Har I oplevet jeres kat(te) udvise jalousi eller noget der ligner?
Fx hvis I fik en kat mere, som tog en del tid og krævede en del opmærksomhed og en ældre kat ændrede sig pga det?
MVH
Nej 
Ja da,
Ziggy kan finde på at baske til de andre katte , eller spille sur og fornærmet på mig, hvis han mener jeg snakker for meget med dem.
Han kan bare komme brasende og gå imellem og skubbe den anden væk.
Og en af dem skal jeg helst kun snakke med hvis Ziggy ikke lige er i nærheden.
Og når der så er gået et lille stykke tid, så er han ekstra kærlig.
Ja, da. Både Lotus og Unni kan lægge os på is i flere timer hvis de opdager at Kiwi får mere opmærksomhed end de lige synes er rimeligt.
Det har jeg så med Leopold.
Han hader når der kommer en anden, der mener at have ret til HANS mor.
Det var særlig slem i starten med Hittekillling, men han faldt så lidt til ro igen. Nu kan han gå med til en måske to små, men jeg må aldrig aldrig glemme ham.
Jeg gør så det jeg tager ham ind i enerum og nusser og hygger sammen med ham, hvor det er ham der er i centrum, han kan nu selv komme og forlange at blive lukket ind i det rum og så ved jeg godt han synes han er blevet forsømt. Han gør det ofte når vi har killinger, der er ved at være i lømmelalderen og som ikke har respekt for alderdommen:tihi:
Knus Elin
Mau han har meget svært ved at tolerere hvis man nusser/snakker med Trols, uden også at nusse ham… så kommer han styrtende og skal bestemt også have del i opmærksomheden, ellers klager han sig gevaldigt 
Jeg har oplevet det med Nanoq. Nu er det bedre, for jeg skulle lige finde ud af, hvad det var, der var med min kat. Nogle husker måske jeg skrev, at han var “mut”. Han er sund og rask, så det var ikke årsagen. herefter startede den store undersøgelse af ham for at finde årsagen.
Jeg har fundet den - det er Eddie.
Eddie er jo enorm social - Nanoq er enorm reserveret. Eddie er alle steder, hvor jeg er, Nanoq kommer ind i mellem og vil snakke, men så er der optaget. Nu er jeg opmærksom på det, og det hjalp straks på Nokies humør.
Nu piler han rundt med høj hale, snakker og er fræk som han plejer. Og vigtigst: Han vender ikke ryggen til mig mere, når jeg vil snakke.
Jeg ved ikke om det var jalousi, men han lignede en svigtet lille kat.
MVH Helle
Jeg er af den overbevisning, at jalousi er en menneskelig egenskab.
Men derfor kan dyre vel sagtens være påvirket af andre dyr eller mennesker på en måde, så det kommer til at ligne jalousi.
Jeg har fuldstændigt som beskrevet ovenfor…
Mine dyr er ikke jaloux! De kan derfor ikke handle på baggrund af jalousi!
Jalousi er en menneskelig følelse, der indebærer elementer af andre følelser, som ingen dyr kan have - fx skam og skyld!
Uf… jeg hader, når dyr bliver antropomorfiseret!
Det er DYR!!!
Ja, de har følelser og helt sikkert også et følelsesliv - men de har ikke menneskelige følelser - og ALLE DYR er lykkeligt fri for følelserne skam og skyld!
Tja… måske basis for lidt helt almindelig menneskelig jalousi over dette - tænk et helt liv uden skamfølelser… Og så måske alligevel ikke… skam og skyld er jo også en del af vores samvittighed.
Så spørgsmålet kan vel vendres til…
Har dyr en samvittighed???
Har ikke oplevet kattene være jaloux, men er helt sikker på, at dyr godt kan føle sig jaloux- det synes jeg vores hunde demonstrerer ret ofte.
Ann K: Interessant beskrivelse. Så langt formåede jeg ikke at tænke.
Ann K: Problemet er, at videnskaben ikke kan besvare dette. Vi ved det med andre ord ikke. Hvad du vælger at tro er op til dig, hvad andre tror kan være lige så godt.
Antropomorfisme er et ret misbrugt ord. Et eksempel er at jeg siger, at der er kø på motorvejene ved KBH fordi bilerne gerne vil være lidt sammen.
Men om det at tillægge dyr følelser - også af sammensat karakter - er en menneskeliggørelse af dyrene, er en stor debat. Jeg har skrevet tre opgaver om dette emne - jo mere jeg dukker ned i det, jo mindre ved jeg om det.
Det eneste jeg kunne konkludere var, at forskerne er uenige, men at følelsesliv - også den sammensatte karakter - ikke er noget som menneske-dyret alene kan påråbe sig patent på. Fx føler mus empati, delfiner hjælper venner i nød, det samme gør aber, og flere steder i dyreriget kan du finde gode og ganske morsomme eksempler på både politik og bedrag af artsfæller eller andre arter.
Det er et yderst spændende område, som vi desværre nok aldrig kan besvare 100 %. Alene af den grund, at vi ikke ved præcis, hvordan en kat fx oplever verdenen, da vi ikke kan forvandle os til katte. Vi ved heller ikke om to katte oplever verdenen ens.
Det samme gælder mennesker. Vi ved ikke om to mennesker oplever verden ens, for jeg kan aldrig blive dig fx.
Men som etologen David McFarland skriver, så ville jeg lade tvivlen komme dig til gode, hvis du lå på gaden og blødte og så ud til at have ondt. Jeg ved ikke om du har ondt, som mig, men jeg hjælper dig - nogle gange skulle vi måske lade samme tvivl komme dyrene til gode? Jeg er enig med Mcfarland.
For mig handler det om at bevare et åbent og kritisk sind. At tro, at mennesket alene har patent på følelser, bevidsthed og samvittighed er for mig ret naivt. Jeg ved ikke, hvordan det forholder sig, men jeg foretrækker at holde mulighederne åbne, indtil nogen med sikkerhed kan modbevise den kognitive forskning, som foreligger og som er ganske velfunderet.
Så konklusionen er: Vi ved det ikke.
Og så lykkedes det dig helt fint at skøjte uden om problematikken omkring begrebet samvittighed og om dy kan have skam og skyldfølelser 
Nå… jeg er på vej til Grindsted, så denne diskussion må vente…
Skal sove med Brian i nat… helt uden at føle skyld over at have en fremmed lille “mand” i min seng 
Ann: Det er jeg ikke enig i. Jeg forholder mig blot til fakta:-)