Jeg har slet ikke ord for, hvor højt jeg elsker den lille fyr! Jeg må jo desværre undvære ham i det daglige, men han er grunden til, at jeg besøger mine forældre MEGET og ofte! Da jeg kom hjem i torsdags, kom jeg gående op over marken på vejen op til vores hus, da jeg får øje på Tarzan, der står i indkørslen sammen med min far…så jeg fløjter…og Tarzan ryger rundt, skyder halen lige ret op i vejret, og sætter så travende kurs mod mig, mens han miaaaaaaaver Findes der noget bedre, end når ens elskede dyr er lige så glad for at se én, som man er for at se det???
Under ingen omstændigheder
Siden torsdags har jeg så haft min helt egen private lille skygge