Jeg må i gang med at guffe ham lyder det til :høhø:
Jeg er villig til at prøve næsten alt…
Du kan med fordel vælge et markørord - det skal være et ord, du ikke bruger til katten ellers og som altid følges af en godbid - fx DUB eller BOM…
Indlær ordet - sig det og giv en godbid - gentag ca 10 gange.
Herefter har du begge hænder fri i træningen.
Indlæring af markørordet:
Sig Dub, giv en godbid
Gentag ti gange
Selve træningen:
Berør ham kort, sig markørordet, MENS du berører og giv en godbid/ros/kæl - hvad din kat vil have.
Kan du holde hånden PÅ ham både mens du siger DUB og giver godbidden er det ekstra fint. Ellers så fjern hånden, når du har sagt DUB og giv herefter godbidden.
Start med blot at holde hånden stille på ham. Senere kan du begynde at bevæge den på ham, mens du dubber.
Bevæg dig hele tiden under hans stress tærskel.
Øg ganske gradvis tiden du berører.
Berører du ham for længe, så vil han bide - undgå det. Sker det, så tag en pause, afbryd kontakten ved at gå, og forsøg igen senere.
Træn ofte men kort tid.
Selve træningen kort:
Berør, sig DUB når katten er i ro MENS du berører = giv en godbid.
Læg anden meningsfyldt aktivering ind i hans dagligdag - jo bedre stimuleret kat fysisk OG mentalt - jo mindre tendens til at reagere ud af.
Du er velkommen med spørsgmål på en mail, hvis du vælger at forsøge denne metode. Mailrådgivning er gratis naturligvis
MVH Helle
[QUOTE=Lotte F;649295]Det er ligegyldigt hvor man befinder sig, så gør han disse ting…
Og han gjorde det også hos tidligere ejer…
Og han er bestemt ikke bange for vandet/vandhanen…
Han sover ofte i vasken og elsker at drikke fra hanen…
Men som sagt - det kan også bare være at han sidder på kradsetræet, så lapper han ud efter en når man går forbi…[/QUOTE]
Jeg havde sammen problem med Diamond, engang jeg kom hjem fra 14 dages ferie. Hun rev ud efter mig, bed mig og var generelt rigtig sur. - Jeg skrev med opdrætteren og hun mente at Diamond havde glemt hvem det var som bestemte her hjemme. - Jeg skulle sige nej når det var forkert, men så også huske at rose hende når hun gjorde det rigtige. - Det tog nok 7-10 dage så var hun sig selv.
Jeg ved ikke om dette kan bruges til noget, men her er min korte fortælling.
Jeg vil sige at Lion har forbedret sig væsentligt over de sidste par dage…
Måske det hænger sammen med at jeg har fået en Feliway i huset?
Han er også begyndt at opsøge de andre katte lidt, og lægge lidt op til leg…
Men det bliver hurtigt for meget for ham, og så hidser han sig op…
Men det er da fremskridt at han er gået fra at være en sur og arrig enspænder (var faktisk direkte BANGE for ham det første døgn jeg havde ham), til lige pludselig at ville kæle, lege og være mere sammen med de andre katte…
Jeg tror på at han nok skal blive en fantastisk kat!
Jeg har da fået lov til ting som end ikke tidligere ejer kunne: ae ham på ryggen og klø ham på maven!
Det ville han BARE IKKE finde sig i hos hende, men det går faktisk rigtig fint her…
Jeg ser fremskridt dag for dag, så jeg tror på at han ender med at blive en rigtig god kat 
Tid tid tid - husk hvor kort tid han har boet hos dig:-)
En kat er stok-konservativ hvad angår ændringer, hvis den ikke er vænnet til dem fra bette
Jeg har to gange oplevet en forkælet KOR - dvs en KOR uden grænser, der styrede huset - dét har jeg lovet migselv aldrig skal ske her:uha:
Første gang - den jeg husker bedst - var min første KORs kuldbroder. Opdrætteren havde advaret mig om, at ejeren havde “problemer” med katten. Af en grund som jeg ikke længere husker, endte vi alle 3 på gulvet omkring den puf, katten sad på - jeg lagde min arm på puffen, hvorefter katten nappede mig hårdt i armen, for det mente den ikke, jeg måtte. Jeg råbte højt og blev vred, hvilket katten åbenbart ikke var vant til, for den sprang væk og gemte sig under et bord - vi så ikke mere til den ved det besøg.
