Kære Pjevs 
Tænk at en lille kat kan rumme så stort et hjerte
Du passede på mig, sov hos mig når jeg var bange eller ked af det.
Du lærte at leve med, at jeg løftede dig op, for at mærke din bløde lækre pels.
Du havde de mest smukke øjne, som kiggede helt ind i sjælen på mig.
Du elskede at lege, at se dig jage og “dræbe” den lille pivende pels mus, det var så dejligt, og den havde ingen chance.
Du elskede at blive børstet. Når børsten gled gennem din blanke sorte pels, gned du dig opad mig.
Du kom når jeg kaldte, selv ude fra marken.
Du omvendte mig, fik mig til at se præcis hvor smukke og dejlige I pelstrolde er.
Du viste mig, at jeg var værd at elske.
Du lod mig passe på dig, og dét gav mig selvtillid, fordi jeg faktisk kunne magte det.
Du gav mig troen på mine evner som kattemor.
Du er grunden til, at jeg nu har Isabella.
Du har reddet mit liv, og jeg reddede dit.
Du vil altid være i mit hjerte. Vi er sjælevenner, og derfor vil du aldrig blive glemt
Kære Pjevs Jeg er blevet kattemor pga. dig.
Mit liv er blevet forandret forevigt, fordi du lod mig komme ind i dit hjerte
Jeg er dig evigt taknemlig, og jeg håber du vil vente på mig ved indgangen til Nangijala, når det engang bliver min tid til at komme dertil! Jeg glæder mig til at se dig igen, men indtil da vil jeg kæmpe for at nå til udgangen af den mørketunnel, hvor du reddede mig fra at styrte i afgrunden! Jeg håber de har taget godt imod dig Og når jeg kigger op på stjernerne på en kold vinternat, og ser din smukke stjerne. Så vil jeg lade dit lys varme mig, og give mig kræfterne til at kæmpe videre. Jeg har jo en lille pelsdatter, som også passer på mig. Så du skal ikke være nervøs for mig, hun har de samme evner som dig, så jeg er i trygge poter 
Kære Pjevs Jeg elsker dig og selvom du er taget i forvejen, så er en del af dig stadig i sikkerhed i mit hjerte, og der vil det blive, så længe jeg lever
Kære Pjevs hvil i fred
-kramerTrist at miste en ven god tur Pjevs:lys: