Vores kat (Bertha) er begyndt at halte helt vildt, fra den ene dag til den anden. Hun løber slet ikke rundt (hun plejer at have meget krudt i røven) - men spiser og går på toilet normalt.
Hun er 1½ år gammel og er udelukkende indekat og det eneste dyr i hustanden. Vi har været til dyrlæge med hende igår og de kunne ikke mærke noget fysisk galt. Hun fik taget temperaturen og den var også normal. Hun fik noget smertestillende i sprøjte og har fået 6 piller med hjem (til 6 dage). Hun har fået sin første pille i dag og det er slet ikke blevet bedre. Jeg har optaget denne video i dag.
Er der nogen der kan være behjælpelige med noget erfaring og/eller gode råd? Vi har aftalt med dyrelægen, at vi kontakter dem om en uge og fortæller hvordan det er gået med det smertestillende.
Måske slet ikke benene det er galt med - men ryggen?
Havde et lignende tilfælde hvor røntgen og scan ingenting viste - dyrlægen manipulerede rygraden - viste hvor det sad inden scan mm- den blev bedøvet. Da den vågnede op - så gik den. Den havde så problemer med at hoppe højt - men den gik
Der er ikke taget røntgen nej. De har rykket rundt på benet og trykket hist og her på ryggen osv. Taget hendes temperatur og der var umiddelbart ingenting. Men jeg tror jeg ringer i morgen og får bestilt en tid til røntgen… Det virker bare mærkeligt, at det kommer fra den ene dag til den anden… men tænkte også noget i hoften eller ryggen… det virker ikke til at hun haltede pga. af smerter, men pga. et eller andet mekanisk, da vi slet ikke har oplevet en forbedring på smertestillende nu her…
Jeg vil anbefale en tur til en osteopat/kiropraktor, da jeg vil giv Lis ret i, at det ligner problemer med ryggen. Kattene kommer faktisk mere til skade med skelettet (ikke brud) end vi tror. De er meget dygtige til at kompensere, hvilket så kan give bøvl med muskelsmerter. Jeg har set virkeligt gode resultater på min egen kat og andre katte efter behandling af en kiropraktor med manipulation af led.
Der findes ikke så mange behandlere, men de er godt spredt rundt om i landet. Hvis du fortæller, hvor du bor i landet, så kan vi anbefale en god behandler.
Jeg bor i København (Amager) og kun været til dyrelæge med hende hos KVL og i mandags var jeg hos Hjørnegårdens Dyreklinik (Kastrup). Så har ikke en “fast” dyrelæge. Men både katten og jeg, har fået god behandling begge steder…
Jeg kan varmt anbefale Lone Fabricius fra The Touch, som er hunde og katte kiropraktor. Hun holder godt nok til i Birkerød, men kører gerne ud til patienterne. Hun tager kun kørsel, hvis hun ikke kan hjælpe katten. Hun er enormt dygtig og har et godt og blidt tag på dyrene.
Ellers kan jeg anbefale Lone Riberholdt fra Jagtvejens Dyreklinik, som også uddannelse, som kiropraktor, men er ifølge hende selv ikke lige så dygtig til behandlingen, som The Touch. Lone Riberholdt er dog ret dygtig til diagnosticering og til at henvise til specialisterne, som kan hjælpe.
Der findes også en dyrlæge, som er specialist i knogler og knoglekirugi, som vist nok hedder Claus Sloth, men der må en af de andre på banen med kontakt info til ham.
Som Marie siger… Kontakt Lone fra www.thetouch.dk…
Overstiger problemet hendes evner, er Claus Sloth fra Skovshoved Dyreklinik ganske enkelt knoglespecialisten!
Hun havde blottet nerver ved to kløer og krystaller i urinen. Hun får smertestillende, antibiotika og noget specielt mad, som hun skal spise de næste 8 uger. Røntgen, blodprøve og ultralyd viste ikke umiddelbart noget
Hvis nerverne ved kløerne er blottet, er det ikke så sært, det gør ondt. Godt, du tog af sted med hende igen og fik problemet beskrevet lidt nærmere. Så er det lidt nemmere at forholde sig til. Og godt, I fik styr på krystallerne. Det kan også være ganske alvorligt. Det kan nok være en god idé at overveje at fortsætte med speicialfoder til hende, hvis hun har tendens til at få krystaller.
God bedring med hende. Jeg håber, at hun hurtigt får det bedre. Du kan også få gode råd herinde mht. fodring af en kat med krystaller i blæren, for det er der flere, som har erfaring med at mindske og forebygge.