Inspireret af omplaceringstråd

[system]

Jeg har tænkt lidt her igår, og jeg kan se at mange er af samme mening som jeg. I stedet for at spamme omplaceringstråden tænkte jeg at jeg ville lave et emne om det her i stedet.

Hvornår ville din moral eller etiske holdning hindre dig i at hjælpe med at finde et omplaceringshjem til en kat?

Hvis den var syg?
Hvis den var gammel?

Jeg ved at mange i usa (ifølge de der dyreprogrammer) har dyr med epelepsi eller sukkersyge, eller 3 ben eller blinde. Mange har også ekstremt gamle dyr.

Hvornår ville du mene at du ikke ville kunne stå inde for en omplacering, selvom dyret under rette omstændigheder muligvis ville kunne leve videre en håndfuld år?

[system]

Jeg må indrømme at jeg ikke har læst den tråd, men min holdning til hvornår jeg ikke ville omplacere er helt klar:

Hvis jeg påfører ny ejer - for mig - kendte eller forventede udgifter. At der er fejl eller mangler ved katten, ville aldrig afholde mig. For var der fejl og mangler som gjorde at katten ikke havde et godt liv hos mig, så ville den slet ikke være her mere, så havde den fået fred.

[system]

Hvis katten fra det andet indlæg havde været f.eks. 10 år ( og ikke 18 år ), så synes jeg godt, at man kunne have fundet et nyt hjem til den.

Synes også at man kan omplacere en kat med f.eks. epilepsi, hvis man gør det klart for evt. ny ejer, hvad katten fejler og hvad man skal forvente af ekstra udgifter ifm. sygdom.
En blind kat skulle så ikke omplaceres imo, imens jeg tror en døv kat godt kunne. Det skal så lige siges, at jeg ikke har erfaring med døve katte, andet end hvad jeg har læst.

Mht. dyreprogrammer fra USA, der har jeg altså også græmmet mig nogengange, da de imo tit forsøger med en redning af et dyr lidt for længe, så det ender med, at det stakkels dyr lider i 3-4 dage ekstra, hvor det så dør alligevel.

Min puddel Fimbe har epilepsi og en lidt særlig personlighed, som jeg ikke tror, at andre ville kunne forstå ordenligt, så hvis vi endte med håret i postkassen, så ville jeg vælge, at tage ham til dyrlægen en sidste tur fremfor en omplacering.

Jeg mener altså, at der skal særlige omstændigheder til, før man ikke kan omplacere og ekstrem høj alder er i den kategori for mig ellers synes jeg de alle dyr fortjener en chance mere, hvis ejeren kommer i knibe.

[Ann_K]

Mens vi havde Saga vidste jeg at hun aldrig nogensinde ville kunnne bo et andet sted end her - eller rettere hos os med adgang til udelivet og ret til at leve sit liv, som hun mente det skulle være…
Saga ville jeg hellere have aflivet end blot have tænkt tanken om omplacering!

Vi har faktisk omplaceret to katte…
Kludetæppet skulle have været ude som enekat… hun fik stress af at skulle forholde sig til flere katte og hun blev usikker og opførte sig “mindre hensigtsmæssigt”! Desværre fandt vi alligevel ikke det rette hjem til hende - men siden er hun flyttet til noget nær det sidste sted vi ville have valgt… nemlig et katteri med mange katte både fertile og kastrater! Hun kan stadig ikke klare at forholde sig til flere katte - men hun æææææslker killinger!!! Og er en god Tante for dem mens de er små… Samtidig er hendes nye hjem så stort at hun har mulighed for at få en afdeling af huset for sig selv, et sted hun kan søge hen, når hun ikke længere kan klare at skulle forholde sig til andre katte, men stadig med masser af menneskekontakt - og kontakt til husets hunde, som hun vældig godt kan lide. Det er ikke perfekt - men det er næsten perfekt… Og Kludetæppet trives efter de seneste rapporter

Namacoola kom tilbage til sin foster"mor" (hun var en killing født af en udtaioneringsmor) da vi ikke længere kunne klare hendes strinteri… Meningen var at hun skulle fungere som selskabskastrat for min venindes hankat - i et rum, der var indrettet så både hun og hankatten kunne strinte alt det de lystede uden at noget blev ødelagt… Desværre var LillePigen ikke specielt imponeret af Tings far - og hun blev derfor overflyttet til husets andet hankatterum. Det var meningen at hun så langsomt skule introduceres for en hankilling fra hset sådan at de to kunne blive venner inden han skulle flytte ind hos hende… det utrolige skete - Namacoola holdt op med at strinte konstant!!! Og vi begyndte i stedet at tale om at finde en ny god familie til hende uden andre katte… Inden det skete fik Lillepigen desværre konstateret diabetes, der bare ikke ville reguleres uanset alle anstregelser. Jan besluttede at hans lille pige havde været nok igennem… Namacoola sov ind mens hun lå i mine arme - lykkelig for at være sammen med mig igen…

Jeg ville til enhver tid se nøje på det pågældende dyr… vil en skavank forringe livskvaliteten? Kan livet blive tåleligt?

