Kamikaze pilotten skulle reddes

Satans kat og hvad man ikke gør for dem:uha:

Kort før jeg skulle på job i går aftes kom Lucky og smed sig i stolen ved siden af mig. Da der er gået 15 min. tid begynder jeg at undre mig over, hvor Gøj bliver af…de 2 er aldrig mange sek. efter hinanden:rock:
Jeg begynder at gøre mig klar til arbejde mens jeg kigger efter og kalder på Gøj…hverken inde eller ude kan jeg finde ham eller hører ham…væk er han:(…det er med nervøst hjerte jeg kører på job…jeg hader, når jeg ikke har haft den alle i hånden inden jeg kører:ked:

Flere gange i løbet af natten, er jeg ved at ringe til Mark for at bede ham kører ud og se efter ham men jeg orker ikke diskutere med ham…han mener jeg er overpylret bare fordi jeg bliver bekymret, når jeg ikke har set en af misserne i en time:fløjte:

ENDELIG kommer jeg hjem fra job…Gøj er der stadig ikke:besvimer:…og Lucky er urolig og går rundt og kalder…mig ud og kalde imens jeg gennemsøger alle udehusene, går ned af grusvejen, tjekker hele grunden…ingen Gøj:uha:…så er der kun skoven tilbage, den ligger 100m bag huset…mig hen over marken med en hale af katte efter mig…de er sååå hjælpsomme:wehuu:…pludselig kan jeg hører en kat miave hjerteskærende…jeg kigger opad og der i det højeste træ i kanten af skoven, sidder Gøj øverst oppe på den tyndeste gren:besvimer:

Lad mig bare sige, at jeg lider af et seriøst tilfælde af højdeskræk men katten skulle ned…han græd så hjerteskærende og han havde sikkert siddet der hele natten:ked:…jeg ringer til Mark, han skulle komme NU…imens jeg venter henter jeg stigen…den var al for kort:uha:…der manglede mindst 2m op til Gøj, jeg henter del to af stigen og får dem koblet sammen og sat op af træet…mens har Gøj gået frem og tilbage på grenen…idet jeg får sat stigen opad træet igen, knækker grenen under ham og han falder ned men når at hage sig fast i en gren, der sidder skråt nedenunder ham…den er max 10cm lang og 1cm tyk og ca. 30cm over stigen:besvimer:…nu skulle det gå stærkt…Gøj var lige så panikslagen som jeg var…højdeskræk eller ej…mig op ad stigen…han falder igen…rammer øverste trin i stigen og hænger i forpoterne mens han desperat forsøger at få fodfæste med bagpoterne…jeg når op og griber fat i ham med begge hænder…lykkeligt øjeblik for os begge:wehuu:…lige indtil jeg kom i tanke om, hvor jeg var:uha:…vi snakker så ikke lige om, hvor længe det tog mig at komme ned…lad os bare sige, at Mark nåede frem inden…

Åhhh din stakkel, det var da noget af en oplevelse :S

Åhhhhhh stakkels jer begge 2, men godt I begge kom uskadte ned igen.

Puhhh, sikken da en oplevelse… Kan bare lige se den skræmte kat for mig!
Han trænger vist til en masse kyssere, og det gør du vist også efter sådan en tur!!

“… jeg når op og griber fat i ham med begge hænder…”
Højt oppe på en stige -what

Hvad gør man dog ikke, når det gælder ens kære kræ :uha:
Tager hatten af for dig - Jeg bliver nemlig svimmel, bare jeg står på et stykke papir, men havde uden tvivl gjort det samme (har forresten gjort noget nær det samme bare med en fugleunge, der skulle tilbage i reden).

Oh!!
Hvad gör man ikke for at redde en af de käre smaa…

Saa er alt andet ligegyldigt…
Jeg kan forstaa dig og saa skönt at intet skete…
Men hvad for en forskräkkelse.

Sikke en gribende beretning…sad med hjertet oppe i halsen.
Jeg har også højdeskræk, så jeg kan levende forestille mig hvordan det har været.
GODT Simba 14/Gøj kom ned i èt stykke.
FY Gøj ikke kravle højt op så mor bliver nervøs :venter:

uhhh en gyser! Jeg er selv højdeskræk til den store medalje, så hatten af for dig:klappe:-storrespekt
Jeg håber jeg selv vil kunne sætte min skræk til siden, hvis jeg endag stod i den situation:thumbup:

Herligt Gøj kom sikkert ned:wehuu:

Pyha! Sikken da en oplevelse. Godt du nåede at få fat i ham

-what-whatUhhh hvor forærdeligt… godt at I begge kom ned uden fysiske mén… og så må i nu trøste hinanden :wehuu::wehuu::hjerte::hjerte:

Hold da op en gyser, godt det endte godt med jeg begge -what

Jeg var over, at kigge på træet idag og jeg fatter ikke, hvordan jeg kom derop:S…jeg blev utilpas bare ved at kigge derop…men rædslen om, hvad der kunne ske ham, hvis han faldt ned har simpelhen overskygget min egen rædsel om at skulle derop…

Vi har haft en lang alvorlig snak i dag om, at man ikke må skræmme livet af sin menneskemor på den måde…og jeg foreslog lidt træning ude i blommetræet i, hvordan man kravler forlæns op og baglæns ned…Gøj virkede dog ikke særlig opsat på den ide:tihi:

Jeg syntes nu du skulle starte endnu mere forsigtig i hans træning - hvad med at begynde med en tre-trins trappestige så er han lige i håndhøjde hvis han ikke selv magter at komme ned igen -høhø

Gooood ide-LOL-LOL

Uh, jeg kender det, man vil ikke af sted, før der er tjek på, hvor de er, de kære firbenere!
Stakkels Gøj, sikke en tur, fandt du ud af, hvordan han var kommet ud?
Og flot klaret, meget modigt reddet!