Jeg kom til at snakke med min søster om forskelle på hunde og katte. Hunde kan sagtens genkende hinanden efter lang tids adskillelse, f.eks. søskende, som er blevet solgt til forskellige ejere og først mødes igen måneder eller år senere. Min søsters hund kunne også sagtens genkende mig da jeg kom hjem efter 8 måneder i Australien.
Jeg har derimod fået at vide, at katte ikke på samme måde kan genkende hinanden efter en vis tids adskillelse. F.eks. reagerer søskende, som bor hos forskellige ejere, på hinanden som om de er fremmede katte.
Jeg kom til at spekulere på, om det betyder, at vores katte ikke kan huske os? Hvis jeg f.eks. rejser på ferie et par uger og får min familie til at passe min kat, vil han så have glemt mig, når jeg kommer hjem igen?
Jeg har omplaceret en kat, som nu bor hos mine forældre. Det har han gjort i ca. halvandet år nu. Han kan sagtens kende mig, når jeg besøger dem. Jeg kan som den eneste ud over min mor stadig få lov at løfte ham.
Jeg har også prøvet at have to søskende katte, som jeg ikke fik samtidig. Den ene fik jeg i april, ca. 17 uger gammel, den anden fik jeg i september, hvor han var 8 måneder. De to fandt meget hurtigt sammen igen. De faldt ikke hinanden om halsen, så snart de så hinanden igen, men der gik ikke lang tid, før de havde det sådan her:
Altså jeg kan helt tydeligt se på Sigga, at der er nogle mennesker hun husker. Marie (velfa), som er kattepasser, er meget velkendt - hun kommer selvfølgelig også jævnligt og giver mad;-) Men jeg kan også tydeligt se, at hun f.eks. kender mine forældre, nogle af veninderne osv. Med velkendte mennesker siger hun hej på en nonchalant og afslappet måde, hvor hun med nye mennesker er mere nysgerrig og vagtsom. Jeg kan i øvrigt også se på hendes velkomst, hvem af de kendte, hun godt kan lide, og hvem hun bare føler sig tryg ved. Nogle mennesker løber hun altid i møde, mens andre ikke engang kan få hende til at rejse sig, hvis de har godbidder. Det gælder f.eks. min søster, som hun ser næsten lige så tit som forældrene. Og så er der nogle få mennesker udover mig, hun putter med. Det er de mest populære: Marie (Velfa), min mor og én af veninderne.
Jeg er overbevist om at katte kan huske os. Vi har fra et kuld hvor vi håndfodrede den ene killing i små 3 uger, når vi besøger hjemmet hvor den flyttede ud til så kommer han os i møde med miav og spinder.
Ellers kan man se klippet med Løven Christian, måske en lidt stor kat:høhø: men alligevel en kat
Der er ingen tvivl om at katte husker
Jeg havde en periode på vel omkring næsten 1½ år, hvor mine forældre ikke så mine katte - og da min mor så en dag var på besøg så sprang Yasha overlykkelig lige op i armene på hende!!! Han kunne tydeligt huske hende
I de 1½ år var kattene jo så heller meget med hos mine forældre - men da de så kom med, så var der ingen tvivl om, at Yasha stadig kendte huset som “sit”
Yasha husker “sine” mennesker enormt godt. Han husker også fint mine forældres hunde - og hvor lidt han egentligt gider dem!
Uden tvivl husker katte fint både mennesker og andre dyr
Jeg vil også tro, at de kan huske mennesker - i hvert fald dem de ser med mellemrum (og fx to uger er altså ingen tid!)
Nobby er pænt reserveret overfor fremmede. Han vil SÅ gerne snuse til dem, men de skal dælme ikke forsøge at røre ved ham! AD (han bliver heldigvis bedre jo længere han bor hos os). Men han har smidt sig på ryggen foran svigerfar og forlangt nus og andre der kommer med ret faste mellemrum kan få lov til at nusse lidt på ham. Så for os virker det til, at han genkender folk. Mennesker, der ikke er blevet ‘præsenteret’ af os kan også godt glemme at komme i nærheden af ham
Buster har en eminent hukommelse… Selv ting der ligger måneder/år tilbage husker han godt…
F.eks. min bror/svigerinde go deres børn. De er typisk kun hos mig en gang om året, alligevel husker han dem godt - også børnene, som jo vokser en del i den tid.
Kattepensionen har han også husket godt, selvom der har været et år imellem han har været der. Denne gang går der 2½ år mellem hans ferier dernede tror dog stadig han husker det - især fordi han elsker at være der
Jeg er også sikker på misserne kan huske
Mismus vores gamle kat som min ex har til at bo hos sig, husker mig tydeligt de få gange jeg har været i kontakt med hende efter jeg flyttede for mig selv.
Sidst jeg hilste på hende var det 2½ år siden jeg havde set hende sidst men hun reagerede tydeligt på min stemme, og kom og ville snakke.