Næste gang var hos en familie med en hunkat, som havde killinger, som vi skulle se på. Den var heller ikke opdraget på nogen måde - én ting er, at den muligvis forsvarede sine killinger, men den var totalt uhåndterlig.
Jo, voksne katte må man gerne “sætte på plads” - det kan være tvingende nødvendigt. Ofte er et hårdt tonefald og et håndtegn nok - men nogle gange skal der skrappere metoder i brug. Det tager længere tid og nogle gange uortodokse metoder at “genopdrage” en voksen kat, end det tager at opdrage en killing - derfor er det så umanerligt vigtigt at opdrage killinger fra de er helt små - og holde det ved lige;) Katte er opportunister - opdager de, at regler ikke er faste, drager de fordel af det med det samme - og så er det svært at få reglerne genindført.
Ja ingen grænser kan give en masse problemer, men grænser er nu ikke lig med hårdhed nødvendigvis - det er lig med omtanke, sund fornuft og at ejeren overvejer hvad katten må og ikke må og handler derefter fra dag 1. Konsekvens hedder det.
Jeg har også oplevet sådanne katte… En hel del faktisk. De kaldes gerne dominante, mens forklaringen snarere er, at de er oppurtunister, der gør det som de har lært af ejeren, der betaler sig:-)
Løsningen er altid, at ejeren ændrer sin adfærd.
Og overvejer sin omgang med katten - hvad belønner jeg for en opmærksomhed? Ønsker jeg at se denne adfærd igen? Hvis nej - så bør man ignorere den allerede fra første spæde forsøg. På den måde slipper man for at skulle kæmpe med katten senere.
at tage ting i opløbet i stedet for at have katte “gående og gøre som de vil” er nu en gang det bedste forebyggende middel.
Engagement kan vi kalde det… Og en forståelse for, at katte lærer hele livet og at vi aktivt kan påvirke, hvad de lærer.
Jeg har en kiling i vores kuld, der spræller mere end de andre - generelt - også blandt de andre - hun er et bøvl - når jeg tager dem op, så holder jeg dem altid til de er i ro, før de sættes ned. hende skal jeg holde lidt længere end de andre - men allerede nu begynder hun at modtage læringen - det kan jeg se ved at forskellen på Montana og de andre to er mindre nu end første gang jeg løftede dem i socialiseringsperioden. Det er meget tankevækkende at få lov at opleve.
Katte kan sagtens lære selvkontrol. Men det kræver en indsats fra ejeren. Og ja en voksen ny kat, som man ikke selv har “fekjl-indlært” kan også lære det.
Og regler skal vedligeholdes hver dag. Socialiseringsfasen stopper ved 7 uger, men det gør kattens evne til at modtage ny læring ikke - for så var de døde efter 8 ugers alderen…
Learning is a chance in behaviour due to experience and the only constant is change
For mig lyder det som om, at det er en tillært adfærd - desværre. En mulig løsning kunne være at belønne god adfærd. Simpel behaviorisme.
Går dog ikke ind for, at man skal straffe sine dyr. Det er der heller ikke behov for, hvis man lærer dem en fornuftig adfærd.
Hvis nu I læste det jeg skrev ovenfor…
Så havde mange af de sidste par svar sådan set været unødvendige 
[QUOTE=Lotte F;652447]Jeg vil sige at Lion har forbedret sig væsentligt over de sidste par dage…
Måske det hænger sammen med at jeg har fået en Feliway i huset?
Han er også begyndt at opsøge de andre katte lidt, og lægge lidt op til leg…
Men det bliver hurtigt for meget for ham, og så hidser han sig op…
Men det er da fremskridt at han er gået fra at være en sur og arrig enspænder (var faktisk direkte BANGE for ham det første døgn jeg havde ham), til lige pludselig at ville kæle, lege og være mere sammen med de andre katte…
Jeg tror på at han nok skal blive en fantastisk kat!
Jeg har da fået lov til ting som end ikke tidligere ejer kunne: ae ham på ryggen og klø ham på maven!
Det ville han BARE IKKE finde sig i hos hende, men det går faktisk rigtig fint her…
Jeg ser fremskridt dag for dag, så jeg tror på at han ender med at blive en rigtig god kat :)[/QUOTE]
Det er dejligt at læse at det går så godt fremad for Lion
Som ny katteejer efter mange år, er jeg glad for at have fundet dette forum med så mange lærerige debatter. Desværre havde jeg ikke fundet det før vi fik vores kat. Havde jeg haft noget mere tid før anskaffelsen til, at læse flere af de gode adfærdsdebatter der ligger herinde, så havde jeg været bedre rustet til hvilke tegn jeg skulle kigge efter. Til gengæld havde jeg måske været meget tilbageholdende med, at tage hende ind.
Det jeg vil frem til er, at alle indlæg der skrives i en debat, kan andre end den der måske starter den op, også lære meget af. De erfaringer og den viden der deles og drøftes er der altid en eller anden, der kan få rigtig stor glæde af, og måske bedre klare et givent problem på egen hånd.
Ovennævnte er ikke ment som kritik på nogen måde, men bare hvordan jeg ser diverse fora, som en stor hjælp til dem der eventuelt står med lignende problemer, og får mange værktøjer til hvad man kan gøre.
Fortsat rigtig god fremgang med missemanden, som sagt er det meget dejligt, at læse om de fremskridt I gør sammen.
Mvh
Yvonne
Glemte lige at nævne, at vores kat måske også er forkælet af de tidligere ejere, eller måske bare ikke præget ordentligt fra start af, for så vidt angår helt almindelig pelspleje/håndtering. Der har hun åbenbart fundet ud af, at den slags kan man nemt slippe for, hvis man både bider og river. Denne adfærd er bestemt ikke behagelig for mig, men et eller andet må der været gået galt i hendes liv i forbindelse med at blive redt/børset, siden hun synes det er så forfærdeligt, og det er synd for hende i mine øjne. Hun bider sågar i de redskaber jeg bruger.
Men det skal nok komme, og heldigvis har hun ikke så megen pels, at der sidder filter i den eller noget, og hun er blevet meget bedre til det end hun var i starten. Bare det ikke er for lang tid ad gangen.
Mvh
Yvonne
Mange tak for dit indlæg, Kiwa
Vil egentlig gerne lige dele et par billeder og en video med jer, taget her i går 
Den lille, Milo, skælder en del ud, men det gør hun også selvom det er hendes kuldbror, der kun er et ½ kg større, hun slås med :høhø:
Ville egentlig bare lige komme med en lille opdatering
Lion er faldet rigtigt fint i hak med mine andre katte, både store og små…
Han kan godt lide at jage Misse lidt rundt, hun bliver oftest tissehamrende rasende og tæver ham lidt 
Men ellers går det faktisk gnidningsfrit 
Killingerne leger han rigtig fint med, ikke for voldsomt, faktisk er han meget forsigtig med dem
Og mht. os mennesker…
Han bider og kradser slet ikke sådan mere…
Her den anden dag fik jeg lov at klippe klør på ham, næsten uden sure miner 
Og har også fået lov at ae ham på ryggen og klø ham på maven…
Hvilket altså er ting som ikke engang tidligere ejer måtte få lov til 
Han opsøger mig meget, både i sengen, i sofaen, ved computeren, ja sågar i badet…
Tidligere ejer sagde at han slet ikke var kontaktsøgende og allerhelst bare ville ligge for sig selv (er det mon samme kat :?)
Når der sker den type fremskridt kan jeg ikke lade være med at klappe mig selv lidt på skulderen… NOGET må jeg da gøre rigtigt :høhø:
Hvor er det dejligt at høre Lotte.
Der skulle åbenbart bare tid, og måske en mere afslappet holdning til tingene til, at han ændrede adfærd. Ved godt, at man sikkert ikke kan sammenligne med hunde, men vi har ofte set, at hunde vi har skulle passe for andre ejere med f.eks. en speciel adfærd tangerende til det problematiske, hurtigt fandt ind i rytmen her hos os, og i den flok vi havde gående.
De glemte hurtigt tidligere adfærd/angstfuld adfærd efter et par dage, simpelthen fordi adfærden ikke fik “rum” til, at blive vedligeholdt her hos os. Det kunne være fyrværkeri nytårsaften, tordenvejr, tiggeri, overdreven afhængighed, eller anden uhensigtsmæssig adfærd, der efter få dage blev formindsket væsentligt eller blev ikke eksisterende.
Tak for din opdatering, dejlig at høre om fremskridtene for dig og den tidligere “uvorne” Lion.
Mvh
Yvonne
Mange tak, Kiwa
Ja, jeg synes også han har gjort helt utrolige fremskridt!
Og det er gået rigtigt hurtigt her på det sidste ! 
Så må vi se om tingene bliver ved med at gå lige så fint, når min Feliway løber tør her om en uges tid