Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad I tænker om dette emne. Da jeg startede troede jeg urenlighed og den slags ville være dem, som jeg så flest af i behandlingerne, men siden har det vist sig at være katte, der angriber deres ejere. Der er virkelig mange, og de angriber virkelig for alvor, når folk kontakter mig. Det er så jeg ind imellem ikke kan gå ind i hjemmet før katten er i en kasse, og disse ejere er bange for deres katte plus de kan fremvise grimme grimme sår.
Årsagerne er flere - smerter, overdreven brug af straf, stress, mangelfuld forståelse af, hvad en kat er, og dens behov samt det faktum, at nogle katte er gode til at regne ud, hvordan de får ejeren til at hoppe og springe for dem - ved at bruge klør og tænder. Det virker jo.
Mange er flove over at kontakte mig med dette problem, for det er jo “bare en kat” - men tro mig - og det ved I jo godt herinde - en gal kat er skisme farlig! De kan jo næsten flyve når de blir gale. Og så har de 20 våben mere end end en hund plus de er lynhurtige!
Alligevel er jeg meget overrasket - jeg har haft mange katte plus min mor har haft utallige og min mormor før hende. Jeg har aldrig oplevet dette problem.
Jeg ville sådan ønske, at vi kunne fortælle disse ejere, hvad vi gør rigtigt, siden katten ikke udvikler denne adfærd hos os - her tænker jeg naturligvis ikke smerte-adfærd for det kan vi alle rammes af.
Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre om jeres erfaringer med katte, der angriber mennesker. Hvad skete der? Hvad lå der bag? Hvad gjorde man? Og virkede det? Har du haft sådan en kat eller mødt en? Hvad følte du, når katten angreb? Følte du den flovhed, over ikke engang at kunne styre en kat, som jeg oplever hos mange?
Mit bud på hovedårsagen til dette problem, og det, som min erfaring viser mig med cases af denne slags er, at det, at mange har det indtryk, at en kat “kan man ikke lære noget” betyder, at de lader stå til og er meget eftergivende iforhold til at have regler for katten i hjemmet. Her tænker jeg ikke grimme straffende regler, men simpelthen en god omgangstone, en regel for “at her opføre vi os sådan og ikke sådan” - en regel, der herhjemme hele tiden forbygges og mindes om. Her slås man fx ikke. Og i sengen er man i ro. Ellers så går man - og går man ikke selv, så kommer jeg og løfter en væk. Det debatteres aldrig.
Pelspleje debatteres aldrig. De har lært det fra små, det vedligeholdes, og medicin debatteres aldrig. Ganske som høje kald om natten ikke debatteres og ej heller noget med at forsøge at flytte rundt med mig, hvis jeg fx sidder i min sofa og man vil ligge der.
Katte kan lære og trænes - ellers kunne de ikke drage erfaringer - og uden erfaringer ville de uddø.
Jeg kan lyde meget streng, når jeg skriver, hvordan forholdet er mellem mig og mine katte, men faktisk er jeg aldrig streng, for det behøver jeg ikke. De kender husreglerne, for de er ens hver dag året rundt.
Det som jeg forsøger at vise dem er gennemsigtighed i dagligdagen. Og når man ved, hvad man må så bliver man tryg. Og tryghed forebygger rigtig mange konflikter.
Jeg er derfor ikke spor streng men kærlig. En kat er jo ikke født til at vide, hvordan den skal opføre sig i et menneskeskabt miljø. Det anser jeg for min pligt at lære den.
Hvad tænker du om katte, der angriber deres ejere? Jeg er meget overrasket over, at jeg får så mange henvendelser om dette problem, da en kat i mine øjne godt nok er et rovdyr, men ellers ganske omgængelig og nem at bo sammen med. Et beroligende og afstressende dyr.
Med mindre de har ondt naturligvis - så kan alt jo ske
Jeg håber vi kan få en god debat om dette, da jeg synes det er en skam, at så mange lever med en kat, der ikke bringer dem glæde, som jeg synes katte normalt gør. Og et liv med disse angreb bringer jo heller ikke katten selv glæde. Det er klart. De mistrives disse angribende katte - med deres egen adfærd…
vi bad ham blive sidden, men han var virkelig intimideret af hendes stirren…
Jeg bad faktisk politiet om at holde øje med en person med nye friske flænger efter kattekløer i hovedet, hvis de skulle finde tyven…