Når så det er sagt, så tror jeg der er stor forskel på både hvor lang tid katten har været sammen med en, og i hvor lang tid adskillelsen varer
Mismus er 15 år og jeg boede sammen med hende i 10
Første gang, Fanny var til parring, var hun væk i to perioder på henholdsvis ca. 3 og ca. 5 uger. Hun havde fuldstændigt styr på både mig og de andre katte, da hun kom hjem og de kunne også huske hende (men bare ikke den duft, hun kom hjem med), så det er vist en skrøne, at katte ikke kan huske kendte ting/personer
Jeg har oplevet lidt forskellige reaktioner mht. om en kat kan (vil) huske os. Som killing blev Bounty solgt til kæl. 9 mdr. senere hentede vi ham hjem igen, og han trådte ind i flokken som om han aldrig havde været væk.
Lunte og Cleo, som begge er blevet omplaceret, har haft en helt anden adfærd. Begge katte har jeg haft et helt specielt forhold til. Lunte kaldte vi som killing “Igen-Igen”, for han var altid liiiiiiiige hvor jeg var. Jeg kunne kigge ned et voila, dér stod han “igen-igen”. Deraf kælenavnet :høhø: Lunte flyttede hjemmefra, og et par år efter kom han tilbage. Hans tidligere ejere kom og besøgte ham her hos os, og Lunte ignorerede ejeren fuldstændig Lunte var igen meget glad for mig :love2: Da Lunte ikke trivedes i vores flok, valgte vi, at han skulle flytte til min yngste søn, hvor han nu stortrives. Jeg har besøgt ham flere gange og historien gentager sig. Han ignorerer den tidligere ejer (denne gang mig) fuldstændig.
Cleo (Lunte og Bountys mor) har vi også måtte omplaceret. Præcis som Lunte trivedes hun ikke i et hjem med mange katte. Cleo og jeg havde et helt specielt forhold Hun sov altid hos mig, og skulle ALTID ligge med en pote, der rørte mig Cleo fik også et rigtig dejligt nyt hjem, og sørme om jeg ikke oplever det samme. Hun ignorerer mig fuldstændig, når jeg kommer på besøg :S Der er ingen tegn på genkendelse og intet ønske fra hendes side af, om at få kontakt til mig.
Det siges om skovkatten, at den ofte knytter sig til én person, og det må jeg da i den grad nikke genkende til mht. Lunte og Cleo. Hvad der så er rigtig dejligt er, at de begge har knyttet sig tæt til deres nuværende ejere Så kan jeg godt acceptere, at de ignorerer mig, selvom det da giver et lille stik i hjertet, når det sker
Jeg er slet ikke i tvivl om at katte har en ret god hukommelse. De er jo utroligt lærenemme og kan huske rutiner og træning i laaang tid. Men der kan da sagtens være noget om at de husker andre katte (og mennesker) på en anden måde end hunde. Katte i naturen er jo ikke afhængige af en flok og har ikke ligesom hundene behov for at have et stærkt forhold til flere andre individer.
Måske kan man forestille sig at katte, selvom de sagtens kan huske en anden kat/menneske, så bare ikke har behov for at vise det på samme måde som en hund?
Mine to kræ viser markant forskelligt “savn/glæde” ved at se min kæreste og mig efter en weekend væk afhængig af hvilken af vores kattesittere der har passet dem. En af vores sittere, sørger for mad, vand og ren bakke - no more, no less. En af de andre sittere bruger dagligt flere timer med bare at være til stede og hygge/nusse med kattene. Og selvom de knapt gider sige hej til os når vi kommer hjem efter en pasning af den sidste slags, så tror jeg da at de husker os lige så godt som når de vælter rundt om benene på os efter en weekend med pasning af den første slags.
Jeg er ikke i tvivl om at både Jeppe og Mille husker på i hvert fald nogle af de mennesker, de har mødt:)
Mille er ofte ikke så meget for fremmede mennesker og det er sjældent hun vil hilse på dem, men når det ældre ægtepar fra Jehovas vidner kommer forbi, så skal hun hen og sige hej og nusses lidt mellem ørene:hjerte: Og der kan gå måneder i mellem, at vi ser dem, men hun reagere altid på dem:)
Jeppe har bestemte mennesker, hvor bare lyden af stemmen i telefonen får ham til gå. De få gange de mennesker, har været på besøg har han også gjort alt for at have mindst mulig kontakt med dem, han har tydeligt styr på hvem de er… Og hvis jeg har været væk i længere tid, bliver jeg modtaget af en kat, der nærmest hopper op af mig og skal have opmærksomhed, en modtagelse hverken Claus eller kattepasseren har fået:) Og det er ikke fordi han mangler menneske kontakt mens jeg er væk, vores kattepasser bruger gerne flere timer sammen med kattene:)
[QUOTE=Cecilie;1254675]Jeg kom til at snakke med min søster om forskelle på hunde og katte. Hunde kan sagtens genkende hinanden efter lang tids adskillelse, f.eks. søskende, som er blevet solgt til forskellige ejere og først mødes igen måneder eller år senere. Min søsters hund kunne også sagtens genkende mig da jeg kom hjem efter 8 måneder i Australien.
