Kat miaver

Hej alle sammen.

Jeg bor i lejlighed med en bagtrappe ud til en baggård, som Mila får lov til at komme ud via. Bagdøren er åben så hun kan komme og gå som hun vil. Dog er der en ting, som på længere sigt måske vil genere mine naboer.

Når hun kommer ud, miaver hun efter mig med jævne mellemrum. Enten fra bagtrappen eller baggården. Er det bare for at få opmærksomhed? Jeg har før reageret på hendes “kald” for at se om hun er okay. Og vil hun kunne vænnes af sit miaveri? Skal jeg i så fald bare ignorere når hun kalder eller hvordan?

Mine katte miaver når de vil ind, når de vil have mad og når de vil snakkes med. :heart_eyes_cat:
Jeg gætter på hun lige tjekker om du er i nærheden. Prøv dig frem jeg tænker at ignorere det kan gå to veje: enten stopper hun eller også miaver hun mere. En god taktik kan være lige at være på forkant med naboerne. Sig de endelig må sige til hvis hun generer nogle med sit miaven. Det hjælper nogen gange at vise man er opmærksom på det.

3 Synes om

Som fritløbskatteejer gennem mange år, sætter jeg faktisk rigtig meget pris på, at mine katte kommunikerer - så jeg reagerer altid på “kald”, med mindre jeg kender årsagen og ikke kan reagere på den, som hvis i der råbes “JEG VIL UD!!!” og de af en eller anden grund skal holdes inde… :pouting_cat:

Det kan være voldsomt praktisk, at katten kommunikerer vokalt (når den f. eks. svarer på indkald, inden jeg går i en anden retning og kalder videre, eller har fået placeret sig et sted, som den ikke selv kan komme ud fra igen…), så jeg ville nok også overveje alternativer til at aflære den adfærd, hvis du mistænker det kan give problemer.

4 Synes om

Hun har fri adgang til at komme ind. Har altid døren til at stå på klem når hun er ude. Tror mere hun miaver for at se jeg er i nærheden. Og nogle gange lyder det som om hun har brug for hjælp. Hvilket slet ikke er tilfældet. Og det medvirker så til at jeg ikke ved hvornår hun rent faktisk kalder fordi hun brug for hjælp.

Men ja, har sagt det til de naboer deR opholder sig i gården :blush:

Jamen, Manse kan skam også sagtens kalde, uden at være i problemer - og det løber jeg glad og gerne efter, hvis han så til gengæld også lover at gøre det, hvis han har brug for hjælp… :wink:

2 Synes om