Siden Gizmos død i maj har jeg haft et kæmpe problem med Devi og Junior. Hun har simpelthen været skrækslagen for ham nærmest nonstop og de har haft nogle gevaldige sammenstød der heldigvis er stilnet meget af de sidste to måneder. De er begyndt at kunne dytte næse hvis Junior kommer gående i stille tempo imod Devi og hun kan se ham hele tiden.
Men men…så skete der noget helt fantastisk i nat og efter ren panik over ikke at have strøm på kameraet fik jeg fanget en serie billeder, hvoraf jeg gerne vil vise jer to.
Scenen er sofaen i min stue, natten mellem fredag og lørdag…tv’et kørte med Grinchen
Og se så:
Og Junior er krabbet lidt tættere på:
Junior lå ellers ved siden af mig på den anden side af dynen, men syntes enten han ville have et blødere underlag eller at han ville tættere på lillepigen.
Devi var udmærket klar over at han var der som det kan ses på det første billede, men hun blev liggende og slappede endda godt af efter et stykke tid. Sad og nussede skiftevis med dem begge to i 45 minutter før Junior syntes han skulle hen og daske lidt til juletræet igen :høhø:
Jeg forventer absolut ikke at alle deres problemer er løst efter vores lille mirakel i nat, men jeg er mere fortrøstningsfuld, for de har aldrig nogensinde været så tæt på hinanden så længe uden Junior er gået i flæsket på Devi.
Og så en helt anden ting…prøv lige at se den størrelsesforskel -what Kan sgi godt forstå at Devi føler sig lille
[quote=Alhela;515057]Jeg synes, at det ser ud til at Junior ikke helt tilfreds med situationen på det sidste billede. Men det er måske på grund af fotograferingen?
[/quote]
Hvis det er hans ørestilling du mener, så skal den ikke tages så seriøst…hans ører lever deres helt eget liv. Han kan finde på at lave ørehat fordi han hører en underlig lyd i opgangen eller fra tv’et og et sekund senere sidder de lige så fint og opmærksomt som de plejer.
Men ellers er han vist ved at være lidt "mis"fornøjet med blitzen på det tidspunkt, tror det er billede nummer ti jeg snappede og stuen var rimelig mørk når de ikke var badet i rødt lys under fokusering inden blitzen gik af
Ja…jeg har nu lært at man skal passe på med hvad man ønsker sig…jeg ønskede mig en stor Maine Coon hankastrat…og det har jeg sørme godt nok også fået…
Heldigvis er han fuldstændigt uvidende om sin egen størrelse og hvor stærk han egentlig er, han er bare min dorske fjolledreng
Der er kun et tidspunkt hans tyngde generer mig og det er på udstillinger - især hos en langsom dommer… for pokker han giver ondt i ryggen og rystende arme :høhø:
