Kat der sover med åbne øjne?

… Er det normalt -what

Ulivia på 16 uger har en tendens til at “sove” med åbne øjne… Oftest går “det hvide” op og dækker øjet - det ser lidt gustent ud… Men er det normalt? Kan det skade øjet??

For nogen katte er det vist meget normalt… Min gamle kat på 11 har gjort det i årevis…

Min ene ilder gør det også konskekvent - og hun har endda ikke blinklåg… :høhø:

Næh jeg tror ikke det skader øjet… nogle af mine kan også finde på at sove med halvåbne øjne hvor man kan se det 3. øjelåg (den hvide hinde) men du har ret i det ser lidt uhyggeligt ud.
Jeg er lige blevet lidt klogere… det 3. øjelåg har faktisk en tårekanal og så tørrer øjet jo ikke ud selvom det er halvåbent, men mere kan læses her:

Lidt om anatomien

Dyrenes øjne er i princippet opbygget som menneskets øjne, men der er dog væsentlige forskelle, som det er vigtigt at kende til, hvis man vil vide lidt om dyreøjne.

For det første har dyrene et ekstra øjenlåg: blinkhinden eller det 3. øjenlåg. Hver gang hunden eller katten blinker, føres dette 3. øjenlåg lynhurtigt hen over hornhinden. Herved fjernes urenheder fra hornhindens overflade, tårerne fordeles og hornhinden beskyttes mod fremmedlegemer, som kommer udefra.

Blinkhinden har også en anden vigtig funktion: den indeholder en tårekirtel, som producerer ca. halvdelen af dyrets tårer. Den anden halvdel kommer fra en tårekirtel under øverste øjenlåg, som hos mennesket.

Hornhinden er forholdsvis større hos dyr end hos mennesker (vi ser ikke ret meget af den hvide senehinde), og med den store hornhinde følger også en meget større regnbuehinde, og især en særdeles stor linse - en linse, som selv hos en ganske lille hunderace, er mange gange større end menneskets linse.

Og bevæger vi os videre ind til dyrets nethinde, så ser vi et ganske andet billede end hos mennesket. Imellem nethinden og årehinden ligger et pigmentlag, som lyser op i mange forskellige farver, forskellig fra race til race, og ofte meget varieret indenfor den samme race: Vi ser gule, grønne, orange farver i mange variationer, og kun hos få hunde mangler dette pigment, så de får ”røde” øjne, som hos mennesket. Variationerne i de enkelte dyrs nethinder er så forskellige, så det kræver års træning, for at vurdere om nethinden er normal eller forandret.

Mange tak for svarene… Var ved at overveje om hun bare var klædt ud som død-halloweenkat :tihi:

Hihi …

Sika har os tildens til at gøre det, især hvis han nusses i søvn :smiley:

Det kunne jo være en mulighed :klapper:
Men jeg har nu også set det mange gange - og også set det beskrevet i kattebøger, så jeg tror det er ret normalt at de sover med et øje på klem :slight_smile:

Hm… Altså… jeg kan fortælle at jeg også sover med i hvert fald det ene øje relativt åbent - og det er der ikke sket noget ved indtil nu - udover at kæresten (og min bror) blev lidt skræmte første gang de så det :tihi:

Så jeg ville heller ikke være urolig, er sikker på at kroppen (både menneskets og kattenes) er indrettet sådan så den reagere såfremt der noget kan skade den. Dette ses jo også ved at vi spontant vender os i søvne for at flytte vægte rundt, og dermed fjerner belastningen af et område (der ellers ville ende med tryk/liggesår som man desværre ofte ser hos immobile ) :slight_smile: