Og hun elsker sin mor.
Mikki er siden da også begyndt at bede om, at blive vasket med en engangs klud. Og hun nyder det meget, meeen hun er fars mis, det får jeg ikke lov at glemme. Kun far kan gå tur med Mikki, mor duer kun hvis far ikke er hjemme.
Men for at vende tilbage til det egentlige.
I dag for seks år siden kom Mille og vendte op og ned på Mikkis og vores tilværelse…Og ved I hvad…Jeg elsker den kat.
I aften er det tun og rejer fest, for Mikki og Mille og deres 3 andre søskende.
Jeg ville have lagt et par billeder ind, men det tillod min aldrende computer ikke i denne omgang.
:fløde::fløde1:
.