[QUOTE=Nevadaisy;609882]Altså mine tre birmatøser vejer mellem 2,7 kg og 3,1 kg og er netop blevet erklæret i “ekstrem flot kondition” af dyrlægen - rigtig god muskelmasse og lige som de skulle være. Så ud fra det, så synes jeg vægten på din lyder ok. Men altså mine tøser er små, så det kommer jo selvfølgelig an på hendes bygning.
Edit: det nytter jo ikke noget at kattene render rundt og er fede bare for at de har noget at stå imod med ved evt. sygdom. Når jeg kigger på vægten ville jeg da gerne have mine til at veje lidt mere, men når jeg kigger på kattene, så er de lige som de skal være :)[/QUOTE]
Jeg troede godt nok at bimser var ‘tungere’ - De ser tungere ud, men det er nok pelsen som snyder ?
Iøvrigt er jeg enig, hvis katten virker sund og glad, så tror jeg ikke man skal bekymre sig om vægten.
[QUOTE=Alice;609887]Jeg troede godt nok at bimser var ‘tungere’ - De ser tungere ud, men det er nok pelsen som snyder ?
[/QUOTE]
Ha - også jeg! (kigger på min lille spinkle siameser Tullen, der er SÅÅ tynd, synes gæster. Hun vejer ca. 3,8 kg, og hun er den letteste i flokken ;))
Men ja, “noget at stå imod med” kan da nemt i stedet blive årsagen til problemerne - så er katten rask og glad og aktiv, med blank pels og klare øjne, så står det nok ikke så slemt til. Der er også tynde mennekser, der er sundheden selv. Hverken katte eller mennesker er ens
[QUOTE=Alice;609875]Godt det går fremad med hende, og super hun begynder at tage lidt på, for hun er godt nok en bette fnug
Jeg tror det er svært at sætte ideal vægt op for katte, da der er mange ting der kan spille ind …Det kan jo ligge i generne at være spinkel ?
Da jeg for nylig var til årlig kontrol med mine to yngste, fik jeg at vide af dyrlægen at de ABSOLUT ikke måtte veje mere end de gør ( omkring 4 kilo ). Jeg måtte så belære hende om, at når det er briter, så er vægten passende, og må godt stige lidt i takt med at de ‘vokser til’. Med det i mente, så kan man ikke bare sige at en kat på feks. 2 år, bør veje det og det …Kik på hendes linjer / søskende, hvad vægt har de ?[/QUOTE]
Rigtig god ide, jeg havde ikke tænkt på at kigge på linjerne. Jeg må lige høre opdrætter ad om han kan hjælpe mig med det projekt.
…Men hun er spinkel fra naturens side. Min kæreste, familie og jeg joker lidt med, at Ebony og jeg er to sider af samme sag. Jeg er nemlig også en “lille lort” og kan simpelthen ikke presse mig op over 50 kg ligemeget hvad man fodrer mig med. …Og nå ja, så går sammenligningen vel ikke kun på størrelsen, men også på at vi begge to er et par enevældige og bestemte damer, når det tager os. - Og sørme om ikke også resten af min familie er petit (og egentlig også nogle enevældige diva’er… ), så mon ikke det er genetisk - også for Ebonys vedkommende. Jeg undersøger sagen!
Dyrlægen har også sagt, at en 4 kg kat bliver hun aldrig, men hun vil gerne have hende op at vende 3 kg. Og det vil jeg også gerne … for selvom jeg ovenpå trimming med videre håber at vi har sat en stopper for hårbolle-galskaben (), vil jeg gerne have, at hun har lidt mere at stå imod med, hvis uheldet skulle være ude. Og med en vægt på 2,7 kg er der bare ikke meget at tabe sig af, før det bliver kriminelt.
Ebony er også ret petit. - Og hun virker rask og glad! Men til sidste dyrlægecheck fik vi at vide at jo, hun var en sund dejlig kat, men tage på måtte hun altså godt… Men jeg er også lykkelig, hvis jeg bare får vægten til at sige 3 kg, plus minus. Bare så der lige er lidt ekstra at tage af, hvis hun skulle blive syg igen.
[QUOTE=Ann R;609890]Ha - også jeg! (kigger på min lille spinkle siameser Tullen, der er SÅÅ tynd, synes gæster. Hun vejer ca. 3,8 kg, og hun er den letteste i flokken ;))
Men ja, “noget at stå imod med” kan da nemt i stedet blive årsagen til problemerne - så er katten rask og glad og aktiv, med blank pels og klare øjne, så står det nok ikke så slemt til. Der er også tynde mennekser, der er sundheden selv. Hverken katte eller mennesker er ens :)[/QUOTE]
Du har jo selvfølgelig helt ret - og som en af de tynde, men sunde, mennesker selv, ved jeg også hvor irriterende det er, når en overpylret mor gerne ser, at man tillægger sig et par kg eller 5, for hvad nu hvis man skulle gå hen at blive syg… Og nu sidder jeg selv og er tal-fikseret. Dobbeltmoralen længe leve. :surrender1: Men den overpylrede katte-mor i mig, vil minimum have Ebony op på den vægt, hun havde før hun blev syg. Forhåbentligt har hun lettere ved at tage på end jeg. Der er jo trods alt kun 200 gram til hun er tilbage ved hendes “gamle” vægt.
