Smerter er den hyppigste årsag - dyrlæge og en som www.magtor.dk - herefter en rådgiver
Det er jo en mulighed, at katten har ondt, så en undersøgelse hos dyrlægen vil nok være en god start.
Ellers vil jeg anbefale dig at få professionel hjælp fra en adfærdsspecialist. En, der kan komme ud til dig og iagttage dig og katten og se, hvordan I interagerer, og på den baggrund komme med nogle kvalificerede bud på, hvordan I kan arbejde med det. Eller hjælpe med at nå til den konklusion, at katten har en brist i temperamentet, så det bliver svært at gøre noget ved.
Hvis du fortæller, hvor i landet du bor, kan vi sikkert komme med et bud på en specialist, hvis du er interesseret.
Nu er situationen nok længst forbi det punkt, hvor det kan gøre en forskel. Men hvis han ikke vil nusses på maven, så lad være med at gøre det. Lad være med at prøve for at se, om du kan få lov. Det lader til at gøre ham utryg og utilpas. Ikke at jeg tror, det er derfor, han er endt med at angribe dig. Men ingen grund til at provokere noget.
Helt ærligt og ligefrem, så ville jeg få aflivet den kat. Når den bliver ved med at angribe selvom du har bevæget dig væk fra den, så ville jeg ikke turde bo sammen med den.
jeg tror så jeg ville bruge bare et minimum af krudt på at finde ud af OM der kunne gøres noget og hvorfor den angriber inden jeg tog livet af et elsket familie-medlem…
jeg ville heller ikke bryde mig om at blive angrebet - men ting har som regel en årsag - og min første option vil i hvert fald ikke bare være en ukritisk aflivning…
så jeg er enig… 1: få et dyrlægetjek så du er sikker på det ikke skyldes smerter og 2: få en specialist til at vurdere jeres indbyrdes interaktion og rådgive derefter - og så se hvad mulighederne er… bedre kan du ikke gøre det for dig eller missen 
held og lykke
Jeg har oplevet at en kat angriber på to måder:
-
Den var i smerte over noget pludseligt opstået.
-
At den ikke var i sync med hvad dens ejere forventede, og det var 100% ejernes skyld. (Samme problem var også med deres børn, så… )
katte forstår godt mennesker (sprogligt set)
mennesker, til gengæld, forstår ikke katte
katte bliver ikke aggressive uden grund…selv en “vildkat” vil ikke gå til umotiveret angreb
katte kommunikerer ofte gennem et kropssprog der er forbavsende ens fra kat til kat, så prøv at forstå hvad den siger
man kan desvære ikke spørge en kat om den har det skidt, men man kan holde øje med dens adfærd under normale forhold og se hvad der trigger en ændring
fx, hvis katten går til angreb og kort efter bruger bakken kunne det være relateret til mave/tarm/analkirtler eller bare TØM DEN BAKKE ELLER JEG SKIDER I DINE STØVLER :høhø:
samtidig kan en kat bide afsindigt hårdt, derfor kan man måske forveksle “hård leg” med et egentligt angreb, en kat bryder sig ikke om ændringer i tonelejet og højden, så hvis (når) man får 10 klør i flæsket hyler højt og skælder meget højlydt ud, ja så kan det trigge et nyt ( for sjov) angreb, bliver man så verfet væk kan det gå over i et ægte angreb
for at illustrere hvor hårdt en kat kan bide : jeg blev bidt af en vildkat forrige år - ikke i et angreb, men fordi den troede min tommelfinger var en extra godbid - den bed direkte gennem neglen
gennem de sidste 40 år er jeg blevet reelt angrebet 2 gange, begge gange p.gr.a overført aggression
Personligt vil jeg aldrig nogensinde acceptere, at en kat angriber uden grund.
Jeg har svært ved at tro, at katten har smerter både bag øret, på maven osv.
Den kan naturligvis have smerter “generelt” - fx en rigtig dårlig tand, men hos mig vil det aldrig accepteres med angreb anyway.
Markering okay, men at angribe og så gentagne gange er altså ikke i orden.
Jeg er blevet angrebet af egne katte et par gange - begge gange har været en morkat med killinger, der fløj i hovedet på en anden kat - og jeg blandede mig.
