Hej alle.
Min roomie og jeg har for 14 dage siden fået en kat der er 5 måneder gammel. Den har siden da, gemt sig under sofaen og under radiatoren vedsiden af vores sofa. Vi forsøger at snakke lidt med hende, men hun trækker sig når vi nærmer os hende. Hun kan godt lige gå med til at vi aer hende en smule, men går væk efter få sekunder. Vi har forsøgt at sætte os på gulvet med en masse forskelligt legetøj og godbidder, men intet virker. Hun reagerer meget lidt på legetøjet, og godbidderne spiser hun dog, men går igen efter. Vi har sammen med den kat, også fået en lille killing på 12 uger fra samme hjem. Den vil dog hjertens gerne lege og sidde ved os. De spiser og drikker begge to, samt bruger kattebakken. Jeg kan også derfor se, at den ældste er ude i hjemmet, når vi ikke er hjemme. De leger også sammen under sofaen, når den mindste opsøger den ældre kat, så mit indtryk er ikke at hun ikke vil lege, bare ikke med os. Jeg har hørt lidt om Feliway, er der nogen herinde der har haft gode oplevelser med sådan en før? Og ellers andre gode råd? Vi er selvfølgelig helt med på, at tålmodighed er vejen frem, vi er bare meget desperate, da vi selvfølgelig kun ønsker vores katte det bedste, og naturligvis er kede af, hvis vores kat ikke trives i vores hjem.
På forhånd, tak🫶🏼