Kat i skur

Denne kat startede med at komme ude i mit skur for nu 7 dage siden… De første 2 dage den var der holdt jeg øje med den, og gav den ikke noget mad , for at se om den ikke gik igen… 3 dag lå den stadig ude i mit skur… Så gav jeg den en skål med mad og vand… Den spiste som en glubsk løve og drak også alt vandet i skålen… Jeg har så fodret den hver dag nu… 1 dag den var her, tog jeg et billed af den og lavede en fremlysning på dyrenens beskyttelse og på facebook for den bolig forening jeg bor i … Desværre ingen der har reageret på den. Jeg ringede så 2 dag til dyrenens beskyttelse og taler med en kredsformand… Hun tog mig slet ikke seriøst og mente det var min egen skyld at katten var der, fordi jeg var begyndt at give den mad… Og hendes ord var ‘’ en kat kan sagtens klare sig 14 dage ude mad, så lad vær med at giv den noget’’… Hun spurgte så om katten fejlede noget… Og dertil svare jeg , at den rejser sig fint og går over til mad skålen, men jeg er ikke dyrlæge så kan ikke se om den ellers fejler noget… Og så mente hun ikke rigtig der var behov for at hun kom og tog den…
Jeg har så flere gange ringet til 1812 ( dyrenes beskyttelses akut tlf )… Og de synes da også bestemt at katten skulle tilses… De ringer så til samme kredsformand som jeg tidligere havde talt med… Snakker så igen med hende, og hun lyder irreteret over at jeg nærmst forstyrrer hende… Men hun vil så komme forbi dagen efter , hvis katten stadig er der… Dagen efter er katten der stadig, og jeg kontakter hende. Siger så at jeg er hjemme kl 18 fra job, men hun kan så ikke, for hun skal til møde kl 18:30… Siden har jeg ikke hørt mere fra hende…

Jeg har også lagt katten på aktive dyrevenner på facebook, og der så Hillerød dyreinternat mit opslag… De kontaktede mig, og sagde at de gerne ville tage katten. Men nu kommer problemet så , fordi jeg har ikke bil , og katten skal afleveres på deres internat tirsdag aften…

Så er der nogle der bor nær slangerup der evt. har mulighed for at hjælpe mig med denne kat…

Det er ikke en vild kat, den er sød og nysgerrig når jeg kommer ud i skuret og kigger bare på mig når jeg kommer derud… Den er desværre ikke øre tatoveret eller bære halsbånd… Og jeg har haft en fremlysning på nettet nu i 7 dage, uden der er nogle der har reageret på det…

Hvad tid tirsdag aften taler vi om? Inden kl. ??

Kl 17:30 / 18.

Det kan jeg ikke nå hjem til, desværre :frowning:

Kan ikke huske hvad der var den seneste tid, at den skulle indleveres på kattehjemmet i hillerød… De har lukket for telefonen indtil mandag aften, så jeg ringer mandag aften og finder ud af den præcise tid man kan komme med den…

håber det lykkes… det er en sød misling…

jeg ville ønske jeg boede lidt tættere på så vi kunne få det fixet… :frowning:

Hvis ikke du finder et lift, så send mig et kontonummer - så giver jeg en taxa.

DB har så endnu en gang skuffet, men nok om det…

I stedet stor tak til dig for, at du bekymrer dig om den stakkels kat og hjælper den. Jeg håber, du får arrangeret noget transport, så den kan komme til Hillerød og forhåbentligt hurtigt finde et nyt hjem.
Sådan en god kat, der tydeligvis er vant til mennesker, kan man da ikke bare kassere… :kryds::kryds::kryds:

En anden mulighed, hvis ikke der kan findes kørelejlighed, er jo også at tage den med bussen? Medmindre altså den er alt for tung at slæbe :wink:

Hillerød Dyreinternat ligger i Freerslev og 600S går lige forbi :slight_smile:

Hvad med mandag eller onsdag? For så kunne jeg køre om aftenen

[QUOTE=Temple Bar;1072591]En anden mulighed, hvis ikke der kan findes kørelejlighed, er jo også at tage den med bussen? Medmindre altså den er alt for tung at slæbe :wink:

Hillerød Dyreinternat ligger i Freerslev og 600S går lige forbi :)[/QUOTE]

Det ville jeg så ikke turde med en fremmed kat som man ikke har nogen idé om, hvordan reagerer på at komme ud at køre :S

Hvis den går amok over at være i transportkasse (som vel er eneste risiko?), så er den da mindst lige så farlig at have i en bil som i en bus.

Jeg har et par katte jeg aldrig nogen sinde ville tage med i bus, men det er ikke fordi de er farlige … jeg ville bare ikke byde mine medpassagerer at skulle høre på dem :wink:

Jeg er sikker på, at sådan en som Galliano ville gøre stor lykke i en myldretidsbus :wink:

Men det var nu også mest for at sige, at det bestemt ikke er umuligt at komme dertil med offentlig transport - tværtimod - og det er jo bedre end ingenting :slight_smile:

Hvad med selv at beholde katten som genudsætningskat? Så har du en fastansat musejæger :slight_smile:

Jeg tror desværre ikke, dens chancer for at få et nyt hjem er ret store. Killingesæsonen er startet og de fleste vil helst have en killing - desværre.
I mine øjne ville det være synd, hvis denne flotte kat skulle sidde hele sommeren i et bur for måske til sidst at blive aflivet.

Den bevæger sig vel også uden for skuret? Tænker på, om den måske ikke er helt rask.

Jeg kan ikke beholde den, har selv katte… Og er ikke optimalt den lever i mit skur…

Bussen stopper langt fra kattehjemmet, så der er et godt stykke vej at gå… Plus at jeg kender ikke katten, og ved ikke hvordan den vil reagere…

Men ja som du skriver Mega, så er killinge sæsonen startet nu, så ingen der er intresseret i en voksen kat…

Har igen kontaktet dyrenes beskyttelse… Der er ikke meget hjælp at hente der… Så håber der er nogle herinde der evt. har mulighed for at hjælpe med denne kat…

De tager kun imod katte tirsdag aften… Desværre…

Prøv også her:
http://www.dyrevaernet.dk/

Og selv om Sysser holder til i Jylland, tager de også til Sjælland. Hun har et stort hjerte for katte.
[FONT=Times New Roman]http://www.njdyreredning.dk/kontakt.html

[/FONT][FONT=Times New Roman]Held og lykke!

Jeg har selv en flok genudsætningskatte, og ham her ligner to af dem til forveksling.

Har du ellers hørt hos dine naboer, om der er nogen, der kender ham?
Har du sat sedler op i nærbutikkerne?

PS: Jeg tror nu også, han vil foretrække at bo i dit skur (hvor han kan gå ud og ind) frem for i et bur på et internat.[/FONT]

Hovsa - Prøv lige at se denne efterlysning fra Slangerup.
Den er ganske vist gammel, men vi har før set, at en kat er fundet efter nogle år.

http://www.kattens-vaern.dk/lysning.php?id=697

Denne efterlysning er også fra Slangerup og passer meget godt på beskrivelsen
http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/lysning/vis/1512750d8384f15cb9