Det er en direkte årsag jeg kan forklare - og begge gange blev hunkat neutraliseret for ikke at opleve det igen.
[QUOTE=galath;1031376]Det er jo en mulighed, at katten har ondt, så en undersøgelse hos dyrlægen vil nok være en god start.
Ellers vil jeg anbefale dig at få professionel hjælp fra en adfærdsspecialist. En, der kan komme ud til dig og iagttage dig og katten og se, hvordan I interagerer, og på den baggrund komme med nogle kvalificerede bud på, hvordan I kan arbejde med det. Eller hjælpe med at nå til den konklusion, at katten har en brist i temperamentet, så det bliver svært at gøre noget ved.
Hvis du fortæller, hvor i landet du bor, kan vi sikkert komme med et bud på en specialist, hvis du er interesseret.
Nu er situationen nok længst forbi det punkt, hvor det kan gøre en forskel. Men hvis han ikke vil nusses på maven, så lad være med at gøre det. Lad være med at prøve for at se, om du kan få lov. Det lader til at gøre ham utryg og utilpas. Ikke at jeg tror, det er derfor, han er endt med at angribe dig. Men ingen grund til at provokere noget.[/QUOTE]
Han kommer nogle gange, når jeg sidder ved computeren og krøller sig helt sammen for at jeg skal nusse hans mave. Han nærmest vælter og lader min hånd komme på maven, hvor han så lægger det øverste bagben over min arm. Motoren går i gang og han stornyder det.
For lidt siden havde jeg ham i ryggen. Ikke med det vilde flænseapparat fremme, men dog med kløerne i mig - bagfra “angreb”. Jeg vil ikke kalde det angreb som de andre, for selvom det kom ud af det blå, så var det ikke aggressivt på samme måde. Lidt senere var der så en klo i min hofte - igen på samme ikke-aggressive måde. Sådan lidt: hey - jeg keder mig!
Og det er vel ok at sige til når man keder sig, selvom der er mange andre måder at invitere til leg på.
Jeg prøver at finde billedet hvor han ligger oveni computeren med min hånd på maven. For jeg er helt sikkert begyndt at lade være med at røre ved ham på “ømme punkter”. Jeg gider ikke flænses.
Jeg vil finde Dr. Dyr og om ikke andet kan han jo få klippet kløerne. Hugo - ikke dyrlægen.
Så få dyrlægen til at vise dig, hvordan du selv klipper kløer på ham. Det er en god ting at kunne, for de fleste katte skal faktisk have klippet dem jævnligt - og det er der jo ingen grund til at dyrlægen skal leve af… 
[QUOTE=Jim;1031401]katte forstår godt mennesker (sprogligt set)
mennesker, til gengæld, forstår ikke katte
katte bliver ikke aggressive uden grund…selv en “vildkat” vil ikke gå til umotiveret angreb
katte kommunikerer ofte gennem et kropssprog der er forbavsende ens fra kat til kat, så prøv at forstå hvad den siger
man kan desvære ikke spørge en kat om den har det skidt, men man kan holde øje med dens adfærd under normale forhold og se hvad der trigger en ændring
fx, hvis katten går til angreb og kort efter bruger bakken kunne det være relateret til mave/tarm/analkirtler eller bare TØM DEN BAKKE ELLER JEG SKIDER I DINE STØVLER :høhø:
samtidig kan en kat bide afsindigt hårdt, derfor kan man måske forveksle “hård leg” med et egentligt angreb, en kat bryder sig ikke om ændringer i tonelejet og højden, så hvis (når) man får 10 klør i flæsket hyler højt og skælder meget højlydt ud, ja så kan det trigge et nyt ( for sjov) angreb, bliver man så verfet væk kan det gå over i et ægte angreb
for at illustrere hvor hårdt en kat kan bide : jeg blev bidt af en vildkat forrige år - ikke i et angreb, men fordi den troede min tommelfinger var en extra godbid - den bed direkte gennem neglen
gennem de sidste 40 år er jeg blevet reelt angrebet 2 gange, begge gange p.gr.a overført aggression[/QUOTE]
Jeg erkender faktisk at jeg ikke kan læse ham. At jeg synes at hans adfærd er problematisk og jeg opretter indlæg for at finde ud af hvad jeg kan gøre. Umiddelbart er min egen første reaktion: det vil jeg fandme ikke finde mig i! Ud med kræet.