Nu har jeg jo skrevet dyretestamente…
I det er det præciseret at Aske og Tjalfe skal aflives, hvis der sker os noget! Det er to halvgamle drenge - den ene med en kronisk lidelse, den anden har uendeligt svært ved at tackle forandringer. Jeg vil ikke byde dem at skulle ud og finde sig til rette et nyt sted… lige som jeg ikke vil byde en ny ejer at skulle stå med to ældre katte og alle de skavanker som gamle dyr jo har!
(Dise fylder 10 næste år - og da vil samme bestemmelse gælde hende! Shelties lever ganske vist gennemsnitlig 14 - 16 år… men Dise har levet og lever til dels stadig et hårdt liv, hvor hun bliver BRUGT - det vil sige at det kan forventes at hun vil udvikle slidgigt og muligvis andre skavanker, der relaterer til hendes brug. Hun skal ikke leve bare fordi hun kan!!!)

Vi har jo også haft lile Gimle… han elskede livet og levede det på trods!
Vi vidste at hans tid var begrænset - og vi var meget nøje med at spørge folk, der ikek havde set ham i et stykke tid om de mente at han på nogen måde var forandret, fysisk såvel som psykisk… Det var/er nemlig uendeligt vanskeligt både selv at se og især at sætte grænsen for et dyr som i den grad så gerne vil leve!!!
Beslutningen blev dog (efter det første anfald) at han ville blive aflivet, hvis/når han igen fik et voldsomt epileptisk tilfælde… et eller andet sted måtte vi jo sætte en grænse - hans tilstand ville kun blive dårligere og dårligere… Gimle blev aflivet da han fik sit andet Grand Mal tilfælde ;(

Gimle var blind… ikke født blind, men pgr mishandling… Og idag vill jeg vurdere meget nøje om en hund skulle leve som blind eller ej!
Dise (og før hende Sif) ville ganske sikkert blive aflivet! Ikke om jeg vil lade en brugshund leve med sådan et handikap!!!
Men en lillebitte skødehund som Gimle, der alligevel skal beskyttes og passes på, ville få lov at leve!

En blind kat… tja - mit svar ville umiddelbart være at jeg ville aflive… men måske skulle jeg lige tage mig tid og se om katten evt kunne trives???

Og en gammel kat… nej, den skal man ikke begynde at flytte rundt med! Lad den få fred… Det er også en måde at elske sin kat på!!!

[Felis]

Det spørgsmål har jeg nok en noget mere kontant mening om, end de fleste.

Jeg mener, at når man vælger at tage ansvaret for et kæledyr, så er det som hovedregel for dyrets levetid.

Dyr skal så vidt muligt ikke omplaceres som voksne.
De kommer fra moderen og ud i et hjem når de er gamle nok, og så er det det.
Jeg mener ikke, selv om det selvfølgeligt skal tages med i betragtningerne, at alderen på dyrene er det væsentligste, men derimod at man fjerner dyrene fra de mennesker de kender, det miljø de kender

Selvfølgelig kan der opså helt uforudsigelige hændelser, men når man anskaffer dyr, handler det om at se fremad.
På den stabilitet (eller mangel på samme) man har i sit liv omkring eks. bopæl o.s.v., og at man forventer, at kunne beholde dyret til dets tid er “brugt op”.

Jeg kunne aldrig nogensinde drømme om, at få et af mine kæledyr omplaceret.
Hvis den uheldige situation skulle opstå, at jeg ikke selv kunne ha’ dem, så ville de blive aflivet.
Det ville ikke være synd for dyrene…men det kunne være synd at lade være.
Dyr har flere følelser end mange lige tænker over…

Kæledyr er ikke vandrepokaler, eller handelsvarer som en anden brugt bil, efter min mening.
Derfor har jeg eks. heller aldrig forstået dem, der kan have en kat i mange år, og når den så er udtjent som avlskat, blot skiller sig af med den.
Eller dem der måske anskaffer sig en killing som ikke fungerer sammen med den gamle kat, og det så er den gamle der sælges o.s.v.

Og i spørgsmålet om den 18 år gamle kat, som tråden her er opstået ud fra, mener jeg det er komplet utilgiveligt, at nogen bare så meget som kan overveje, at omplacere den.
Det kan KUN være ud fra egoistiske følelser, og at det “vil være så synd at aflive den”…og min mening ville være den samme om katten så kun var 10 år.

[MiSi]

Fint, at I tager debatten her.
Som jeg nævnte i mit opslag, var det ikke kommentarer, jeg bad om. Jeg viderebragte opslaget på vegne af en veninde. Katten tilhører en bekendt af denne veninde.
Der gik no time, før en af mine venner holdt hele forelæsningen for mig på messenger - og jeg ved det godt, alt det der.
Men som sagt, igen, for 3. gang: Ingen grund til debat, det er en kat, der tilhører en bekendt af en ven, og jeg har intet andet med det at gøre.

[Eva]

[quote=MiSi;186167]Fint, at I tager debatten her.
Som jeg nævnte i mit opslag, var det ikke kommentarer, jeg bad om. Jeg viderebragte opslaget på vegne af en veninde. Katten tilhører en bekendt af denne veninde.
Der gik no time, før en af mine venner holdt hele forelæsningen for mig på messenger - og jeg ved det godt, alt det der.
Men som sagt, igen, for 3. gang: Ingen grund til debat, det er en kat, der tilhører en bekendt af en ven, og jeg har intet andet med det at gøre.[/quote]

Jamen måske kunne du få vennen til at tage nogle andre briller på - det er ikke utilgiveligt at få en så gammel kat aflivet.
Men det er både forkert og utilgiveligt at lade den omplacere.

Jeg kan slet ikke få ind i hovedet, at nogen kan synes, at det er en god idé - tænk dog på katten og det stress den skal udsættes for i sin sidste levetid.

[MiSi]

Det har jeg netop forklaret hende i dag.
Men jeg kan også godt forstå hendes tankegang: At det er urimeligt, at katten skal dø, fordi ejer skal flytte - bare pga alderen.
En yngre kat vil man omplacere, men en gammel…

[Eva]

[quote=MiSi;186292]Det har jeg netop forklaret hende i dag.
Men jeg kan også godt forstå hendes tankegang: At det er urimeligt, at katten skal dø, fordi ejer skal flytte - bare pga alderen.
En yngre kat vil man omplacere, men en gammel… [/quote]

Er det fordi der ikke må være kat i den nýe lejlighed?

Så ville jeg da prøve at tage den med alligevel - så får den da den chance.

:D:D

[system]

Ja for der er immervæk forskel på gamle og unge dyr. Unge dyr er mere fleksible både fysisk og mentalt og kan klare flere ting end en gammel kat kan - og det er der ingen skam i at faktuere. En gammel kat er ikke en dårlig kat, men så må man tænke på hvad der er bedst for den.

Man kan sidestille det med ældre på plejehjem synes jeg. I gamle dage blev de gamle hos deres familie og var - for så vidt - glade og lykkelige til den dag de stilte træskoende. Idag er verden ikke den samme som for 100 år siden så idag kommer folk på plejehjem.

De bliver rykket op med rod og bliver ensomme og underlige i hovederne, og savner deres familie.

Jeg kunne forestille mig det samme ville være aktuelt for nogle gamle katte. At hvis de bliver skilt fra deres familie/ejere så vil det være et så grundvolds-rystende chok for dem at de måske aldrig kommer sig over det.

Jeg har oplevet dyr der er holdt op med at spise bare fordi deres ejere var ude og rejse. Jeg har oplevet dyr der har fået hvad man kan sidestille med menneskelige depressioner ude på dyreværnet.

Er det okay at udsætte en gammel kat der har levet et langt og godt liv for det emotionelle og livsomvæltende chok ikke blot at skulle skifte bolig men også ejer?

I mine øjne er svaret nej. Hvis man siger mennesker skal aflives er man sadist og ihuman og morbid, makaber m.m. Men jeg synes på mange punkter godt man kan sidestille tingene. Gamle bør ikke flyttes rundt på i en høj alder. Uanset om de har 2, 4 eller 14 ben. Så burde de bare få lov til at få fred, hvad end den så består i.

[MiSi]

Så vidt jeg fik at vide idag, er årsagen, at ejer vil flytte ind i et kollektiv, hvor der bor en katte-allergiker.

Men jeg kender meget lidt til sagen, jeg har blot viderebragt en venindes mail, citeret ordret

[system]

What?!

Ja dét synes jeg så er egoisme på højt plan.

