Kat i køkkenet - hjælp!

Jeg har fået den skønneste killing, der er præcist som killinger skal være: Nysgerrig, legesyg, kælen og ikke mindst madglad :smiley: Jeg tror det er en blanding af den første og sidste ting, der skaber problemet for når jeg står foran kogepladerne kommer hun rendende og hopper gladeligt op på det meget spinkle køkkenområde. Jeg er så bekymret for om hun skal træde forkert og brænde poterne, så jeg løfter hende ned med det samme og vupti oppe er hun igen to sekunder senere.

Har I nogle tips til at holde misser fra køkkenet - både af helbredsmæssige årsager, men også fordi det er sådan lidt klamt? Jeg har ikke mad stående fremme, jeg gør gryder osv rent og stiller på plads inden jeg spiser, men der dufter åbenbart stadigvæk af mad? Når jeg ikke er midt i måltidet, forsøger jeg bare at distrahere hende med leg, lokke hende væk derfra ellers siger jeg nej og løfter hende væk, hvis jeg er i gang med maden. Ingen af delene lader til at hjælpe? :dokdok: Jeg ved, nogle katte bare er glad for at klatre, men det er der både møbler til og hendes høje, høje klatre/kradse/huletræ. Så hvorfor?

Jeg har overvejet at købe sådan en forstøver for lillemis virker ikke til at være begejstret for vand - men virker de på jeres katte? Eller er jeg nødt til at lukke hende inde på badeværelset, mens jeg laver mad (jeg bor i en halvandet værelses lejlighed, så jeg kan ikke bare lukke døren til køkkenet)? Hvordan lærte jeres misser det?

Det skal lige siges til hendes forsvar, at det er hendes eneste problematiske adfærd og det største problem er frygten for at hun forbrænder de små søde poter. Hun er både renlig, kælen, kær og legesyg og simpelthen bare så dejlig. Derfor skulle hun gerne kunne suse rundt i lejligheden problem frit :hjerte:

Man kan ikke lære en kat ikke at gå på køkkenbordet. De vil altid hoppe derop, i det mindste når man ikke er hjemme, for der er ikke noget som er mere spændende end at klatre dér hvor man ikke må. :wink: Så det er bare om at holde køkkenbordet ryddet, og så ellers vaske det af, inden man skal tilberede mad. :slight_smile:

Jeg kan nu godt forstå, at du ikke vil have hende deroppe, når kogepladerne er tændte. En forstøver er nok ikke en god ide at bruge, for så lærer du bare lillemissen at være bange for dig, ikke for at gå på køkkenbordet. Evt. kan du prøve at sætte sådan nogle automatiske dåser op, som man kan købe hos ZooPlus, så vil hun ikke forbinde pustet med dig.

Jeg gør selv det, at jeg siger ‘nej’ og løfter Florian ned, hvis han går på køkkenbordet mens jeg laver mad. Vi nåede efter et par måneder til enighed om, at han må ligge ovenpå køleskabet og holde øje med hvad jeg laver, men hvis han sætter en pote på køkkenbordet, så kommer han ned. Det respekterer han nu - men jeg ville aldrig turde lade ham være alene med et tændt komfur.

Jeg har lært mine at sidde på nogen foderspande i køkkenet bag ved mig, så de ikke er på køkkenbordet imens jeg laver mad. Det var egentlig ret nemt at lære dem. For de går automatisk i køkkenet når jeg gør. Og ved så at at have et sted hvor de godt må være, så giver man bare et par godbidder imens de sidder der. Så kan jeg lave mad i fred.
Men i starten med en killing så skal den slags gentages nogen gange før den forstår det. Jeg har lige været det igennem med min “killing” på 10 mdr, når han hoppede op på køkkenbordet sagde jeg højt NEJ, og satte ham så på spanden bag mig.

Nogen gange har jeg givet dem en dåse vådfoder imens jeg laver mad, så er de optaget af noget andet imens.

Og så er jeg enig med Cecilie, katten vil altid hoppe op på køkkenbordet.

Jeg vil heller ikke have katte på køkkenbordet. Som andre også oplever, virker det godt her at have et andet højt sted i køkkenet, hvor de kan sidde og kigge på, når der laves mad. Mine katte har nu aldrig været specielt slemme til at hoppe derop (i hvert fald ikke når jeg er hjemme :slight_smile: ), men når de har gjort det, har det også været et bestemt NEJ og så ned igen. Det har virket - de hopper faktisk aldrig derop. Altså som sagt, ikke når jeg er hjemme i hvert fald! :høhø:

Jeg tror ikke, det nødvendigvis er et udtryk for kattens madglæde, at den vil være på køkkenbordet, når du laver mad. Det er sikkert mere et udtryk for, at den gerne vil være der, hvor du er, og være med i det hele. Men du kan jo fodre katten, inden du går i gang med at lave mad til dig selv. Hvis den er mæt og stadig hopper op, så det er nok dig, der er attraktionen og ikke maden :slight_smile:

Mht. varme kogeplader, så væn dig til altid at sætte en gryde med koldt vand på varme kogeplader, mens de køler ned. Så får du ingen brændte kattefusser.

