Jeg er meget meget konfliktsky

Off topic Hyggesnak
#21

[quote=Troldegaarden;369445]det er næsten lige før det er sygeligt.

Jeg har altid vist jeg var konfliktsky - når der er diskussion/uenighed blandt venner og/eller familie så sidder jeg altid meget tavst (hedder det sådan?) og holder mig langt fra at ytre mig. Blir diskussionen ved så har jeg altid valgt at forlade selskabet.
Men efter jeg har været her inde i godt og vel 2 år har jeg fundet ud af at min konfligtskyhed går meget dybere. Jeg holder mig simpelthen fra at ytre mig i de tråde hvor der diskuteres også selv om jeg sidder og brænder inde med (syntes jeg selv) gode argumenter. Jeg er simpelthen så bange for hvad andre vil syntes om mig eller vil slynge tilbage i hovedet på mig. Alt dette til trods for at jeg er 100% anonym her inde.

En del kan jeg skrive på min sygdoms cv og nu også “sygeligt” konfliktsky.

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg vil med dette men det er noget jeg har tænkt i del over her på det sidste og det irretere mig meget at ha det sådan.[/quote]

Nogle gange hjælper det også at tænke på worst case scenario… og hvad er det værste, der kan ske ved at du kommer frem med nogle måske upopulære synspunkter?? At du bliver cyber-uvenner med nogen, du alligevel ikke kender, men er det så galt? Du kender dem jo ikke, og det er temmeligt sikkert dem, du alligevel er vildt uenig med, du evt. støder fra dig, så tabet er til at overse :slight_smile: Jeg synes, det lyder som en god idé at benytte dig af nettets anonymitet, og så “øve” dig lidt i at komme ud af busken… det kan nemlig godt tænkes, at man kan lære lidt konflikthåndtering ad den vej, som så også kan bruges i det virkelige liv :slight_smile:

Sejt, at du melder ud - det er allerede et skridt på vejen :ok:

#22

Hej alle i søde kattegale mennekser der har deltaget i denne tråd (og selvfølgelig til dem der var med på en læser) jeg undskylder meget jeg ikke var med til at deltage i tråden men jeg lagde mig lige pludselig med høj feber, samt hals og lungebetændelse.

#23

[quote=Jeanette H;369782]Så er vi to… Jeg er blevet bedre og deltager også i debatter (mest på hunde-fora, da det er der, jeg bevæger mig mest:))

Men det er ikke kun fordi jeg er bange for, hvad folk synes om mig. Men fordi jeg samtidig heller ikke er særlig god til at argumentere, selvom jeg ved, jeg har ret.

Det er træls… Og også nu her i forbindelse med min jobsøgning. Der tænker jeg også straks på potentielle konfliktsituationer før jeg søger jobs… :blegne::argh:[/quote]

Puha Jeanette du har det ligesom jeg. Jeg kan vende og dreje mine meninger og sætninger i hovedet og når jeg så en enkelt gang åbner munden (eller skriver noget) så bliver det nærmest volapyk.

#24

[quote=Lindvig;369815]Det er helt i orden at være kontfliktsky.
I mine øjne er det meget stort, at du er bevist om det. At du også kan formulere det og “offentliggøre” det er endnu større.

Alle har en mening
Alle kan (heldigvis) ikke altid være enige … men
Alle kan lære af hinanden

:stjerner:[/quote]

Tak for de pæne ord Lindvig - jeg var sådan ca ½ time om at skrive mit første indlæg, hvor jeg vend´te og drejede et hvert ord og sætning.

#25

[quote=MiSi;369869]Personligt har jeg fundet al den sang-undervisning, jeg har fulgt i de seneste 6-7 år utroligt udviklende mht “at gale op”, forstået på flere måder.
At kende sin stemme, og hvordan man bruger sin krop i stemmens og ytringens tjeneste, det rykker virkelig meget mht at stå frem, sige noget, også sin egen mening.
Jeg kan heller ikke lide (grundløse) konflikter, men nogle kampe må man bare tage. For mig har sangtræning styrket meget!
Du kan jo starte med at melde dig ind i et hyggeligt kor, f eks på aftenskole, så gemmer man sig i mængden, og er en del af et fællesskab.
Korsang er utrolig godt for sjælen :)[/quote]

Sjovt nok har min søster været inde på noget af det samme, hun har sunget i kirkekor og synger nu i rockkor.

#26

[quote=Kaja;369956]Det er ikke godt at være alt for konfliktsky, man ender bare med at brænde inde med sin “vrede” når eller hvis, man ikke kommer ud med den, de rigtige steder.:S
Omvendt mener jeg også, man vælge sine kampe med omhu. Jeg gider personligt ikke bruge krudt på, for mig meningsløse konflikter :)[/quote]

Uha jeg har tit siddet og dampet af arighed over noget der er blevet sagt eller skrevet men holder mig stadivæk tilbage - jeg kan så 1, 2, 3, eller flere dage efter hælde det hele ud over min mor i en meget hidsig tone.
Jeg vælger altid at fordufte eller bare lukke ørene i når konflikterne bliver for mig at se meningsløse. Men nogle gange ville jeg ønske at jeg lige kunne fyre det guldkorn af der kunne stoppe en sådan “diskussion”

#27

[quote=taina;370058]Jeg kender godt det med at være konfliktsky, sådan var jeg også, da jeg var yngre - nu er det heldigvis gået over :tihi:

For mig handlede det om accept - at jeg var bange for, at hvis jeg mente noget andet end de andre, så ville de ikke kunne lide mig - synes at jeg var mærkelig - eller sådan noget. Jeg har lært meget ved at kigge på andre mennesker, og her kan jeg jo se, at man GODT kan være rygende uenige - blive enige om at være uenige - og stadig være gode venner. Måske har man endda styrket venskabet, fordi man har lært lidt mere om hinanden?

Jeg har også altid været sådan en lille pleaser, der gjorde alt for at holde mig gode venner med andre. Men jeg tror ikke helt, at jeg vidste, hvem jeg selv var, fordi jeg havde så travlt med at gøre / sige / mene som andre. I dag ved jeg, at man ikke kan være venner med alle. Der vil ALTID være nogen, der ikke kan lide dig, uanset hvor hårdt du prøver. Og så foretrækker jeg faktisk, at dem, der ikke kan lide mig, at de ikke kan det på grund af den, jeg er - i stedet for på grund af den, som jeg prøver på at være. Så kan det jo også være, at dem, der kan lide mig, at de kan lide MIG - i stedet for den, jeg prøver på at være.

Puha det er lige nøjagtigt sådan jeg har det - det er lige til at få kvalme over.

I dag oplever jeg noget helt nyt, fordi jeg har lært at sige, hvad jeg mener. Når jeg for eksempel siger, at jeg IKKE synes, det er fedt at dele min krop med to små aliens, der sparker mig i maven indefra, er der pludselig andre, der tør at sige, at de også godt kan overse deres begejstring over at være gravid. Når jeg siger, at jeg SLET ikke kan holde ud, at jeg drypper mælk, og at jeg bare ikke er klar til at blive mor - får jeg at vide fra stort set alle mødre, at det var de så sandelig heller ikke, før ungen var der. Jeg troede da, at alle andre var klar??? På den måde får man så ufatteligt meget igen, når man tør at åbne munden og sige, hvad man mener. Men nogle gange falder der selvfølgelig også nogle dårlige ting af - men de fylder bare så lidt i forhold til de gode. Og det er faktisk en rigtig god måde at få sorteret “vennerne” fra vennerne, så det ER faktisk også godt for noget.

Jeg håber for dig, at du kommer over konfliktskyheden. Øv dig endelig på fora, hvor man kan smække skærmen ned og gå tilbage til det virkelige liv. Men husk på, at tonen på internettet netop kan være hårdere, fordi vi her ikke skal se hinanden i øjnene bagefter, vi er ikke bundet op på hinanden, som man er i det virkelige liv. Så tag tingene med et gran salt og husk at det ER i det virkelige liv, at livet skal leves, også med diskussioner og konflikter :slight_smile:

mvh. tina[/quote]

Bare det at jeg har startet denne tråd har fået mig selv til at tænke meget bagefter (smækket skærmen ned:tihi:). Hvad sidder i der ude nu og tænker om sådan en “voksen” kvinde der hælder sine problemer ud over jer. For mig stopper debatten ikke når jeg har lukket computeren - på det tidspunkt går jeg først rigtigt igang med tænke over hvad jeg nu har skrevet og hvordan det mon bliver modtaget. Skal jeg skynde mig at logge på og rette noget eller bedst af alt slette alt jeg har skrevet:doh::doh::doh:

#28

[quote=Dorthe Andersen;370095]For nu lige at dyrke modsætningen af “konfliktsky” - Jeg synes ikke der er noget særligt charmerende ved at være konfliktsøgende - jeg bliver så træt af dem, der hele tiden er ude med riven. :høhø: Kunsten er at deltage i en debat på en sober og ordentlig måde. Du skal blive ovre hos dig selv og lade være med at tillægge andre følelser og meninger, de ikke har givet udtryk for.

