Indekatte om sommeren?

Hej.

Jeg vil gerne høre, hvad jer med indekatte gør om sommeren mht. åbne døre og vinduer? Det er ikke noget problem hjemme hos mig selv, da jeg ikke har min egen have, så mine døre og vinduer står aldrig bare åbne. Men jeg tilbringer altid nogle uger om sommeren hos mine forældre, og de bor i ganske almindeligt hus med en stor have. Deres døre og vinduer står altid bare åbne på de varme dage, og vi snakker om nu, at det jo nok bliver lidt besværligt med katten. Vi har snakket om, om man godt kan have ham som inde/udekat hjemme hos mine forældre og så indekat hjemme hos mig, men det ved jeg nu ikke helt, om han kan finde ud af. Så har vi også snakket om, om jeg måske skal købe en sele med en lang line til ham, og så kan vi sætte den fast ude i haven et sted, når vi selv er ude, så han kan være ude sammen med os. Eller vil det bedste være bare at sørge for at holde døre og vinduer lukkede og lukke ham inde i et rum hvis der skal luftes ud? Er hjemme hos mine forældre nu, og kan godt mærke, de er vant til bare at lade dørene stå - for en time siden havde min far glemt at lukke bagdøren og fandt så Elvis siddende på trappen lige udenfor døren :S Er bange for at han bliver væk jo… Så vil gerne høre, hvad I andre gør. :slight_smile:

Thea er kun indekat, men i sommerhalvåret bruger jeg meget tid i haven sammen med min hund. Thea ville hellere end gerne gå med os, men her er så mange løse katte her og mange af dem ser ret sølle ud. Dertil kommer bilerne. Det vi har gjort for at kunne have åbent og stadig holde Thea inde er følgende:

Træramme med hønsetråd på den ene side og insektnet på den anden side monteret i vindueskarmen/dørkarmen som en extra låge. Hønsenettet holder Thea inde og insektnettet insekterne ude XD Ikke kønt siden det er hjemmelavet men det virker.

Det er absolut ikke alle katte der kan trives med at være udekatte i perioder og indekatte i andre perioder. Du risikerer at få en kat der ikke kan trives inde efter den har fået smag for udelivet og du risikerer at stå med en destruktiv/urenlig kat når i kommer hjem til din lejlighed igen.

Jeg ville ikke selv lukke en kat ud når jeg ved det kun er korte perioder om året den får lov. Hverken som fritløber eller med sele på. Jeg ville meget hellere lave rammer til vinduer og døre beklædt med net eller tråd så de kan stå åbne uden at risikere at missen kommer ud.

Tak for jeres svar. Min far er faktisk også i dag igang med at lave en ramme til mit kæmpe altanvindue derhjemme. Men hvilket net bruger I? Havde læst at nogle katte gnaver hønsetråd i stykker, så har købt voliere-net. Men det kunne kun fås som 50 cm. bredt, så mit vindue kommer ikke til at kunne stå helt åbent hvilket ærgrer mig meget. Har nemlig en lukket altan, og der bliver meget varmt allerede nu, så fra maj-september plejer jeg altid at have det ene altanvindue til at stå på vid gab, når jeg er hjemme. Men problemet er størst hjemme hos mine forældre, fordi de gerne vil have døre og vinduer åbne om sommeren. Men kan godt være, jeg bare må hjælpe dem med at huske at få lukket og så holde katten i et rum, mens der luftes ud. :?

Volierenet kan altså godt fås bredere end 50 cm :slight_smile: Det jeg har i indhegningen er nærmere 1 meter bredt. Alternativt kan man bruge fluenet til den slags rammer.

Hm, jeg kunne kun finde 50 cm. Så må jeg vist lede igen. :slight_smile:

Det volierenet jeg har til min altan er 1 meter bredt - og så har vi selv lavet en svejsning midt på så det kan dække hele hullet. Så det kan sagtens lade sig gøre at dække det areal du nu ønsker.

