Jeg vil gerne dele den her skrækkelige oplevelse med jer herinde, hvis i har tid til at læse den, for den bliver nok lidt lang. 
Nala var væk i et helt døgn! For nogen er det måske ikke så lang tid, men når det er Nala vi snakker om, så er det rigtig længe. Vi bor i lejlighed og har hende stort set kun ude i snor. Nogle gange tager vi snoren af hende, og så går hun pænt ved siden af os. Og hun ved nok, hvor hun skal hen, for der er en dejlig stor græsmark lige i nærheden, hvor hun får lov at rende frit og lege. De få gange hun har været på egen hånd, er hun kommet hjem igen efter 2-3 timer, men hun holder sig generelt meget tæt på os og plejer ikke at løbe sin vej.
Sagen er så den, at der i et par dage har været festival (temmelig larmende efter min mening) og derfor mange mennesker. Det sluttede i forgårs, men der var stadig en masse biler, cyklister og folk på gå-ben (vi bor lige ved en park) i går, hvor vi gik den sædvanlige tur og dumt nok valgte at gøre det uden snor, fordi den var blevet snavset. Nala blev bange for en cyklist og gemte sig i en hæk i kolonihave-området. Og da der også kørte tre biler forbi, kom hun ikke ud igen. Normalt er det en meget stille vej og bilerne kører langsomt, så det er egentlig ikke fordi hun er i fare. Men ud kom hun ikke. Hun var bare væk. :?
Vi tænkte, at hun kom nok hjem igen, når hun turde komme frem fra sit skjul, så vi gik efter et stykke tids søgen og kalden. Men det blev sen eftermiddag (hun forsvandt ved middagstid) så jeg gik ud og kaldte og kaldte. Ingen Nala nogen steder. Nu begyndte jeg altså at blive lidt bekymret. Vi skulle snart besøge svigerfamilien og det var at meningen hun skulle med. Men det endte med, at vi måtte tage af sted uden hende, og jeg må indrømme at besøget føltes ret langt, for tænk nu hvis Nala sad og miavede uden for døren? 
Men vi kom hjem efter aftenskaffe, og gæt hvad - stadig ingen Nala. Vi lod døren til opgangen stå åben, og døren til soveværelset, da vi skulle sove, for så ville vi sikkert vågne af hendes miav, når hun kom op ad trappen. Men det blev morgen uden et eneste miav. Efter flere gange at have været rundt i det område, hvor hun forsvandt, var jeg efterhånden helt sikker på, at der måtte være sket noget helt forfærdeligt med hende. Tænk hvis nogle fulde mennesker havde gjort noget ved hende, eller tænk hvis hun, på trods af sin forsigtighed, alligevel var blevet ramt af en bil? Jeg kunne slet ikke klare at tænke på det! 
Men så slog det mig pludselig. Hvad hvis hun var blevet spærret inde i en kolonihave? Flere af kolonihaverne har hegn om deres haver, som en kat ikke kan komme ind igennem. Hun vil jo så gerne ind i de haver. Hvad hvis hun kom ind, mens lågen var åben, og så lågen derefter blev lukket, så hun ikke kunne komme ud igen? Det viste sig at jeg fik ret! :juhu:
Jeg fik min mand med ud og vi skyndte os hen til det sted, hvor hun forsvandt. Og da vi havde kaldt lidt hørte vi den mest ynkelige miaven - inde fra en kolonihave. Jeg kaldte og gik i retning af lågen, og da jeg åbnede, kom hun straks ud og spandt så højt som aldrig før. Hun havde vist ikke nydt sit 24 timers ophold i kolonihaven. Hun fik noget at spise og drikke, da vi kom hjem, men i den første times tid var dette slet ikke interessant. Hun gik bare frem og tilbage mellem min mand og jeg, for at få noget meget savnet opmærksomhed. :høhø:
Hvor var jeg lettet over, at hun bare havde spærret sig inde og der slet ikke var sket noget med hende. Men hvor var det altså dumt af os, ikke at have snor på hende en dag som i går. 
Nu har vi da lært at være mere forsigtige.
Venlig hilsen Kelle