Anyway…mi…læs sidste side. Jeg har skrevet en post der…

[system]

Jeg synes godt nok den ven virker super egoistisk, ja jeg bliver faktisk helt gal på personen at tillade sig at være sådan…vor herre til hest altså…

Men for at svare på grys spørgsmål, så er jeg DYBT imod at et dyr skal aflives mens det er ungt og friskt, man skal tænke sig rigtig godt om før man anskaffer sig et kæledyr, og man skal ikke kun gøre det med tanken at “dyrebørn er sååååååååå søøøøde”, for selvfølgelig er de det, men de bliver voksne og der skal man stadig have interessen for dyret…
Har man en kat der er gammel, så lad den hellere dø med lidt værdighed fremfor at risikere at den dør af sorg over et nyt hjem…
I situationer som med MiSi´s veninde der vil jeg så mene at når man har en kat med den høje alder, så bør man ikke flytte før katten dør, der er jo nok ikke SÅ fandens længe til igen selvom den er frisk endnu…

[johnny]

jeg ville aldrig omplacere en kat eller for den sags skyld et hvilket som helst dyr hvis det var gammelt el havde en form for skavank, for en ting er hvordan dens ejere har ku sørge for det pågældendes dyrs behov osv, noget andet er hvordan en ny ejer vil tackle evt alderdomstegn samt sygdomme.
i tilfælde hvor dyret er gammelt el sygt vil jeg mene det er mere humant overfor dyret at aflive det, selvom jeg som sagt tidligere ikke bryder mig om tanen om at skulle være gud

[kamikaze]

Kommer i tanke om den avisartikel hvor et ægtepar overtog en gård og katten der fulgte med var 15 år…de tænkte ja ja da…den lever nok ikke længe…den blev over 30…d.v.s. længere end mange katte bliver, havde de den.
Jeg skriver ikke dette fordi jeg har en mening om man skal omplacerer eller ej…jeg har faltisk to…både for og imod.
For hvis man kan se den trives…imod hvis den ikke gør.

[system]

[quote=kamikaze;186320]Kommer i tanke om den avisartikel hvor et ægtepar overtog en gård og katten der fulgte med var 15 år…de tænkte ja ja da…den lever nok ikke længe…den blev over 30…d.v.s. længere end mange katte bliver, havde de den.
Jeg skriver ikke dette fordi jeg har en mening om man skal omplacerer eller ej…jeg har faltisk to…både for og imod.
For hvis man kan se den trives…imod hvis den ikke gør.[/quote]

problemet i at omplacere en gammel kat er jo at jo ældre de kære kræ er, jo svære har de ved at falde til nye steder…

[Vivi_Fletcher]

Jeg kan ikke generalisere med, hvornår jeg vil gøre det. Det vil altid bero på en konkret vurdering af den enkelte kat og dens muligheder for at trives i et nyt hjem.

[Gizzemissen]

Jeg vil sige at jeg hverken er for eller imod omplacering af ældre dyr - det kommer 100% an på dyret og dyrets psyke.

Gizmo bliver 11 år om 2 uger, han vil sagtens kunne klare en omplacering nu og formentlig også i årene fremover. Og eftersom der er en lang kø af mennesker der vil overtage ham, hvis jeg bliver kørt ned af en bus i morgen, så er det også det der vil ske.

Så jeg vil vove at påstå at det ikke handler om alderen, men om det enkelte dyr og dyrets holdning til verden omkring sig.

Måske nogen nu vil kalde mig svag fordi jeg ikke har nogen fast holdning, men jeg ved at vi alle er enige om at dyrets tarv kommer først, vores egen sjælefred kommer i anden række.

[lenschow]

Uha det kan jeg slet ikke udtale mig om, uden at se katten. Internater omplacerer da af og til en ældre kat på 15 plus. Jeg kender en der fik sådan en kat. Hun var selv en ældre dame og de to er uadskillige. Katten var 19 år.

Den gik lige ind og fandt sig en ny dejlig seng at sove i. Den blev 23 år…

Så nej 18 år er ikke gammel hvis katten trives med det og den nye ejer kan.

Jeg ville aldrig omplacere en syg kat - og her tænker jeg også på katte med adfærdsproblemer. Hvis jeg gjorde så ville der følge hjælp med og total ærlighed.

MVH

[Kaja]

Jeg har haft en kat der blev næsten 19 år , så selv om hun var rask og rørig lige til det sidste , ville jeg aldrig have budt hende et nyt hjem … aldrig

En ældre kat kan kan godt samlignes lidt med et ældre menneske , de har deres vaner og runtiner , dem der kender dem , ved hvordan det hele skal være . Og når man er kommet godt op i årene , skal man have en del fred og ro . Der er så mange ting der skal passe sammen , desuden syntes jeg det er utroligt synd for missen …

Men jeg kan så heller ikke forstå , hvorfor det så tit er katten , der er taberen .