“Når man stikker tuden frem risikerer man at få blodtud” hørte jeg engang en sige. Tjaaaeee…

I stedet for at være bange for, hvad andre mener om DIN mening, så forbered dig på, at der er mange andre meninger end din. Det er i sandhed en befrielse. Det kan jo være fristende at opfatte enhver anden mening som om, at de prøver at fortælle/indikere at din er forkert. Jeg tror den sande øvelse ligger i ikke at opfatte andres statement som angreb på dine, men blot som deres statements. Så har du intet at miste, men har stadig bidraget med dine gode meninger og gode argumenter - som vi andre ligenu går glip af, fordi du synes du er konfliktsky.

En anden ting. Når man har en mening risikerer man jo at blive spurgt ind til den a la “kan du redegøre nærmere for den mening? Hvorfor mener du det?” Sådan et spørgsmål kan jo være en kærkommen lejlighed til at reflektere lidt mere. Tænke lidt dybere over, hvorfor du egentlig har den mening. Meget ofte kan sådanne “snagende spørgsmål” dog opfattes som et skjult angreb - hun er ude efter mig!. MEN igen er det jo vigtigt ikke at være ovre og analysere de andres u-udtalte hensigter og motiver - bar bliv ovre hos dig selv - og svar på spørgsmålet hvis du kan.

God arbejdslyst med at udfordre dig selv til at komme mere på banen. :)[/quote]

Tro mig Dorte sådan vil du aldrig opleve mig:tihi: - bliver selv træt af folk der prøver at pådutte en en mening. Eller for den sags skyld folk der altid skal sætte en diskssion igang.

Jeg tænker ekstra meget over hvad min mening er inden jeg åbner munden eller skriver et indlæg simpelthen af frygt for at jeg måske ikke kan svare.

#29

[quote=MiSi;370135]
“Troldepige” :slight_smile: - i nogle perioder af sit liv kan man være ekstra sårbar og derfor trække sig tilbage fra konflikter. Andre gange tager man det hele i stiv arm. Du har nok at slås med, så hvis jeg må råde: Lad være med at bebrejde dig selv, hvis du for en tid ikke kan dette eller hint.
Det er super, hvis du har overskud til at arbejde med selvudvikling - så kan vi jo lave nogle “trænings-tråde” :)[/quote]

Tak Misi det var sødt af dig.

Selvudvikling har jeg faktisk ikke selv tænkt på - jeg har godt nok lige købt to bøger der hedder “AT OVERVINDE SOCIAL ANGST og LAVT SELVVÆRD” men jeg er bare selt ikke i humør til at læse dem:tihi::tihi::tihi:

#30

[quote=M&M-mor;370265]Nogle gange hjælper det også at tænke på worst case scenario… og hvad er det værste, der kan ske ved at du kommer frem med nogle måske upopulære synspunkter?? At du bliver cyber-uvenner med nogen, du alligevel ikke kender, men er det så galt? Du kender dem jo ikke, og det er temmeligt sikkert dem, du alligevel er vildt uenig med, du evt. støder fra dig, så tabet er til at overse :slight_smile: Jeg synes, det lyder som en god idé at benytte dig af nettets anonymitet, og så “øve” dig lidt i at komme ud af busken… det kan nemlig godt tænkes, at man kan lære lidt konflikthåndtering ad den vej, som så også kan bruges i det virkelige liv :slight_smile:

Sejt, at du melder ud - det er allerede et skridt på vejen :ok:[/quote]

Sjovt du nævner det M&M for jeg har selv tænkt tanken “og hvad så” men for mig er det nok at der sidder en eller to-tre stykker og ryster på hovedet af mig og specielt hvis de lader mig høre for det. Hvilket jeg kan banke mig selv i hovedet over:doh::doh::doh: mange gange.