[QUOTE=MissPil;609895]
Ebony er også ret petit. - Og hun virker rask og glad! Men til sidste dyrlægecheck fik vi at vide at jo, hun var en sund dejlig kat, men tage på måtte hun altså godt… Men jeg er også lykkelig, hvis jeg bare får vægten til at sige 3 kg, plus minus. Bare så der lige er lidt ekstra at tage af, hvis hun skulle blive syg igen. :)[/QUOTE]
Hun skal selvfølgelig også tilbage til den vægt hun havde før sygdommen, men jeg vil tro hendes idealvægt er omkring 3kg. Hvis hun føles fin at røre ved, så er hun nok lige som hun skal være uanset at vi mennesker, så gerne så en vægt på 3,5 eller lignende.
Det er nogle også, men jeg kender til flere birmahunner omkring 3 kg eller lidt under. Mange gæster tror Sarabi er en killing. Hun ser også lille ud. Det sjove er at det faktisk er hendes søster, der vejer mindst, selvom hun syner større.
Ved du, alene det at hun er rask og dermed mere aktiv end da hun var syg (gætter jeg på?) kunne jo få hende højere op i vægt - stille og roligt. Jeg tror ikke nødvendigvis vægtøgning er noget man skal pace frem. Men er hun aktiv, så opbygger hun muskler. Muskler er meget tungere end fedt - og dem mister både kattene og vi meget hurtigt, hvis de ikke bliver brugt. Og er hun aktiv og opbygger muskler, spiser hun mere. Så, jeg ville gætte på, at alene det, at hun nu futter rundt, kunne betyder at hun kommer til at veje det hun skal med tiden. (Min “tynde” sia er f.eks. et muskelbundt, fordi hun er i evig aktivitet. Det er det der vejer de der knap 4 kg - ikke fedt på sidebenene :)) Jeg har ikke så meget til overs for vægttabeller, kan du nok høre 3 eller 4 kg kat er et vidt begreb - det kommer helt an på, hvad de kg består af…
Jeg har faktisk aldrig gjort noget specielt for at få en kat op i vægt…
Lige efter evt overstået sygdom kan jeg dog godt finde på at give hills A/D i et par dage - men derefter står det på den normale kost herhjemme…
Og det har indtil nu fungeret glimrende…
Det der med vægt på en kat…
Herhjemme går jeg mere ud fra, hvordan katten føles at få i hænderne, kan man mærke ribben, rygraden, hofteben - er det hele begravet i fedt eller stikker det skarpt og kantet ud?
Jeg ser også på kattens samlede situation…
Fx var Brian såkaldt fertil-tynd, da han kom. Det har i den grad pyntet på ham at han er blevet kastreret og dermed har taget ca 600 g på i vægt. Jeg var dog aldrig specielt bekymret for ham, da han var fertil - ja han var tynd, men bestemt ikke alarmerende for en fertil hankat! Og de ca 600 g har han taget på uden at der er givet specielt fedende kost…
min rynke peterbald er LILLE. som fertil vejede hun mellem 2030 og 2070 gr. hun gav mig første gang 3 killinger - 135 (troede aldrig den kom ud derfra),115 og 105 anden gang 5 stk mellem 85 og 95 gr. hun gav dem alt hvad hun spiste.
neutraliseringen gjorde hende godt - nu har vi en kampvægt på 2300 gram. helt perfekt. slank som en ål men veltiplas. uanset om der så står killingefoder fremme vejer hun det samme. hun regulrer simpelthen sit indtag.
min siam pige er også super slim, hun styrer det også selv og insisterer på top show størrelse- jeg kunne måske nok ønske mig 200 gr mere s
de er bare forskellige og så længe de ikke er knoklede at føle på tager jeg det roligt
men folk tror jo generelt at siam er ved at dø af sult, men de vejer mere end man skulle tro, og er designet med sportsvogns look. og de ser super dumme ud hvis de bliver småfede. en småfed brite eller coon kan bedre skjule det s
Normalt synes jeg heller ikke selv, at jeg er talfikseret, men lige når det kommer til kat, mangler jeg én ting (som der heldigvis er masser af herinde): erfaring.
Ebony er min første kat og jeg har derfor ikke rigtigt noget at sammenligne med - hvad jeg har at gå ud fra er hvad jeg kan læse mig til på nettet og i bøger, hvad opdrætter og min dyrlæge kan fortælle mig og nå ja, min kvindelige intuition, men den tør jeg ikke rigtigt forlade mig på. :surrender1:
Jeg kan sagtens følge Ann R i, at det er optimalt vægten kommer naturligt, som hun tager på i muskelvægt. Jeg havde heller ikke været bekymret over tallet på vægten, havde dyrlægen ikke (da hun endda vejede 2,9 kg) nævnte at hun gerne måtte tage på.
(… Men kan forstå på Alice, at man godt kan komme ud for, at dyrlægen ikke kender “vægt-standarden” for ens race. )
… Og så igen senere. For da Ebony blev syg igen, før operationen, var vi først til vores lokale dyrlæge, der kunne konstatere at hun havde tabt sig til 2,7 kg og hun spurgte hvad vi fodrede med (på daværende tidspunkt Royal Canins’ brite-foder), som hun sagde ikke var fedt nok for Ebony, og at vi skulle fodre med federe foder (hvorefter hun anbefalede et par af deres mærker). - Da vi fandt ud af, et Ebony skulle opereres valgte vi at skifte dyrlæge, da Fasanvejens dyreklinik har ry for at være birma- og hårbolle-specialister. …Der var dyrlægen ikke videre bekymret over Ebonys vægt og jeg valgte at fodre med A/D i en 5 døgns tid efter operationen og ellers fortsætte med vores normale foder … hvilket øjensynligt også har været ok, nu hun har taget 100g på.
Men åååh jeg synes at det er svært at sortere i autoriteter og informationer, når man ikke har erfaringen at falde tilbage på … men det kommer selvfølgelig. Så tak for at dele jeres vægt-erfaringer med jeres respektive racer.:) Når jeg tager og føler på hende er der ingen alarm-klokker der ringer. Hun er glad og aktiv. Min mavefornemmelse er god. Og dyrlæge nummer to var ikke bekymret og slog det hen med, at Ebony er en lille kat… - Jeg holder øje med vægten men lader ellers det hele foregå i naturligt tempo.
Jeg har en lille birma pige herhjemme - Hun er et år … Hun vejer 3.2 kg … Jeg synes ikke det var meget, men hun er som hun skal være
Men derimod har jeg os de to drenge på snart 11 mdr - Sika vejer 4.1 kg - Og det synes jeg er tilpas … - Men Quinci han vejer lige knap 3.5 kg, den er jeg skisme ikke glad for, vil så gerne have ham længere op i vægt … - Men det er endnu ikke lykkes …
I dag har Ebony igen været på vægten og vægten sagde 2,5 kg … :?
Vores vægt har et “interval” på 100 gram. Lyder det ikke underligt, at hun skulle være blevet 200 gram lettere på ganske kort tid? :S
Jeg er et stort spørgsmålstegn. SUK.
Findes der ikke nogen birmafolk i nærheden, som du måske kunne få til at tage hende i hænderne give deres bud? Hvad med hendes opdrætter? For de kan måske bedre komme med en kvalificeret vurdering end en dyrlæge, der måske kun ser birmaer engang imellem.
[QUOTE=Christine S;615302]
Men nogle hundrede gram for en kat er jo MEGET. Er den vægt helt pålidelig…?[/QUOTE]
Det er jo spørgsmålet. Det er en semi-billig OBH vægt (vel en 300-400 kr. i normalpris, men som vi købte på tilbud). Og som sagt med interval på 100 gram. Men jeg tror faktisk, at du har ret i, at svaret ligger i vægtens pålidelighed.
Samme dag, om aftenen, vejede jeg nemlig mig selv og derefter mig selv med Ebony i favnen… Og vægtforskellen, når jeg bar Ebony, var 2,9 kg … Jeg kunne forestille mig, at vægten måske har svært ved at afmåle korrekt, når det er små-målinger man foretager, så for fremtiden vil jeg veje Ebony, ved at bære hende og selv hoppe på vægten.
- Og sørme om ikke også resten af min familie er petit (og egentlig også nogle enevældige diva’er… 
), så mon ikke det er genetisk - også for Ebonys vedkommende. 
3 eller 4 kg kat er et vidt begreb - det kommer helt an på, hvad de kg består af…
Når jeg tager og føler på hende er der ingen alarm-klokker der ringer. Hun er glad og aktiv. Min mavefornemmelse er god. Og dyrlæge nummer to var ikke bekymret og slog det hen med, at Ebony er en lille kat… - Jeg holder øje med vægten men lader ellers det hele foregå i naturligt tempo. 