Men jeg ved også at jeg har taget ham til mig - JEG har valgt HAM. Han har intet valg haft på noget tidspunkt. Derfor skylder jeg ham og mig selv at finde ud af hvad der sker og hvad der går galt for mig og os. Og til dels også ham. Jeg ved godt at enten prøver han at fortælle mig noget eller også har han fået en dårlig vane. Derfor prøver jeg at lytte til kattekyndige og -kloge, så jeg ikke bare fælder en dom over en kat, der måske bare har et problem med smerter, feks.
Jeg ved aldrig hvornår han er til nus. Han giver ingen signaler om at NU er det nok - han siger bare fra på flænsemåden. Det betyder også at jeg ikke er så glad for at nusse og kæle med ham. Det bliver jo en ond cirkel. Jeg tømmer hans bakke hver dag. Nogle gange flere gange. Han har haft et problem med at skrabe til efter sig, så der har jeg hjulpet lidt og det virker nu for ham. Han får samme mad som altid - og han siger til hvis han har spist op, men det får han sjældent lov til. Han får vådfoder ind i mellem. Vi leger som vi plejer.
Det “nye” sammen med det her ret aggressive pjat er at han lægger sig ovenpå mine ben i sengen. Det er totalt hyggeligt at mærke ham ligge dér, men det er kommet med aggressionerne. Har det nogen sammenhæng?
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, når han går til angreb på mig. I går parererede jeg, så jeg forstuvede min lillefinger og han slog sig nok også. Men jeg kan simpelthen ikke se at jeg skal være genstand for “for sjov”-angreb, der er hårde. Jeg gider gerne lege, men jeg vil ikke være boksebold eller kradsetræ.
Jeg tænker også på internatet, der fortalte at han var en stille kat, hvilket han slet ikke er. Men er han så vitterligt en indekat, som der blev sagt? For hvis han har været udekat og nu er spærret inde, må det da også give knald i hætten, tænker jeg.
-
-
- Updated - - -
-
Nåh ja - jeg har også hørt at s/h-katte har et særegent sind. At de nogle gange er “unormale”. Er det en skrøne eller er der noget om det?
Jeg vil i så fald stadig anbefale dig at finde en adfærdsspecialist, der kan komme ud at se dig og katten sammen. Så længe det ikke er helt oplagt indlysende, hvad årsagen er, vil det være gæt, du kan få på et forum - selv fra de mest kattekyndige.
Jeg har ikke de vise sten til dig, men her er et par ting, du kan prøve at tænke over
Mht. katten …
Kender du kattens start på livet, og hvordan den er blevet socialiseret til mennesker? Har den haft tæt kontakt til mennesker, mens den var helt lille killing?
Det er mellem 3 og ca. 7 uge, at killinger er mest modtagelige for prægning (socialisering)
Har den ikke haft tæt kontakt til mennesker, eller er den af den ene eller anden grund kommet fra sine søskende og mor før 12 ugers alderen, så kan den mangle oplæring i, hvordan man omgås “andre”.
Har den mon haft et liv, hos tidligere ejer, hvor den har lært, at mennesket ikke altid er til at stole på?
Kan katten være syg fysisk eller psykisk?
Lidt til dig …
Som jeg læser dit indlæg, bliver din kat primært aggressiv i situationer, hvor DU er den, der tager initiativ til at nusse.
Du vil nusse den på maven, du vil nusse den når den ligger på en stol … og så reagerer den negativt.
Omvendt så kan den være kærlig og opsøgende, når den får lov til at gøre tingene i sit eget tempo. (nu er den så begyndt at angribe spontant).
Måske har katten ondt. Det vil en dyrlæge forhåbentlig kunne fortælle dig. Hvis ikke, så tror jeg noget af problemet kan ligge i, at du ikke kan læse din kat :cool2:
Mht. at blive nusset på maven, så er der ganske mange katte, der ikke bryder sig om det, fordi det er deres mest sårbare sted.
Din kat bryder sig måske heller ikke om at blive forstyrret, når den fx. ligger og snooozer på en stol. Der vil den bare ligge i fred.
Katte har mange (og i starten små) måder at vise deres utilfredshed/usikkerhed på fx.
- et lille svip med det yderste af halen
- ørerne vendes udad/nedad
- de drejer deres knurhår i en anden retning
- blikket, øjenformen eller pupillen ændres
- den spinder
- eller den ændrer adfærd, stopper det den har gang i, spænder kroppen, trækker halen mellem benenen osv. osv.
Hvis du gerne vil lære mere om din kats signaler/adfærd/kropssprog, så prøv at tage en tur på biblioteket (eller brug Google). Der findes masser af gode informationer.
Et par små råd til dig.
Prøv at lade være med at opsøge katten for at røre ved den. Lad katten være den opsøgende part. Ligger den sig hos/ved dig, så prøv at lade den ligge, uden partout at skulle røre/nusse/teste/pille ved den.
Tænk over, hvordan du “normalt” aer katten. Nogle mennesker har det med, at hånden “pisker” frem og tilbage over katten. Det er ikke alle katte, der bryder sig om det. Det kan stresse katten sådan at blive “kaos-aet”. Prøv isf. at lægge hånden roligt på katten, OG lad din hånd forblive rolig … uden at nusse, nusse, nusse.
Sidst men ikke mindst, skal du vide at mange katte ikke kan lide lugten af citrus. Prøv at tænke over, om citrus på en eller anden måde kan være en trikker:
Entet ifa. en citrusfrugt du har spist og dufter af, eller en creme eller parfume der dufter af citrus.
Håber du kom igennem mit lange skriv, og at du måske kan bruge nogle af mine råd … og hold os gerne opdateret på, hvordan det går med hans adfærd fremover
[QUOTE=DK Lindvig;1031655]Jeg har ikke de vise sten til dig, men her er et par ting, du kan prøve at tænke over
Mht. katten …
Kender du kattens start på livet, og hvordan den er blevet socialiseret til mennesker? Har den haft tæt kontakt til mennesker, mens den var helt lille killing?
Det er mellem 3 og ca. 7 uge, at killinger er mest modtagelige for prægning (socialisering)
Har den ikke haft tæt kontakt til mennesker, eller er den af den ene eller anden grund kommet fra sine søskende og mor før 12 ugers alderen, så kan den mangle oplæring i, hvordan man omgås “andre”.
Har den mon haft et liv, hos tidligere ejer, hvor den har lært, at mennesket ikke altid er til at stole på?
Kan katten være syg fysisk eller psykisk?
Lidt til dig …
Som jeg læser dit indlæg, bliver din kat primært aggressiv i situationer, hvor DU er den, der tager initiativ til at nusse.
Du vil nusse den på maven, du vil nusse den når den ligger på en stol … og så reagerer den negativt.
Omvendt så kan den være kærlig og opsøgende, når den får lov til at gøre tingene i sit eget tempo. (nu er den så begyndt at angribe spontant).
Måske har katten ondt. Det vil en dyrlæge forhåbentlig kunne fortælle dig. Hvis ikke, så tror jeg noget af problemet kan ligge i, at du ikke kan læse din kat :cool2:
Mht. at blive nusset på maven, så er der ganske mange katte, der ikke bryder sig om det, fordi det er deres mest sårbare sted.
Din kat bryder sig måske heller ikke om at blive forstyrret, når den fx. ligger og snooozer på en stol. Der vil den bare ligge i fred.
Katte har mange (og i starten små) måder at vise deres utilfredshed/usikkerhed på fx.
- et lille svip med det yderste af halen
- ørerne vendes udad/nedad
- de drejer deres knurhår i en anden retning
- blikket, øjenformen eller pupillen ændres
- den spinder
- eller den ændrer adfærd, stopper det den har gang i, spænder kroppen, trækker halen mellem benenen osv. osv.
Hvis du gerne vil lære mere om din kats signaler/adfærd/kropssprog, så prøv at tage en tur på biblioteket (eller brug Google). Der findes masser af gode informationer.
Et par små råd til dig.
Prøv at lade være med at opsøge katten for at røre ved den. Lad katten være den opsøgende part. Ligger den sig hos/ved dig, så prøv at lade den ligge, uden partout at skulle røre/nusse/teste/pille ved den.
