Jeg tror min kat er ensom - kan hun sættes sammen med en ny kat (igen)?

Hej alle kattekyndige :slight_smile:

Jeg håber, at der er nogle kloge hoveder, der kan rådgive mig med min kat.

Jeg har en kat på 2 år, som jeg tror, keder sig lidt. Hun kalder hele tiden på mig, når jeg ikke kæler med hende, og lige så snart jeg kommer hjem, er hun der og vil kæles. Nogle gange går hun lidt rastløs rundt, leger kort med noget legetøj og sætter sig ellers og glor ud af vinduet. Jeg er ude man-fre 7-17 og sover nogle gange hos min kæreste(som ikke kan sove hos mig pga allergi), så hun er meget alene hjemme.
Jeg synes, at det virker til, at hun keder sig.

Jeg vil gerne anskaffe en legekammerat til hende, men er bange for, at det ikke går.
I marts anskaffede jeg mig en ekstra kat (der stod til at blive aflivet). Han ville lege og tog tit hendes hale i munden, og hun hvæsede og slog ham. Det resulterede i, at de begge fik sår. I juli gik det ikke mere, og jeg fik sendt hankatten videre til en familie med en anden legesyg hankat.
Forskellen fra der og nu er, at jeg kun havde haft min hunkat i to dage inden jeg fik hankatten - det var som sagt meget spontant, fordi tidligere ejer ville aflive ham.

Kan min hunkat bare ikke med andre katte, eller kan hendes adfærd skyldes, at hun ikke var vant til mig, hjemmet og pludselig var der en ny kat?

Håber nogen kan hjælpe - trods langt opslag.

På forhånd tak! :slight_smile:

Er din kat fertil?

Hvis fertil så få hende snippet jo før jo bedre.
Når hun er frisk igen så giv hende en pige på ca samme alder og ca samme temperament.

Er din til leg så find en hun kan lege med; er din lidt mere rolig så find en rolig pige til hende.

Generelt så er samme alder og samme køn og samme aktivitetsniveau det nemmeste at sammenføre. Især når der ikke er hormoner ind over.

Pøjpøj

2 Synes om

Velkommen herinde. Det er rigtig dejligt at se de overvejelser og tanker du gør dig omkring anskaffelse af en nr 2 kat.

Det lyder til at din hunkat keder sig, og du kan selvfølgelig hjælpe med leg og klikkertræning osv., men det kan sagtens være at hun vil sætte stor pris på en anden kat til selskab. :slight_smile:

At det ikke gik så godt sidste gang skyldes nok flere ting, først og fremmest at det som du selv skriver var lidt for meget nyt på for kort tid med både nyt hjem og nr. 2 nye kat, og så nok også at han var en hankat. Drengene vil gerne tumle og lege mere vildt end hunkattene vil. Så vælger du at prøve igen så vil jeg klart anbefale at du prøver med en pige. Jeg vil dertil anbefale at du får en killing fra et sted hvor killingen er vant til en del andre katte end blot moderen (f.eks. en opdrætter), sådan at killingen ikke tager det så tungt hvis din hunkat reagerer kraftigt (negativt) på hende :slight_smile:

Jeg vil dog i modsætning til Birgit (HolmeInc) ikke anbefale en anden voksen hunkat, simpelthen fordi hun allerede har en negativ oplevelse i bagagen med en anden kat, og der er det unægteligt meget nemmere at sammenføre med en killing (dvs. op til en 5-6 måneder) :slight_smile:

1 Synes om

Mange tak for svar begge :slight_smile:

Hun skal meget snart kastreres.

Er der en maksimum alder for, hvornår man kan sætte en kat sammen med en killing?
Er det en mulighed for, at hun bare ikke kan lide andre katte? Jeg frygter lidt at jeg anskaffer mig en ny, og så skal sige farvel til den også. Det gør nemlig lidt ondt i mit kattemor-hjerte :smiley:

Kastrering bør helt sikkert komme først, og bør også få hende til at blive mindre rastløs, og hvilke mere i sig selv. Så det ville jeg prioritere meget! (også ford at gentagne løbetider uden parring = større og større risiko for livmoder betændelse, og p-piller = risiko for livmoder betændelse OG kræft) :slight_smile:

Muligheden er der, men det er nu ikke sikkert. Jeg har en hunkat herhjemme, hun er bedsteven med min hankastrat på 6 år, og med sin datter også. Men vil havde en anden hankat på et tidspunkt som hun bare ikke kunne lide. Så det handler også om personligheder :slight_smile: Ligesom med os mennesker, nogen kan vi godt med, andre kan vi ikke lide :slight_smile:

Så forsøger du igen så vil jeg klart gøre mig en del overvejelser omkring hendes temperament, og personligheden hos den nye (jeg ville som sagt overveje en opdrætter af racekatte, da du der meget bedre ved hvilket temperament du får, og en del opdrættere går meget op i at matche personligheden på katten med nye ejer og katte-ven) :slight_smile:

1 Synes om

Mange tak for svar! :slight_smile:
Hvor lang tid skal der gå fra hun er kastreret til at jeg kan begynde at kigge efter en ny? :slight_smile:
Jeg har nemlig overvejet at få en british shorthair - de skulle være lidt mere rolige.

Det vil du nok bedst kunne vurdere på hende? Men kigge kan du jo godt, og evt. kontakte opdrættere. Briter er ganske rigtig mere rolige, de er så også en del andet, så du kan evt. tage ud og besøge en opdrætter og se om racen er noget for dig :slight_smile:

Hvor er du fra i verden? Hvis man skulle anbefale nogen, mener jeg :slight_smile:

Jeg bor i København :slight_smile: jeg tager gerne imod anbefalinger.