Kastreret kat - og dog?

Nu bliver jeg simpelthen nødt til at høre om det, da stanken ikke er til at holde ud, når låget kommer af kattebakkerne…

Det har sådan set stået på i et halvt år nu… ca. fra da Simba ankom. Og slet ikke før Simba kom til huset.

Men det lugter helt forfærdeligt af pis i begge kattebakker og det kommer igen kort tid efter jeg har skiftet sandet og vasket dem ned med Rodalon.

Jeg ved ikke, hvordan det lugter, når en fertil hankat strinter, men jeg kan ikke forestille mig, at det kan lugte meget værre end det her. Det er en utrolig “skarp” lugt, der virkelig kradser i næsen.

Derudover så har Simba altid gået og rystet med hele bagenden og halen flere gange dagligt. Især hvis han er lidt kælen eller vil have opmærksomhed. Jeg har aldrig skænket dette en tanke før nu… om det mon kan høre sammen med den stank af kattepis…

Er Simba mon 100% kastreret? Eller er der nogle “bivirkninger” tilbage?

Han har flere gange forsøgt at “humpe” Malik. Især i starten men han har vist fundet ud af, at jeg ikke synes, det er så sjovt og har stoppet ham hver gang, så jeg har ikke set det i lang tid nu.

Nogle idéer?

Det sker meget sjældent at en hankat har en tredje testikel gemt af vejen et eller andet sted i bughulen. Jeg har hørt om et tilfælde de sidste ca 20 år…

Simba kan selvfølgelig også have været monochid - men det burde en hvilken som helst dyrlæge, altså have været opmærksom på og sørget for at fjerne den gemte testikel!

At han “virrer hale” har ikke nødvendigvis noget at gøre med lugten - kun hvis også der kommer urin ud bagi samtidig… og det gør der vist ikke ifølge din beskrivelse… Virre hale er en hilsen og et af kattens udtryk for at den har det godt og er glad…
Nogle kalder det også for tør-markering fordi selve handlingen er helt lig en urinmarkering…

Hvilket grus bruger du?
Jeg spørger fordi jeg efterhånden er kommet til den konklusion at betonitgrusets kvalitet inden for det sidste års tid bare er blevet dårligere og dårligere helt ligegyldigt, hvilket mærke vi taler om!
Prøv evt at skifte til en helt anden type grus… fx majsgrus (kan hjælpe med en enkelt pose), det hvide silicat (det har jeg også en enkelt pose af) eller porta pine fra www.mysterycoon.dk

Tak for svaret…

Jeg har altid brugt EC / GGM, som ellers har fungeret godt.
Jeg husker ikke problemerne som værende startet lige da Simba kom. Men det startede ikke ret lang tid efter så vidt jeg husker. Måske et par måneder.

Det er også lidt i perioder, hvornår det er værst. Men på det seneste synes jeg, at det er hver gang jeg lige har skiftet gruset, så er det meget slemt igen.

Og jeg kan jo ikke rigtig isolere kattene for at finde ud af, hvem der udgør problemet.

Tænker lidt om een af dem har tendens til at ‘stå op og tisse’? Så det rammer plastikken på vej ned i gruset. Er tisset helt ude i kanten?
For udækket tis (som resterne på kattebakkesiden jo er) stinker uanset neutralisering, og efter et par dage bliver det gammel kattepisselugt. Det gør andet grus ingen forskel på.
En af plejemisserne havde tendensen, da hun var sløj efter neutralisering, men det gik jo så heldigvis i sig selv igen.

[quote=pivnu;398987]Tænker lidt om een af dem har tendens til at ‘stå op og tisse’? Så det rammer plastikken på vej ned i gruset. Er tisset helt ude i kanten?
For udækket tis (som resterne på kattebakkesiden jo er) stinker uanset neutralisering, og efter et par dage bliver det gammel kattepisselugt. Det gør andet grus ingen forskel på.[/quote]

Det gør min Leise næsten konsekvent.
Jeg lader mig fortælle, at det ikke er ualmindeligt hos sent neutr. hankastrater.
Og det stinker ikke - ihvertfald ikke som fertilt strint.
Det har jeg lugtet som kattepasser, og har man een gang mærket den stank, så er man ikke i tvivl.

Jeg tackler problemet ved at fore bakken med en dertil fremstillet plastpose, som er foldet nedover forkanten af bakken, men op over bagkanten, så tisset stadig løber tilbage i bakken.
Sammen med et godt lag aviser i bunden (først pose, så aviser, så grus) giver det fin beskyttelse mod fænomenet, og da jeg fjerner et lag avis (gratisaviser eller Berl.-format), når det er kradset op, så får misserne fortløbende en ren og frisk bund af deres toilet.
Og jeg slipper for lugt :slight_smile:
Jeg har flere ikke-katte-ejeres ord for, at mit hjem er noget nær det eneste af de “katte-hjem”, de kender, hvor der ikke lugter af kat :slight_smile:
Om det så er pga bakke-StormP-systemet, gruset (som det første års tid var faktas det klumpende Bentonit-grus, som hun var vant til, og som derefter blev afløst af Extreme Classic eller lignende) eller simpelthen fordi jeg har persere - den nemmeste, roligste, mest selskabsmæssigt fremavlede race - det ved jeg ikke.
Men hvis der stinker af hankatte-strint hos dig, og kattene er neutraliserede, så ville jeg nok tage en snak med en kattekyndig dyrlæge :slight_smile:

Min Fie tisser stående i kassen og strinter - hun er fertil - og det stinker fordi det ikke er dækket til. Jeg vasker dem derfor oftere.

Sygdom kan også lugte

Simba var helt normal da han blev kastreret af min dyrlæge…så det er ikke det.
Jeg tror istedet det er noget hieraki-noget…eller noget med kattebakken.
Det er KUn at prøve sig frem

Der kan også være tale om en kat med urinvejsproblemer… koncentreret urin stinker præcist som urinen fra en fertil hankat…

Hmmm men hvis det er en kat med urinvejsproblemer… hvordan hulan hitter jeg så ud af, hvilken af de 3 det er ud over at tage alle 3 afsted til dyrlægen?

Der er ofte tis langs kanten, men det er som regel altid dækket til og ikke ud over kanten. Men jeg må prøve at være lidt mere obs på det den næste tid at enten tømme bakkerne både morgen og aften og eller checke et par ekstra gange om der er noget udækket.

Mit hjem lugter ikke af kat, får jeg også at vide. Og det er da også først når jeg tager låget af bakkerne, at jeg kan lugte den slemme stank.

Ja, jeg har også en hvis urin stinker helt vildt - hun har så også kronisk nyresvigt, så det var også lidt det jeg tænkte på?

Måske er det varmen Martin?

Låg på bakkerne tager meget lugt:-)
Ja, hvis det hjælper på lugten at rense bakken to gange om dagen, så er det jo en nem løsning:ok: Det kan nemlig også være, fordi tisseklumperne får lov at ligge for længe… i kombination med varmen kan det sikkert forøge lugten…

Jo, men så rammer de vel også uværligt plastikkanten, og den kan jo uanset hvad ikke tildækkes?
Tror desværre bare du må indstille dig på at vaske bakke oftere :confused: