Efter at have ordnet killingernes hjørne satte jeg mig på gulvet bevæbnet med mit kamera. Killingerne syntes selvfølgelig jeg var noget så spændende. På et tidspunkt må jeg ha lettet bagen lidt, så længe og så meget at der var plads til ikke en hel killing men noget af den, for pludselig var der en killing som brølede op og for hen til mor for at blive tilset og trøstet.
Jack var lettere rystet meeen ikke mere end at han få sekunder efter var igang med at lege igen.
Skønne billeder. 
Sad du i det mindste blødt? 
:klapper:
Uh jeg hader når man kommer til at sidde/træde på en kat, jeg får altid den ondeste samvittighed, selvom man jo selvfølgelig ikke gør det med vilje :))