#31

Men hvem siger, at det er de andre, der har ret? Det kan jo være, at det er dig, der har ret - eller at I bare er uenige :slight_smile: Hvad kan der ske ved, at der er nogen, der ryster på hovedet ad dig? Absolut ingenting - og det kan være, at der er ti andre, der sidder og nikker bag deres skærm…

Når jeg læser dine indlæg, synes jeg, at du virker velformuleret og eftertænksom - det kan godt være, at det i en diskussion viser sig, at vi ikke er enige om noget, men jeg respekterer skribenter, der ikke farer i blækhuset og farer ud med galde og raseri. Den respekt vil du have, også selv om vi ikke er enige.

I øvrigt tænker jeg da også selv nogle gange videre på en diskussion, efter at jeg har lukket computeren. Det synes jeg ikke er så underligt, for når man deltager i debatter, er det jo fordi, emnet interesserer mig. Jeg tror ikke, du skal være så bange for, om du har skrevet noget “forkert”. Selvfølgelig er der altid en bedre måde at formulere sine meninger og holdninger på, det er der for alle. Men du har garanterer ramt (næsten) rigtigt med det, du har skrevet. Du kan jo altid uddybe eller korrigere, hvis nogen ikke forstår det. Og så er der jo det helt fantastiske, at man også altid har lov til at ændre mening og holdning, efterhånden som man bliver klogere. Man kan banke sig selv i hovedet med, at man ikke havde styr på det med det samme - eller man kan være stolt af, at man er et menneske i udvikling, en udvikling der sker i samarbejde med andre, blandt andet igennem de debatter, man deltager i :slight_smile:

mvh. tina

#32

Det er lige ord der fortjener en gentagelse! :slight_smile:

Jeg har haft utrolig stor gavn af den kommunikations- og psykologiundervisning, jeg har haft på mit studie.
Det har givet mig et indblik i forskellige måder at kommunikere på, og hvordan forskellige forudsætninger giver sig til udtryk som forskellig kommunikation. Dermed kan jeg bedre forstå at folk udtrykker sig forskelligt, og dermed arbejde “med” folk, i stedet for “mod” dem.

Hvis du er usikker på hvordan din besked modtages, kan du måske øve dig i at levere det diplomatisk. Giv udtryk for dine holdninger, men tilkendegiv samtidig at du respekterer/forstår/accepterer den andens holdning.

Hvis du modtager kritik, så tag lige og tænk over hvorfor dit budskab kritiseres.
Går kritikken direkte på dig, er den let nok. Så går “modstanderen” efter manden, ikke bolden - og så må du bare slå koldt vand i blodet, og konstatere at vedkommende er hidsig, og måske er løbet tør for saglige argumenter. Uanset hvad, skal du ikke tage det personligt. For 1. hvilket grundlag har de for at udtale sig om dig? og 2. hvad vedkommer det diskussionen?
Kritiseres dit budskab, kan det med al sandsynlighed tænkes, at du har “ramt” et eller andet. Du har måske, uden at ville det, fået påpeget en uvidenhed hos modtageren, generaliseret over et felt der ligger modtageren nært, eller på anden måde ramt et ømt punkt.
Der er det i mine øjne, det bedste at spørge ind til, hvorfor modtageren reagerer så voldsomt (evt. bare oppe i hovedet, for dig selv), og så uddybe.

Et tænkt eksempel:

xxx: “Jeg har 4 katte, og de tisser over det hele. Jeg har kun 1 kattebakke”
Troldegaarden: “Til 4 katte skal du altså minimum have 4, gerne flere kattebakker”
xxx: “Det var overhovedet ikke det jeg spurgte om, så det skal du slet ikke blande dig i!! Desuden har jeg slet ikke plads til så mange kattebakker!!” (Uvidenhed og måske en følelse af utilstrækkelighed, da hun/han ikke kan tilbyde sine katte de optimale forhold)
Her kan du så forklare at det ikke var din mening at slå hende/ham i hovedet, og så forklare hvorfor katte kan blive urenlige, hvis de ikke har bakker nok. På den måde får du givet udtryk for din holdning, og du ender garanteret med at få et “tak for svaret” (- medmindre vedkommende bare er uhøflig … de findes jo også).

Det blev en længere smøre, og jeg håber ikke at noget af det blev for abstrakt/teoretisk. Det giver forhåbentlig mening, men jeg uddyber gerne. :slight_smile: Kommunikation er noget jeg finder meget interessant, og jeg ved da også en smule om det.

Og så er det i øvrigt en fantastisk idé at øve sig på internet. Ikke på grund af anonymiteten, men fordi man har mulighed for at læse indlæg et par gange, tænke sig om, og formulere et svar man læser flere gange, inden man sender.