Du, uden at være særligt a jour mht banderne (alarmberedskabet i sommer gik helt hen over hovedet på mig), så har der været skud-episoder de særeste steder - selv i Magasin!
Og på restauranter på Vesterbrogade, jamen, man kan ikke gardere sig, lige så lidt som mod trafikulykker IMHO.
På tirsdag skal jeg mødes med en veninde på en restaurant på Vesterbrogade, og vi skal spise og snakke igennem, så den bliver sikkert over 23, før jeg snupper en bus hjem.
Fredsommelige bus 26 går fra Valby til Frihavnen, så der ses sjældent urolige hoveder i den. De mest aggressive typer er såmænd buschaufførerne. Der er godt nok nogle varyler imellem!
Men også mange søde og hjælpsomme: Den lille thai-gut, der er super-serviceminded, den polske dame, der har 7 katte selv, 2 polske chauffører med en fortid i elitesport, og den aldrende flipper, der stadig spiller i band, og har kat - jo, man lærer folk at kende i bus 26. Sig ikke, at København er fremmedgjort og alt det med ‘ensom i storbyen’. Med et smil og en snak er der også personlig kontinuitet her midt i det hele.
Veninden har boet midt i Vesterbro i en ti års tid, og ikke haft problemer.
Nu er hun også nærmest garder-høj, og den uforfærdede type med kort hår og enkel læderjakke, så hun ligner en, de ikke gider komme efter.
Fysikken spiller altså ind, når det handler om at se ikke-sårbar ud.
Men hunden ville jeg ikke tage med ind i problem-områderne. Du kender sikkert mere til muskel- eller kamp-hunde end jeg gør, men en veninde af mig havde en mops, der blev angrebet uden varsel af en kamphund på Nørrebronx.
Jeg føler mig ikke vildt godt tilpas på Nørrebro, men det har mere at gøre med kultur/religion og normer mht kvinder, end med bander.