[QUOTE=DK Lindvig;1254907]Men det er en underlig følelse ikk’ Ingrid?
Man skal ikke tillægge katte menneskelige følelser el. tanker, men en lille-bitte-smule gensynsglæde ville da være dejligt 
:høhø:[/QUOTE]
Hvis jeg møder Jack igen, så håber jeg også, han vil vise bare liiiiidt gensynsglæde… Meeeen han har jo altid været lidt af en skøge, så mon ikke 
[QUOTE=DK Lindvig;1254907]Men det er en underlig følelse ikk’ Ingrid?
Man skal ikke tillægge katte menneskelige følelser el. tanker, men en lille-bitte-smule gensynsglæde ville da være dejligt :høhø:[/QUOTE]
Fanni har udvist masser af modvilje mod Camilla efter at hun flyttede ind hos mig. Fanni har flere gange skreget, som en sindsyg, når Camilla har holdt hende, så vi har kunnet konstatere at Fanni har en indbygget tyverialarm. 
Godt nok er det ved at være 8 år siden at jeg flyttede hjemmefra, men min højst elskede huskat husker mig stadig. Han har forsøgt at kaste sin kærlighed på først min papfar og derefter min mor. Men hvis jeg er hjemme på besøg så kan de glemme det. Og han er endda i mellemtiden fra jeg flyttede hjemmefra flyttet lejlighed 2 gange. Så det har ikke noget at gøre med “hjemlige” omgivelser.
Det er egentlig et ret mærkeligt spørgsmål at svare på. Lidt lige som hvis der blev spurgt om katte trækker vejret på samme måde som os mennesker.
Det er nok mere en selvfølge at de naturligvis husker os når man har levet hele sit liv med dem. :høhø:
Et eller andet sted er det okay at vide, at andre har oplevet det samme som jeg. Jeg fornemmer nemlig, at emnet er lidt “tabu-agtigt”. Man vil jo gerne, at ens kat mindes en med glæde. Det skar i mit hjerte, da jeg oplevede at Lunte ignorerede sin tidligere ejer 
og h*n havde det lige så dårligt. Jeg ved med 100% sikkerhed, at Lunte har haft det godt hos sin tidligere ejer. Jeg ved også, at han var glad for mig, da han kom tilbage hertil. Jeg tolker det egentlig sådan, at hvis Lunte har det godt med sit menneske, så har han faktisk ikke behov for umiddelbar / spontan kontakt til andre.
[QUOTE=Cecilie;1254675]Jeg kom til at snakke med min søster om forskelle på hunde og katte. Hunde kan sagtens genkende hinanden efter lang tids adskillelse, f.eks. søskende, som er blevet solgt til forskellige ejere og først mødes igen måneder eller år senere. Min søsters hund kunne også sagtens genkende mig da jeg kom hjem efter 8 måneder i Australien.
Jeg har derimod fået at vide, at katte ikke på samme måde kan genkende hinanden efter en vis tids adskillelse. F.eks. reagerer søskende, som bor hos forskellige ejere, på hinanden som om de er fremmede katte.
Jeg kom til at spekulere på, om det betyder, at vores katte ikke kan huske os? Hvis jeg f.eks. rejser på ferie et par uger og får min familie til at passe min kat, vil han så have glemt mig, når jeg kommer hjem igen? 
[/QUOTE]
Katte kan sagtens huske mennesker de kender også folk de ser sjældent, og tit kan de også huske katte, så det passer ikke, at de ikke kan huske katte. Fie huskede fint sine gamle killinger, da hun så dem igen som voksne og de hende, og hende og Viggo hankat huskede også hinanden når de mødtes igen til parringer. På samme måde husker fx Dobby og Toulouse hinanden selvom det er et års tid siden, at de boede under samme tag. Jeg har utallige eksempler. Også forvildede katte uden for hegnet, som de husker efter lang tids adskillelse
Mine hunde har aldrig savnet mig som mine katte. De har fulgt dem, der fodrer.
Da jeg var i Karachi var det en kat, der fik fra maden og savnede mig - Fie. Hugo min hund var ligeglad.
Jeg lægger dog stor vægt på at lære mine dyr at være selvstændige. Jeg ønsker ikke, at de går og savner mig, når jeg ikke er hjemme.
Dette til trods savner de mig. Det gælder også dage, hvor jeg ser kattene mindre end ellers - så higer de efter mit selskab omkring mig
Tara fx elsker Elins mand Mogens - hun hyler når han er på besøg her, og det er ikke så tit hun ser ham.
Alle kan de huske de folk, der passede dem, mens jeg var i Pakistan sidst.
Og alle mine omplaceringskatte har genset mig med glæde, når jeg år senere har besøgt dem igen. Tip og Dobby senest. Tip lavede alle de tricks, vi klikkertrænede her og han lagde selv op til dem. Dobby kastede sig i mine arme da han så mig fra lang afstand udenfor. Og så lå han der og spandt - fuldstændig, som da han var killing. Tip smed sig ned med hovedet i min hånd - fuldstændig som han altid lå, da han boede her hos mig
Min mands katte i Karachi husker mig selvom de ser mig på Skype. Især hunkatten. Og de ser mig sjældent.
Og mine MCO har altid kunnet huske Brita - også mange år senere.