Men vogt dig for altaner også - misserne bliver hurtigt forvænte og kræver det - også om vinteren :slight_smile:

Altså, hvis du og dyrene skal være hos dine forældre jævnligt -> 2-4 uger et par gange om året, så få lavet nogen aftagelige rammer med hønsetråd/violiernet. Så kan de sættes op når du og dyrene kommer og være taget af resten af tiden. Hvis din far er bare lidt af en handyman burde det ikke være svært at lave en sådan løsning så I alle kan nyde sommeren og frisk luft. Måske ikke for alle vinduer, men dem de allerhelst ser står åbent.

Har lige snakket med min far, han laver det dobbelt så det kommer til at dække mere :thumbup: Hurra for at have en far der er handyman! Elvis elsker allerede min altan nu, så det bliver garanteret endnu bedre når han kan være derude, mens vinduet er åbent. Så er problemet kun hjemme ved mine forældre. Tror ikke jeg kan overbevise dem om, at de skal have sat net osv. op. Men vil nu prøve alligevel. Min far er tømrer/snedker, så det er intet problem for ham at lave det.

Hvis alternativet står mellem et hus der er lukket helt bortset fra korte udluftninger i sommerperioden mens du og katten er der og en håndfuld aftagelige rammer der kan genbruges år efter år så virker valget nemt nok, især når din far er tømmer og hurtigt kan fixe en løsning. Jeg tror bare du skal lægge kortene på bordet og sige at din kat ikke kan gå løst, og at du tvivler på dine forældre ville kunne holde ud at have huset lukket helt af mens I er der hvis temperaturen bliver høj.

Ja, jeg tror også nu, at løsningen bliver at overbevise min far om at lave nogle rammer som er nemme at tage af igen og sætte væk. Det er nok helt klart det smarteste. :slight_smile: Tak for alle jeres gode råd! :tak:

Og lige et bonus billede af Elvis på altanen derhjemme. :slight_smile:

Jeg købte i sin tid volierenet 1m bredt i XLbyg.

Når jeg besøger mine forældre sammen med den ene kat om sommeren så går han i sele på terrassen og i haven. De har også altid døre og vinduet åbne. Indenfor holdes han i et bestemt rum til alle døre og vinduer bliver lukket om aftenen.

Mine svigerforældre har lært fremgangsmåden; Ved at de fedter for mine katte, fedter de også for mig.
Ved at jeg har lyst til at besøge dem med mine katte, ser de også mere til os/min kæreste.
Så der er fuld gang i brændeovnen i vinterhalvåret og lukkede vinduer i sommerhalvåret.

:slight_smile:

Skal katten med? Hvis der ikke er forståelse for, at mine dyr ikke går ud frit, så kommer de ikke med de steder. Det er jeg helt stejl omkring, men har aldrig oplevet det ikke blev forstået

Katten skal med ja :slight_smile: Mine forældre har skam også fuld forståelse for, at han ikke er en fritløbskat! Det er bare ikke altid, de husker at lukke dørene, fordi de er vant til ofte at lade dem stå åbne.

Jeg har “børnesikring” på mine vinduer, og en netdør ud til altanen:thumbup:Det er kun mig der får det for varmt, mine tyndhårede Burmesere og Singspura nyder varmen ! Cats og Conni

Ville lige vise, hvad løsningen blev. Min far fik lavet en stor ramme til mine altanvinduer herhjemme, og som I kan se er Elvis allerede meget begejstret :thumbup: Det er jeg også - nu kan jeg sidde ude på altanen og læse med vinduet åbent, uden jeg behøver lukke Elvis inde i lejligheden, så han sætter sig i vindueskarmen og kigger ud på mig. Det er virkelig alletiders.

Løsningen hjemme hos mine forældre til sommer bliver også et par rammer, så altandør, bagdør og køkkenvinduer kan stå åbne på de varme dage. :thumbup: