Kat på altan

Vi skal have en killing i næste uge. Jeg går utrolig meget op i, at katten skal have alt, hvad den på nogen måde kan ønske. Det bliver en indekat, da vi bor mit i byen på 1. sal i en lejlighed.

Jeg har fået lov af min udlejer til at sætte et hegn op på mine altaner (har to styks), så jeg tænker at katten på sigt kan få glæde af at ligge derude engang imellem og følge med i verden udenfor.

Nu er mit problem dog, at jeg har en seriøs højdeskræk, og bare tanken om at stå og famle på en stige for at gøre hegnet fast til overboens altan (ca. 3 meter oppe) får mig til helt at miste modet. Jeg tænker derfor, at jeg vil have en fagmand til at ordne det, så må jeg betale hvad det koster.

Er der nogen der har en idé om, hvilken type fagmand (tømrer, havemand, ?) jeg skal have fat i? Og er jeg måske endda så heldig at nogen kender en, jeg kan kontakte, i Aalborg/omegn?

1 Synes om

Velkommen til og tak for at du tager ansvar for din killing og laver dine terrasser sikre!

Du skal bare have en som kan balancere på en stige og så have net fra zooplus klar.
Det behøves ikke være en fagmand, enhver uden højdeskræk kan sætte det op :slight_smile:

Dette har jeg på min altan på nu 4 år og det holder fint både til mange killinger som kravler i det (godt nok ikke noget de må og heller ikke noget jeg vil anbefale at din skal gøre), det er bidefast og holder virkelig godt. Det kommer med kroge, så det er klar til at montere på væg etc.
Og endnu bedre det er nærmest usynligt set fra gaden.

1 Synes om

Du kan sagtens gøre det selv, uden at famle i overboens altan :slight_smile:

I Aalborg lavede jeg en “let” løsning på altanen - den er i bunden af siden her:

Jeg brugte ikke bidefast net, da ingen af mine viste interesse for det, ikke kunne ligge med næsen lige op i det - og så virkede det “voldsomt” visuelt for mig at sætte op.
Det her tog mig en eftermiddag at sætte op :slight_smile:

Men vil du nu gerne have lukket helt af op til overboen - så ville jeg ringe til en tømmer :slight_smile:
Umiddelbart vil jeg tro timelønnen er dyrere end materialerne dog :slight_smile:

Tusind tak for svar og for link :-).

Det er lige præcist sådan et net jeg havde i tankerne, jeg var slet ikke klar over at man kunne få fat i det så nemt! Jeg troede det var sådan en leveringsvare fra Bauhaus. Om ikke andet kan jeg købe nettet og så få en fagmand ud og balancere på stigen, det vil med garanti være billigere end hvis fagmanden selv skaffer materialerne.

2 Synes om

Tusind tak for svar. Jeg har kigget på dine billeder, og det er lige præcist sådan noget jeg havde i tankerne. Jeg tænker at jeg vil forsøge at købe nettet selv via linket som HolmeInc har hjulpet med, og så vil jeg kontakte en tømrer og ofre hvad det nu koster at få det sat op. For mit er det vigtigste, at killingen vil kunne være helt sikker derude, også selvom det vil kræve en ekstra udgift til at få en professionel til at gøre det (her stoler jeg ikke så meget på egne evner ;-)).

2 Synes om

@Juliusse iøvrigt se på zooplus.de der vil nettet næsten sikkert være billigere

1 Synes om