Tænk over, hvordan du “normalt” aer katten. Nogle mennesker har det med, at hånden “pisker” frem og tilbage over katten. Det er ikke alle katte, der bryder sig om det. Det kan stresse katten sådan at blive “kaos-aet”. Prøv isf. at lægge hånden roligt på katten, OG lad din hånd forblive rolig … uden at nusse, nusse, nusse.
Sidst men ikke mindst, skal du vide at mange katte ikke kan lide lugten af citrus. Prøv at tænke over, om citrus på en eller anden måde kan være en trikker:
Entet ifa. en citrusfrugt du har spist og dufter af, eller en creme eller parfume der dufter af citrus.
Håber du kom igennem mit lange skriv, og at du måske kan bruge nogle af mine råd … og hold os gerne opdateret på, hvordan det går med hans adfærd fremover :-)[/QUOTE]
Han lå ved computeren før, da jeg talte i telefon. Jeg nussede ham ganske let bag øret og igen kom det ud af det blå: sømhandsken. Han trillede om på maven og krøb sammen som om han ville springe på mig, øjnene blev sorte og store - og jeg fortrak simpelthen. Væk. Han kloede ud efter mig og jeg fandt noget legetøj han kunne give tæsk. Det virkede ikke. Han sprang ned på gulvet og holdt virkelig øje med mig. Jeg bliver sq utryg ved ham.
Jeg kan åbenbart ikke læse ham. Hans haleføring har alle dage været “underlig” - piskende fremfor “almindelig”. Den kan man ikke læse ret meget på. Han pisker med den om han sidder i vinduet og kigger ud eller om han ligger stille og kigger. Den er også i ro - selvfølgelig.
Jeg er klar over det, når han giver mig “sure ører” og det er også ok. Jeg lader bare være så med hvad jeg end var i gang med omkring ham. Men jeg får ikke sure ører, når han skal til at angribe. For så stoppede jeg jo!
Jeg kæler forsigtigt. Jeg klapper ham ikke som en hund eller med hurtige bevægelser. Ofte er det sådan med let hånd og en enkelt finger, der lige nusser under hagen - du ved, “kom her”-bevægelse i langsomt tempo.
Jeg har aldrig før haft problemer med at læse katte eller hunde - jeg har endda været den, der kunne lokke sky katte til at sidde på skødet og hunde til at lystre uden de store problemer. Derfor undrer det mig, men jeg tager det til mig - at jeg åbenbart ikke længere kan læse dyr. Jeg synes bare ikke at der er nogen grund til at angribe, når man kan gå sin vej.
Om natten ligger han hos mig uden at jeg nusser. Han ligger ved mine ben og nu også ovenpå dem. Han kan finde på at runde hovedpuden og lige “småsnakke” (han kommer med små halslyde, når han “snakker”), men han vil ikke nusses, så det lader jeg være med - for så går han nemlig. Han lægger sig heller ikke ved hovedpuden. Han går bare forbi. Og det er fint med mig. Der er mange episoder hvor jeg ikke rører ved ham. Tidligere kom hans “angreb” på ryggen af mig uden forudgående kontakt.
Lige nu ligger han faktisk og nedstirrer mig. Han ligger skråt bagved computeren og han har konstant øjenkontakt. Lidt ubehageligt, fordi jeg jo nu er “vant” til at han finder på at få flip - så jeg er lidt nervøs, også fordi jeg jo skriver og dermed bevæger hænderne - og det kan jo opfattes som “lege-opfordring”.
Jeg vil prøve at google film med katteadfærdsfolk, så jeg kan få nogle levende billeder på kattes adfærd og se om jeg kan finde ud af om Hugo faktisk fortæller mig noget som jeg bare ikke fatter.
PS. Jeg kender intet til hans start på livet eller før jeg fik ham. Jeg fik at vide at han var en stille og rolig kat, hvilket han ikke er. Så jeg tror slet ikke at de har gjort andet end at sige hvad tidligere ejer har fortalt og det kan sagtens være forkert, når hun bare ville af med ham. Var det på grund af dette aggressive halløj, så forstår jeg hende sq godt. Jeg elsker Hugo, men jeg vil ikke være bange for en kat i mit eget hjem.
Ud fra din beskrivelse vil jeg afgjort få fat i en adfærdsterapeut og IKKE slå dig til tåls med videoer osv på nettet. Det er ikke nok, der skal nogle fysiske øjne på den adfærd
Pas nu på dig selv - sådan et angreb er ikkeufarligt
Jeg tager nu til dyrlæge først - for hvis det “bare” handler om smerter eller andet fysisk, så er det bedst at begynde dér - og ellers bliver det udelukket at det er fysisk. Så må jeg overveje adfærdsterapeut derefter.
-
-
- Updated - - -
-
Han bider ikke igennem huden, men jeg har en del mærker på ben og arme/hænder hvor hans kløer er gået igennem. De er jo pilskarpe.
[QUOTE=Misling;1031689]
Han bider ikke igennem huden, men jeg har en del mærker på ben og arme/hænder hvor hans kløer er gået igennem. De er jo pilskarpe.[/QUOTE]
Endnu …
Nej, det har du selvfølgelig ret i. Man ved aldrig med sådanne kræ.
[QUOTE=Battlestar;1031380]jeg tror så jeg ville bruge bare et minimum af krudt på at finde ud af OM der kunne gøres noget og hvorfor den angriber inden jeg tog livet af et elsket familie-medlem…
jeg ville heller ikke bryde mig om at blive angrebet - men ting har som regel en årsag - og min første option vil i hvert fald ikke bare være en ukritisk aflivning…
så jeg er enig… 1: få et dyrlægetjek så du er sikker på det ikke skyldes smerter og 2: få en specialist til at vurdere jeres indbyrdes interaktion og rådgive derefter - og så se hvad mulighederne er… bedre kan du ikke gøre det for dig eller missen
held og lykke
[/QUOTE]
Måske forskellen imellem dit valg og mit er at jeg har børn, så ved så mange gentagende angreb har jeg ikke tiden og tålmodigheden som taler for et længerevarende adfærds ændrende forløb.
Jeg lod ham helt være i går efter at have læst at jeg måske nusser ham forkert. Han var lidt overrasket over at jeg ikke opfordrede til interaktion, men han ville da gerne med i seng, da jeg gjorde klar til det. Han sprang op og lagde sig ved siden af mine ben - og ikke ovenpå, som han har fået for vane. Da jeg vågnede i morges og skulle på toilettet, ignorerede jeg ham igen og ingen nus, da jeg kom tilbage i sengen. Da jeg vågnede “rigtigt”, kom han op til hovedpuden som han plejer og han lagde sig så ude på kanten. Jeg tog det som en opfordring til at nusse. Blidt og langsomt. Nærmest overdrevet langsomt. Han giver stød - vintertid og tør luft giver jo den slags problemer, så det er måske derfor at han er irriteret over at jeg rører ham? Fordi jeg udløser små stød? Jeg bliver altså kombineret med smerte?
Men da han ikke gad mere, gik han sin vej. Ingen sømhandske. Her i dag har han fået lov til at gå forbi mig ved computeren uden at jeg har nusset eller rørt ved ham. Han har ligget i sin skotøjsæske og jeg fik lige en lille klo, da jeg gik forbi - måske opfordring til leg? Det ved jeg ikke. Den var der, kloen - men han lod mig være, da jeg bare gik videre.
Måske handler det om at jeg overstimulerer ham? Han er ellers vældigt aktiv og jagter sin bold og river i mit tøj på stativet i soveværelset, men han vil åbenbart lege alene? Han kommer ind i mellem med sin bold og lægger den, så jeg skal kaste den - så henter han den. Det er jo hyggeligt nok og han opfordrer jo selv til kontakten. Måske jeg bare skal lade ham helt være og lade ham komme til mig.
Men det var altså ikke sådan en kat jeg ville have, må jeg indrømme. Katte må gerne være sære og have personlighed, men jeg fik ham netop for at have en at “være noget for” - ikke for at jeg skulle passe mig selv og lade ham være i fred. Det skal ikke læses sådan at jeg er over ham hele tiden, men jeg vil da gerne kunne nusse ham uden at det er noget han alene bestemmer.