Åhh Helle. De historier du har fortalt om lille Nemo får mig til at føle at jeg kendte ham selv.
Han er også ved din side kære Helle - du ved det bare ikke.
Når din dag om mange mange år kommer så følges i ad over broen med ham hoppende med højt løftet hale, ved din side -love
Men Helle jeg tror på at vores kæledyr selv i døden er ved os. De vidste jo godt hvem der fodrede dem så hvorfor forlade det?
Ja de fotos er så fulde af liv ikk… det er meget svært at forstå døden.
Da vi begravede ham Elin og jeg, så syntes vi hele tiden, at han trak vejret. Det der med t forholde sig til en krop uden liv, som man kender med liv i - det er svært. Meget svært.
Jeg ved vi ses igen. Kærlighed er evig - det erfarer jeg ved at mærke, at jeg elsker Nemo lige så intenst lige nu, som da han var her fysisk
Idag var jeg oppe ved Nemo og snakke lidt. Jeg ved godt det kun er hans krop der er der, men jeg mindes ham bedst når jeg står der. Nemo sover side om side med Min datters kat Micka og de har en sød blomst der pynter hos dem.
Lille dejlige smukke Nemo, du vil altid være savnet. Jeg tror du og Micka følges ad og venter ved regnbuebroen, på den dag der først kommer om mange år.
Helle jeg glemmer aldrig Nemo, for han gav mig lov til at røre ham og være hos ham, når du ikke kunne.
Knus Elin
Jeg har ikke hørt om Nemo for nu, men jeg får da en lille klump i halsen når jeg læser denne tråd. Det er så hårdt at miste et kæledyr:(. Det får mig til at tænke på min lille Julle, hvis liv blev alt for kort.
Skønne skønne Nemo.
Jeg syntes stadig det er underligt at komme hend til dig og der ikke lige kommer en lille Nemo pus.
Men minderne har du, og jeg med, dem kan ingen tage fra os.