Han er jo generelt en rigtig lillebror med alt hvad det indebærer. Men en sjælden gang imellem bliver han noget bisset overfor Delle. Og jeg har lagt mærke til at det falder sammen med hvis madskålen er blevet tømt i løbet af natten.
Så jeg tror måske at han bliver en bølle når han er sulten? Lidt som nogle mennesker bliver “Hangry”?
Er der andre der har oplevet lignende?
Jeg prøver at sørge for at den lille terrorist har tørkost nok, så det er ikke noget der sker særligt tit, og der var en ok mængde i aftes da jeg gik i seng, men der var tomt i morges, og han faldt til ro da de fik morgenmad.
Magnus bliver sååååå hangry. Vi forsøgte en årgang at ville have ham til at spise mere vådfoder, og derfor at han ikke havde fri adgang til tørkost for at motivere ham til at spise vådkosten - men måtte droppe det, da katten var alt for knotten på sine kattevenner
Jeg føler ikke han forsvarer noget, for det er ikke i nærheden af madskålene. men det kan sagtens være det udspringer af samme instinkt…
Det er som om det starter som helt almindelig leg, hvor han så bare bliver en bisse under legen fordi han er sulten, så han går lige lidt for langt, og så er han en kende ligeglad når Delle så siger at hun ikke gider lege mere. Så han forfølger hende, selv når hun går i helle, og det gider vi altså ikke.
De bliver dog ikke alvorligt uvenner, for når de så har fået mad og har spist sidder de troligt og vasker hinanden i ansigtet og spinder.
Ja, det kan jeg godt genkende. Han vil gerne have lidt vådfoder. Men kun gourmet gold mousse og så er det ikke alle varianter han gider. Og havde førhen foderautomaten indstillet så den gav mindre, for at få dem til at spise vådfoderet op, men det var ligesom der jeg lavede koblingen mellem “mangel” på mad og Dumles bølle opførsel. Og nu havde jeg jo så lige en enkelt dag hvor tørfoder var sluppet op i løbet af natten og jeg så ham være en bisse igen, så kom lige til at tænke på om andre havde oplevet lignende.
Jeg sørger for at der er nok til natten nu, så vi slipper for en gnaven lille djævel om morgenen.
Ah, aldrig mennesker. Mennesker er ALTID det bedste i hele verdenen Her var det typisk Eran eller Dorotea det gik udover, og netop på den måde at han legede for vildt, og ikke stoppede når de andre sagde nej tak til mere tumleri.
I det mindste har jeg ingen problemer med at få ham til at spise sit vådfoder 