Jeg har derimod fået at vide, at katte ikke på samme måde kan genkende hinanden efter en vis tids adskillelse. F.eks. reagerer søskende, som bor hos forskellige ejere, på hinanden som om de er fremmede katte.
Jeg kom til at spekulere på, om det betyder, at vores katte ikke kan huske os? Hvis jeg f.eks. rejser på ferie et par uger og får min familie til at passe min kat, vil han så have glemt mig, når jeg kommer hjem igen? [/QUOTE] :
I 2007 fik jeg ny hofte og nyt knæ , begge dele i højre side, og da jeg bor på 1. sal, ar det ikke et godt udgangpunkt for en hofe, der jo tager ca 3 mdr at etablere sig , så jeg flyttede til min bror og svigerinde, og efterlod mine dengang 5 dejlige katte i hjemet, med pasning af familin i huset
For mig var det forfærdeligt, men efter de 3 måneder kune jeg igen klare mig selv incl trapper og katte,— og det var så rørende, hordan, de opsøgte mig i i sofaen og ville kæles, og hvordan Oline. ikke veg en meter fra mig i lang tid ! Og jeg tror somend, at hvis man har et nært fohold til sine katte, blver man alrig glemt
.
Jeg er helt sikker på, at katte husker! Isabella ved tydeligvis godt, hvem Susanne og Claus er, for hun stryger direkte ind under sengen, når hun opdager, at de kommer ind ad døren :høhø: Desuden fortalte Susanne, at Isabella og hendes datter Magnolia helt tydeligt kunne kende hinanden, for der var en højlydt jamren og klagen, fordi de sad i hver deres kasse på vej til Tyskland eller Holland Så på vej tilbage sad de i samme kasse, for de var ikke til at holde ud at høre på Så var der ro Og de havde været adskildt i knap 6 måneder på det tidspunkt!
Jeg er slet ikke i tvivl om at katte kan huske! Da jeg fik Carl-Emil og Alvilde boede vi hjemme ved mine forældre fra de var 12- 24 uger cirka. Vi er tit på ferie hjemme hos mine forældre og der går kun en halv time, så føler de sig hjemme og i vante omgivelser, og de ved lige præcis hvor de forskellige ting er (fx madskålene, kattebakken osv.) uden nogen har vist dem hvor det forskellige ting er…
Samtidig er det tydeligt at de genkender visse personer. Alvilde er meget glad ved sin “mormor” (min mor) og min mor er ligeså med hende De har siden jeg fik hende som 12 uger gammel og vi boede hos mine forældre haft et meget nært forhold til hinanden. Når min mor kommer på besøg hos os er det tydeligt at Alvilde kender min mor, da hun kaster sig over min mor med det samme og dét gør hun normalt ikke ved andre!
For nyligt var jeg indlagt længere varende på sygehuset og Carl-Emil blev ved med at gå og kalde på mig, og da jeg endelig kom hjem var han helt balstyrisk af gensynsglæde til mig, fordi “endelig kom mor hjem igen”!
Men tror du også, de havde glemt dig, Hanne? Jeg kan godt forstå, det stadig er lidt svært, selv om det samtidig er dejligt at se, at de har fundet et nyt menneske at knytte sig til.
Det er svært at sige. Jeg kan jo ikke læse deres tanker
Det er en lidt underlig følelse, når en kat, der før har været meget knyttet til mig, pludselig ignorerer mig. På den anden side, så kan jeg også godt forholde mig til, at det er menneskelige følelser :cool2: Forstået på den måde, at jeg glæder mig over at se “min” kat i trivsel, der hvor den er nu Håber du forstår, hvad jeg mener.
[QUOTE=DK Lindvig;1254852]Det er svært at sige. Jeg kan jo ikke læse deres tanker
Det er en lidt underlig følelse, når en kat, der før har været meget knyttet til mig, pludselig ignorerer mig. På den anden side, så kan jeg også godt forholde mig til, at det er menneskelige følelser :cool2: Forstået på den måde, at jeg glæder mig over at se “min” kat i trivsel, der hvor den er nu Håber du forstår, hvad jeg mener.[/QUOTE]
Jamen, jeg er faktisk også selv blevet ignoreret af Magic et par gange, når jeg har været der sammen med mange andre mennesker. Det bryder han sig ikke om. Så det forstår jeg helt sikkert
Men det er en underlig følelse ikk’ Ingrid?
Man skal ikke tillægge katte menneskelige følelser el. tanker, men en lille-bitte-smule gensynsglæde ville da være dejligt :høhø:
(han bliver heldigvis bedre jo længere han bor hos os). Men han har smidt sig på ryggen foran svigerfar og forlangt nus 
og andre der kommer med ret faste mellemrum kan få lov til at nusse lidt på ham. Så for os virker det til, at han genkender folk. Mennesker, der ikke er blevet ‘præsenteret’ af os kan også godt glemme at komme i nærheden af ham 
Hun sov altid hos mig, og skulle ALTID ligge med en pote, der rørte mig 
Så kan jeg godt acceptere, at de ignorerer mig, selvom det da giver et lille stik i hjertet, når det sker 
Så var der ro 
Og de havde været adskildt i knap 6 måneder på det tidspunkt!
