Kan jeg hjælpe forsømt kat?

Hej Kattegale folk.

Resumé: Nabokat er forsømt, er begyndt at strinte, og er kommet til skade. Kan/må jeg hjælpe?

Den lange udgave: Mig og mine skovkattedamer bor i et område hvor man godt må lukke sine katte ud. Her er mange dejlige misser (og søde hunde), og det er oftest problemfrit.

MEN. En af nabomisserne, en sød ungkat fra sidste sommer, er forsømt både fysisk og socialt. Da han var lille var det ikke det store problem, fordi han bare møffede ind til en af naboerne (oftest mig) når hans familie var væk i længere tid og han var våd eller sulten nok. Da han var super nuttet, og kun lige stor nok til at komme igennem kattelemmen, faldt både jeg og mine modne damer for ham med et brag, og jeg holdt hurtigt op med at tænke over om han var herinde eller ej. Jeg fortalte i spøg folk at jeg havde 2,5 katte :flojte:

Intet varer evigt, så for et par måneder siden begyndte han at strinte. Jeg kan ikke længere lade ham komme ind, lige meget hvor ondt jeg har af ham. Han er også blevet meget voldsom - han prøvede f.eks. at parre mig med min arm, og bed sig så grundigt fast i mit sjal at han gik rundt med det i munden i flere minutter, pivende, ude af stand til at åbne sine kæber. Jeg har fortalt hans “mor” om både strintning og bidning, men fik bare at vide (på en venlig måde) at det var de kede af og det var okay at jeg smed ham ud. Da han begynde at strinte på min skraldepose udenfor, spurge jeg hvorfor de ikke ønsker at kastrere ham, men fik ikke noget svar.

De er også holdt op med at svare i vores FB beboer-gruppe. Det var fedt nok da folk roste dem for deres yndige og sociale lille mis, men nu hvor folk i stedet skriver ting som “Har I lagt mærke til at den har haltet i flere månederne nu?”, så er der tavshed.

Den halter ikke så slemt mere, men har til gengæld et betændt sår under den ene forpote. Jeg fik endelig lov til at rense det i dag, og der var mange gamle skorper rundt om noget der ligner vabler. Måske har den brændt sig? Den har tabt sig mærkbart siden den holdt op med at komme ind her, den er beskidt sådan godt ned i bunden, og den lugter af tis. Det er så trist at se.

Jeg ved jo udmærket godt at det ikke er min kat, men jeg kan ikke lade være med at bekymre mig. To ud af tre af deres foregående katte forsvandt bare, inklusive ham hers mor, så jeg frygter at det kun er et spørgsmål om tid. Jeg fantaserer om at bortføre missepjokket i nattens mulm og mørke, og få ham kastreret og vaccineret (og fikset poten!) hos en ikke-lokal dyrlæge, lukke ham ud herhjemme når han er frisk igen, og lade som ingenting. En skudsikker plan, bortset fra det med pengene og at jeg er en skrækkelig løgner :ups:

Hvis det er nogen der har orket al teksten fra en nytilkommen - har I så nogle gode ideer? Kan jeg gøre andet for missen end at rense dens sår med klorhexidin ind imellem?

1 Synes om

Har du pengene ville jeg nok bare gøre det du planlægger, uden tvivl! Har du bil er der i øvrigt en del dyrlæger der pt kører nogle fine tilbud på kastrering til en del billigere penge end de normalt har :slight_smile:

5 Synes om

Du er da et helt igennem fantastisk menneske :heart::+1:

Eva_K, jeg har ikke rigtig pengene (førtidspension), men nogle dage virker et par måneder på vælling meget rimeligt :tankekitty:

Hvad mener du i øvrigt med “fine tilbud”? Den billigste ikke-kontroversielle dyrlæge her i området tager 800 for kastrering, men så skal der vel konsultation og vaccination oveni?

Må indrømme at jeg ikke er så erfaren, for mine første misser (brødre) blev fikset på dyrlægehøjskolen for næsten ingenting, og mine nuværende damer var voksne og fuldt servicerede fra internatet

2 Synes om

PS: Jeg har postet et billede af mine madammer + tilløberen ovre i “Præsenter dig selv og din kat”, hvis der er nogen der har lyst til at se dem :wehuu:

En hankat kan ordnes for meget små midler…
min Dyrelæge tager vist 500kr for at hr og fru Jensen kan få kastreret en hankat…

Han katte er billiger end hunkatte at få ordnet… hvad poten vil koste har jeg ingen anelse om

Jeg er helt på Eva K’s hold - go for it! :ok:
Og sku’ det ende med at være økonomien, der er showstopperen, så er jeg ret sikker på, at jeg kan lokke Manse til at afgive sine lommepenge i en periode, mod at de går til det gode formål… :wink:

1 Synes om

Måske skulle du og andre naboer tage en alvorlig snak med den forsømmelige katteejer - det er strafbart ikke at søge dyrlægehjælp til et skadet dyr.
Og han har jo noget med poten - det har hun måske ikke opdaget, så må hun gøres opmærksom på det.
Det gør mig sur og gal, når nogen har dyr på denne sløsede måde - men du skal derimod have ros for, at du vil tage problemet og omkostningerne på dig.
Men se nu, om bemeldte dame ikke kan råbes op, når en eventuel anmeldelse truer.

4 Synes om

Hvor bor du henne? Det kan være vi kan hjælpe med anbefaling på dyrlæge, der ikke koster kassen ved kastrering :slight_smile:

Dejligt du vil hjælpe den lille kat. Det lyder ikke som om han lever verdens bedste liv lige for tiden… :kram:

1 Synes om

Vedr. såret, så så det sådan her ud i går, og føltes vådt mod armen da jeg tog ham op.


Uf, beklager kæmpetheden

Vedr. familien, så er der mange der har forsøgt at tale med dem igennem årene - lige siden de lukkede deres første, lille killing for tidligt ud for 13 år siden, og den prompte fór vild. Den dukkede op hos mig dagen efter, traskede lige ind selv om der var en gulvmand i gang med en stor maskine. Min veninde afleverede katten til dem dagen efter, så snart vi havde fundet deres efterlysning, og var overrasket over hvor ubekymrede de var. Hun fortalte dem også at det var en dårlig ide at have bundet en stram lædersnor om missens hals, og hvorfor, men de lod den sidde.

Mit indtryk er at de er søde nok, men måske ikke så kvikke. Jeg ved de har kat(te) fordi det er vigtigt for moren at børneflokken lærer at omgås dyr, men det ser ud til at være på børnenes præmisser, ikke dyrenes. Min veninde har engang set deres ældste sparke efter katten. De små har ofte jagtet deres kat op af min trappe og ind ad kattellemmen, med et panikket udtryk i øjnene - efter de første par gange lod jeg ham blive her så længe han ville, og det var både hele og halve dage.

Deres nærmeste nabo er meget tålmodig, og har prøvet at lære dem om deres dyrs behov, men føler ikke det har haft den store effekt. Da deres forrige kat fik killinger som ganske ung, bare sådan lige hov, planlagde de at beholde dem allesammen, fordi de var så sødt sammen. De kunne søge læ i ungernes haveskur når det var dårligt vejr, smart! Da misserne blev lidt større, og naboen fortalte dem om hormoner og kønsmodning, var de chokerede over at dyrene ville kunne finde på at parre sig med hinanden, og de gav straks alle killinger væk undtaget én. Det var min ven lillemissen. Hans mor blev væk kort tid efter.

Du har ret I at vi burde snakke med dem, men jeg har ikke det store håb om at det ville hælpe. Både jeg og andre naboer har prøvet igennen årene, og bliver mødt med venlighed og ligegyldighed. Jeg tror at de tror at katte er magiske vilde væsner som kan klare alting selv. Du kender sikkert typen.

Ih hvor skulle mennesker med de beskrevne holdninger bare ikke have lov til at have dyr! :confused:

6 Synes om

Undskyld Marianne, jeg overså dit spørgsmål :s:

Jeg og kræene bor lige undenfor Århus.

du kan prøve at kontakte dyreværnsorganisationerne i dit område, det hænder at de kan hjælpe med en billig pakkeløsning.
Dyreværnet er fået en ny rullende klinik som netop skulle være billig, dem kan du jo også prøve og hører hvornår de evt er i dit område

1 Synes om