Ideer til at holde kat ude af "åben" vaskemaskine

Hej kære kattegale brugere

Jeg er den heldige ejer af 3 skønne voksne katte. Og nu efter mange år uden er jeg nu så heldig at jeg har fået en brugt vaskemaskine.
Jeg er alene og det er ikke bunker af tøj jeg vasker og der kan godt gå 2-4 dage imellem den bliver brugt og den kommer meget hurtigt til at lugte hvis lågen er lukket helt i.
At lade lågen stå løst åbent er heller ikke noget jeg vil praktisere da de tre kræ syntes den er vildt spænende og specielt at gemme sig inden i den.
Jeg vil nu høre om der er nogle af jer der har en super ide til hvordan jeg kan lade lågen stå på klem uden en kat kan komme ind i den. Dog kan det ikke være noget med snor eller elastik da jeg har en meget opfindsom kat som ikke lader sig holde tilbage af noget der kan tykkes i stykker.

Håber der sidder nogle der ude der har den helt perfekte ide

På forhånd tak

Jeg lader bare mine hoppe ind og så tjekker jeg totalt hysterisk om der er nogen derinde og holder mandtal inden jeg sætter den i gang :høhø:

Skal dog siges, at de fleste har mistet interessen for længe siden og jeg har 7-9-13 aldrig været i nærheden af at vaske noget deri som ikke skulle vaskes :slight_smile: … lige bortset fra penge :tihi:

Min vaskemaskine står også altid åben, jeg gider nemlig heller ikke ildelugtende vaskemaskine.

Og ja kattene syntes det var en interessant hule et par gange, men nyheden interesse svandt hurtigt.

Men jeg tjekker altid lige tromlen inden jeg smider noget der ind

så jeg ville lade lågen stå åben - og evt sætte et skilt på sæbeskuffen Ala “husk katten” som huskeseddel til en selv.

Her kan kattene også komme til maskinen. Lågen er bare ‘skubbet til’ og altså ikke lukket helt. Maskinen lugter ikke, og jeg har endnu ikke oplevet en kat derinde.

Alligevel bliver der lige talt katte inden jeg trykker på start :wink:

Jeg fylder maskinen, lukker lågen, finder katten, og starter maskinen. Så er jeg sikker på, at han ikke sidder derinde. :stuck_out_tongue:

Tak for svar alle - min bekymring går nu også mest på at en er inde i tromlen og en anden syntes det er vildt sjovt at lege med lågen og jeg har nu to gange fundet en kat lukket inde i maskinen.

tape et stykke haveslange fast på toppen af maskinen, skær slangen halvt igennem lige ved maskinens forkant…så knækker slangen selv ned…og døren kan ikke lukkes

Her bliver lågen til vaskemaskinen altid lukket efter brug.

Jeg husker en opdrætter for 5-8 år siden der mistede en kat i vaskemaskinen fordi et af hendes børn var kommet til at lukke lågen ved et uheld. Katten blev simpelthen kvalt. Efter det har jeg altid lukket lågen og både tjekket og dobbelttjekket hver gang jeg har taget tøj ud af maskinen. Jeg rengør hellere maskinen lidt oftere og så er sikker på at jeg ikke mister en kat derinde.

Aldrig tøj i maskinen uden det er fordi der vaskes og har ikke haft kat derinde da de kunne

Her står den også åben.
Det er kun Hildi der med jævne mellemrum lige er inde og se om der skulle være opstået en spændende situation (det er altid Hildi)

En lun tørretumbler er dog en anden sag…
Billedet er gammelt og af mine to nu afdøde misser Rose og Frøken Friis :slight_smile:

Smid et viskestykke eller håndklæde eller lignende hen over lågen - helt ude ved hængslet - og lad det hænge godt ned på hver side, så det ikke lige sådan falder af. Så kan lågen ikke lukkes helt i, og ingen mis bliver kvalt. :slight_smile:

Jeg vil så dertil sige, at selv om min vaskemaskine står åben, har Florian vist aldrig været derinde. Jeg har så heller ikke vasketøj liggende derinde. :slight_smile:

Uha… stop med det… de kan kvæles derinde lukker lågen… Det skete for en herinde husker jeg

Det er vel ikke muligt at blive kvalt om man ikke er i vaskemaskinen, og mon dog en kat kan lukke lågen?

Hvis man ikke har små børn så er risikoen vist ikke så stor - har i hvert fald aldrig været noget som har optaget mig

Men jeg har så heller aldrig lavet en hyggelig hule i vaskemaskinen lige til at sove i der dufter dejligt af alt det kendte…