Jeg har to sunde katte siger dyrlægen!

SÅ har jeg været til dyrlæge med misserne og har lært lidt:

  1. jeg skal SÅ meget have mig en taske til misserne! Det er alt for besværligt med den kasse!

  2. Sparta skal som forventet ikke blive tykkere og må gerne tabe sig. Så jeg fortalte om hvordan vi fodrede med LUX vådfoder hovedsageligt og lidt tørt primært til Lilly. Så fortæller Hr Dyr, at vi skal fodre med det her produkt som han selv har været med til at udvikle og jeg skal potionsfodre og det gør skam slet ikke noget at de kun får mad to gange om dagen, det skal jeg ikke bekymre mig om… (nå! det er jeg ikke enig i så jeg nikker og tænker mit)
    Sparta har holdt vægten fint den sidste tid på LUX som de får lidt under en dåse af dagligt (til deling) og så lidt tørt når vi træner og inden vi går i seng.
    Jeg kan da godt blande det produkt vi fik i vores tørfoder, men jeg er ikke enig med ham… Jeg fortalte jeg gerne ville give dem noget med mere protein, så fik jeg en lille fortælling om deres foder og om slankefoder til Sparta, hvis han tog mere på - fyldt af gæt gæt - fibre! og ingen fedt… “Og på fibre kan de holde sig mætte fordi det fylder i maven”

Produktet “vetPro” som jeg har fået med hjem indeholder 26% protein og hovedindgrediensen er ris, byg og majs…

  1. Sparta stresser en del når han kommer til dyrlægen! Han rendte rundt som en anden hund og gispede, det er tydeligt at Lilly beroliger ham når de er i transportkassen. Lilly begyndte derimod at hvæse ad ham efter dyrlægen havde haft fat i dem… Bør jeg have en transporttaske pr kat?

  2. Begge misser er MEGET glade for at være hjemme igen :slight_smile:

De allerfleste har to transporttasker7kasser - i hvert fald når man skal til dr dyr. Netop fordi kattene kan komme til at reagere helt fuldstændig uhensigtsmæssigt, og man derfor kan risikere at de bliver uvenner…

Jeg vil da helt klart anbefale dig en taske :slight_smile: Det er så meget nemmere bare lige at smække sådan en over skulderen :slight_smile:
Hvis de stresser vil jeg nok tage to tasker…

Men ellers dejligt at begge katte var sunde og friske :smiley:

vet pro er noget gejl - hele vet family ideen bryder jeg mig heller ikke meget om må jeg nok indrømme.

Det synes jeg. En af mine blev så sur på den anden, at han forsøgte at angribe ham nede hos dyrlægen. Heldigvis havde jeg dem i to kasser, så angriberen kunne ikke komme til den anden, der sad i sin kasse. Det kunne han så, da vi kom hjem, og der faldt også lige et par lussinger af, før stressniveauet var faldet tilstrækkeligt.

Det havde helt klart ikke været en god idé, hvis de skulle have delt kasse på vejen hjem, og de er vel at mærke bedstevenner det meste af tiden ellers :slight_smile:

Dejligt at læse, at du ikke bare tror på alt, hvad dyrlægen fortæller om kattefoder. Han mener det sikkert godt, selv om han ikke er helt uvildig.

Jeg stoler ellers også meget på min egen dyrlæge, men lige hvad foder angår, foretrækker jeg at læne mig op ad sagkundskaben her på KG. :slight_smile:

Hm. jeg er da glad for at drengene kan dele transportkasse uden problemer. Men af samme grund propper jeg så heller ikke hverken Phumba eller Adelie ind til dem. I “gamle” dage, da vi havde Basil og Jack delte de uden problemer kasse med Phumba, men de var også vokset op sammen på en helt anden måde end de nye. Så for ikke at risikere noget får pigerne hver deres taske og så er drengene i den store kasse :slight_smile: Det går heldigvis fint :slight_smile:

Det også det der er lidt underligt: Lilly og Sparta er vokset op sammen, de blev fundet sammen i en alder af 5 uger. De har aldrig været fra hinanden.
Normalt når vi har været i transportkassen, når vi har haft dem med på juleferie eller lign, er det fint. Sparta er usikker, men det virker som om tilstedeværelsen af han lidt stærkere (psykisk) søster virker beroligende på ham.
Men som nogen også skrev, så er det mere stressende at være hos dyrlægen. Og det gavner nok ikke Sparta, hvis Lilly tæver ham oveni hans stressede tilstand! Så jeg skal have to tasker :slight_smile: en til hver skulder.