Jeg har ingen råd til, hvordan man holder kattene nede fra køkkenbordet. Det er kamp, jeg for længst har opgivet at kæmpe :slight_smile:

Han er mest af alt nysgerrig. Her har vi indgået kompromiset at man må sidde på mikro ovnen og se på.
Her har jeg taget den hårde approach- brænd en pote. Lige når jeg tager tingene af mit komfur er jeg stadig i køkkenet så der hopper de ikke op. Derefter har de hver især gjort det en enkelt gang og så lærte de det.

De kan sagtens lære, at mad foregår på gulvet:

//youtu.be/d_a-G6s-jjQ

Vi har forbavsende lidt trafik på køkkenbordet, mens vi er der. De bliver løftet ned nogle gange, så fatter de det. Enkelte (Søren Sko fx.) har en aftale om at det er OK at sidde i et hjørne og kigge, mens der laves mad. Det er mest for hyggens skyld - jeg synes også selv det er hyggeligt fordi han ved der ikke må pilles.
Hvad foregår der, når vi ikke er der? Tja… nogle gange tisser Santa Fe (tror jeg!) i køkkenvasken! Og jeg lader ikke noget stå fremme, som ikke må skubbes på gulvet og ædes eller i det mindste flåes i stumper og stykker i et forsøg på at æde det. Bakterier? Man kan jo tørre køkkenbordet af :slight_smile: De sover jo også i min seng med sine beskidte poter :wink: Vi har touch-komfur, men det er aldrig lykkedes nogen at tænde det - det slukker hvis det synes det bliver for broget med det trykken på “knapperne”, og det sker en sjælden gang imellem at jeg kommer ud i køkkenet og tror at en gryde kartofler koger, og så har nogen slukket for den :slem: - men aldrig har nogen formået at tænde for en kogeplade.
VH
Susanne

her indlæres alle “nej”
Ingen her ved ikke hvad “nej” betyder.

Og nej betyder stop hvad du er i færd med.

Jeg siger ikke ofte nej, men gør jeg respekteres det.

Nej der hoppes ikke op i en gryde, nej der løbes ikke med mit strikkegarn…

Nejet indlæres over en uges tid i forbindelse med strikkegarn.

Det er min erfaring, at katte er knaldgode til at læse “situationen” og ikke kun “stedet”. Hvis jeg er i gang med at lave menneskemad i køkkenet, så ved mine katte godt, at de ikke skal blande sig - hvorimod… når det handler om at øse dåsemad op, så står de (et par af dem) straks på bordet og blander sig. Jeg har ikke lært dem det bevidst, men de forstår udmærket hvad “nej”, “ned” og “pshtt” betyder (måske tonefaldet). Og jeg oplever ikke, at de bliver bange for mig generelt bare fordi jeg hysser af dem i bestemte situationer - de forstår godt sammenhængen :slight_smile: Så jeg ville være konsekvent og “smide” hende ned af bordet, når der laves mad -igen og igen og igen…

Vores lærer ikke at være på bordet mens vi laver mad, fordi vi vipper dem ned. Til gengæld har de så deres eget bord ude i køkkenet, hvor de rigtigt kan sidde og holde øje med hvad vi laver - mad smager jo åbenbart bedst, hvis der har været publikum på :wink:

Vores har på en eller anden måde fået slået børnesikringen til på vores (induktions) kogeplader. Jeg måtte google ret meget inden jeg hittede ud af at få tændt for min mad den dag :lol: MEN det gode er jo så at der nu er børnesikring så de ikke kan tænde noget ved et uheld. Det sker da jævnligt at de tænder selve kogesektionen (så siger det bip) men de kan ikke tænde for de enkelte plader. Og induktionsplader er hurtigt kolde igen efter brug.

Vores gårhvor de vil, jeg plejer dog at sætte grænsen ved skærebrættet… men jeg er sikker på de sidder der når vi ikke kigger. Og sjovt nok er vi aldrig syge :slight_smile:

[QUOTE=Susanne W;1272947]De kan sagtens lære, at mad foregår på gulvet:

//youtu.be/d_a-G6s-jjQ

[/QUOTE]

Wauw!! DET var mange katte :slight_smile:

Vi kan desværre ikke hjælpe… :stuck_out_tongue:

Jow jow, men pointen er at de alle pånær én bliver nede på gulvet. Og ham der ikke kunne lade være med at levitere op på bordet på nærmest magisk vis :slem: ved godt, at han er på gale veje og får derfor ikke noget, han vidste godt at han ikke skulle fare hen og tage selv :slight_smile: De KAN lære at blive nede… når der er nogen der kigger :wink:

Gentagelse, gentagelse, gentagelse :slight_smile: Vores herhjemme ved også godt at de ikke må hoppe op på køkkenbord, sofabord mv. mens vi er der, så det gør de ikke eller i hvert fald meget sjældent. Det kræver lige noget indlæring mens de er små, og det kan være meget forskelligt hvor mange gange de har brug for at få det gentaget, nogle behøver man blot sige det til et par gange, andre skal bruge et par måneder på at få det ind på lystavlen :høhø: Det har sjovt nok især været vores maine coons gennem årene der har været knap så hurtige til at fange idéen :wink:
Men at sige et tydeligt “Nej!” og sætte katten ned er det vi gør her :slight_smile: