Jeg har af og til set forskellige indlæg, bla. her, hvor man har bedyret at katte er flokdyr - især hvor ejere af katte med åbenlyse adfærdsproblemer har spurgt om råd og hvor rådet derefter har været, at vedkommende skulle anskaffe en ekstra kat som legekammerat. Det kan sagtens være den rette løsning - men det kan også have fatale konsekvenser hvis årsagerne til problemerne ikke er helt afklarede. Vores katte er det man i zoologien kalder en solitær jæger. Det betyder ikke, at katte ikke er sociale - tværtimod kan vi vist alle skrive under på at det i høj grad er tilfældet. Men det betyder at katte, i modsætning til hunde, ikke nødvendigvis synes det er den evige lykke at dele bolig med adskillige andre katte - eller dyr for den sags skyld.
Dyrlæge Gudrun Frandsen har skrevet en ganske god og informativ artikel http://www.netdyredoktor.dk/sw15250.asp om kattens psyke, herunder forsøger hun bla. at anskueliggøre hvad det egentligt er katte i flok “har sammen” og man kan også blive lidt klogere på vores missers kropssprog.
Veterinærsygeplejerske Jannie Jensen har også skrevet en artikel om emnet som balancerer tesen omkring anskaffelse af flere katte som problemløser for adfærdsproblemer http://www.kattepensionen-kbh.dk/faqunderlig.html.
Du har helt ret katte er IKKE flokdyr, MEN katte er utroligt sociale, og begge dele er det vigtigt at holde sig for øje 
Hej Claus,
Mange tak for et par spændende links. Det er interessant læsning.
Knus Gitte
Et par gode link du har fundet der, og indholdet i artiklerne er 100 % i overensstemmelse med mine erfaringer omkring kattes behov (mangel på sammme) for selskab af andre katte.
Nu har jeg udekatte, og er en af dem der fastholder, at “åh-så sociale-sove i bunke-katte”, det er et fænomen , der KUN ses hos indekatte…fordi de ikke har andet valg…de er påtvunget andre individers selskab 24/7/365, og at ejerne desværre langt fra altid opfanger de problemer og den stress det medfører
Hej GSA, ser du er ny herinde…der er et problem med den beskrivelse af hvor du bor…det er alt for langt, så siden her bliver dobbelt så bred som vanligt i tråde du skriver indlæg i ;-))))))
Der er efter min mening heller ikke nogen herinde der påstår at katten er et flokdyr.
Derimod siger folk at katten er et gruppedyr, og det er ikke ukorrekt. Ja de er solitære jægere men de er gerne sammen med andre katte.
Med mindre de har levet længe alene og derfor ikke kan sammen med andre katte. Hvis du ser efter bliver der også næsten altid anbefalet at det er en killing efter som en voksen kat ofte ikke vil acceptere eller tolerere en anden/ny voksen på dens territorium, men ikke anser en killing som en trussel.
Kan de to katte sammen er det lækkert. Så har de en de kan vaske og blive vasket af, og en de kan sove med, og lege med.
Og ja - nogle gange opdager man at en kat i en flok ikke egner sig til at være sammen med andre katte, og så bliver de omplaceret, men det hører til sjældenhederne at de tilfælde sker med 1 voksen og 1 killing vil jeg sige - så jeg mener absolut ikke at det ofte brugte råd med at anskaffe sig en killing til en ensom kat er forkert.
Jeg mener faktisk det er det mest rigtige man kan gøre.
Jeg tror der er meget forskel på katte. Udekatte, der lever frit, jæger selv osv, har nok ikke det store behov for at ligge i arm eller lege med en artsfælle.
Derimod mener jeg det er et stort behov for lejligheds- og hus-og-have-katte.
Uanset, hvad diverse studier viser, kan jeg vise talrige billeder af mine katte, der leger sammen, spiser sammen, sover sammen osv.
Derudover skal man tænke på, at mange af kattene er racekatte, der er opdrættet gennem generationer. Nogle af racerne har et racesærpræg, der gør, at de konstant sover i bunke sammen - jeg mener det er direkte synd for individer af disse racer, hvis de skal være enekatte. Det er jo stik mod deres natur.
Man kan jo finde links, der beskriver nøjagtig, hvad man ønsker. Jeg kender ikke Gudrun Frantsen, men for mig virker hun som en ganske “alm dyrlæge”, der skriver om adfærd - og ærlig talt, så ved de færreste dyrlæger ret meget om adfærd. Det samme gælder veterinærsygeplejersken.
Både dyrlæger og veterinærsygeplejersker kan videreuddannes indenfor adfærd, men det kan jeg ikke se de pågældende er? Derfor må man jo spørge sig selv, hvor de har deres viden fra? Er de selv mangeårige katteejere og har studeret deres katte?
[quote=Felis;323964]Et par gode link du har fundet der, og indholdet i artiklerne er 100 % i overensstemmelse med mine erfaringer omkring kattes behov (mangel på sammme) for selskab af andre katte.
Nu har jeg udekatte, og er en af dem der fastholder, at “åh-så sociale-sove i bunke-katte”, det er et fænomen , der KUN ses hos indekatte…fordi de ikke har andet valg…de er påtvunget andre individers selskab 24/7/365, og at ejerne desværre langt fra altid opfanger de problemer og den stress det medfører[/quote]
Så er mine “vildkatte” åbenbart en undtagelse (blandt mange), for de ligger “i bunke” og vasker også hinanden. Og det er IKKE for at holde varmen, for de gør det skam også om sommeren, når solen står højt.
Jeg vil påstå, at katte i store træk har samme adfærd som deres store brødre, løverne. Det er en fordel for hunnerne at passe killinger i fællesskab og have “barnepige” (det gør både vildkattene og mine “fine” katte), og for hannernes vedkommende ses det tit, at et par brødre slår sig sammen om en flok hunner ud fra devisen, at det her i livet gælder om at videregive sine gener, og dem har de jo tilfælles.
Det samme mønster ser jeg også her, for fertile hanner, der er vokset op sammen, danner en “mandeklub” i den tro, at de er brødre.
Men kommer der ny voksen fertil han til, så er der dømt kamp til stregen.
Også dette gælder for både løver, vildkatte og opdrættede katte.
Den kat vi har gående - ude eller inde - er ganske rigtig ikke et flokdyr, den er et domesticeret dyr, og selektion på tamhed eller godt temperament, som nogle kalder det, griber også¨ind i mange andre aspekter af et dyrs adfærd - over 18 sølle generationer blev de solitære dyr ræve til små selskabspapagøjer med det forskerne i mangel af bedre kaldte “hundelignende træk”. Det dækker over en længere socialiseringperiode, at dyret opsøger mennesker og artsfæller for selskab og bliver markant bedre til at afkode menneskers kropssprog og signaler.
Tidligere sagde man, at Felis catus var semi-solitær - en mærkelig gruppe af gråzone dyr, som man ikke helt kunne klassificere. I dag siger forskerne, at katten er en domesticeret art. Dette er i mine øjne mere dækkende. Om den så er gruppedyr eller noget andet - det findes der ingen ny forklaringsmodel på endnu. Det samme gælder forresten hundene, som man nu ved ikke er flokdyr - der er ingen ny forklaringsmodel andet end domesticeret art, og denne betegnelse er først ved at blive defineret.
Fra dyr i fangeskab ved vi dog, at miljøet spiller enorm meget ind på adfærden - dette gælder naturligvis også tamkattens adfærd. Derfor kan der hos dyr i fangeskab som fx indekatte jo er, findes en mere fast struktur ala den man ser hos flokdyrene - men det gør ikke, at man kan tolke adfærden som hos en flokdyr - og det er her mange går fejl, når de skal afkode deres kats adfærd.
Jeg er af den holdning, at når nu domesticerede arter trives med selskab af egen art, så er det at få en kat mere til et hushold ofte en god løsning. Jeg kan ikke se dit argument for ikke at gøre det. Der findes en masse adfærdsproblemer, som ikke kan løses på denne måde, men understimulering hos indekatte kan heldigvis ofte løses på denne simple måde.
Andre gange skal der andre tiltag til - adfærdsproblemer er individuelle, det samme er deres løsninger - men en kat mere-rådet er et af de bedre, og jeg synes ikke brugerne herinde misbruger det og giver det til hvem som helst, der opretter en tråd. tvært imod gives det altid velovervejet og med grobund i afsenderens årelange erfaring - og forskning eller ej - nogle gange får jeg personligt indtrykket af, at disse forskere ikke har haft fingrene i skidtet selv - hvis du forstår - og det har katteejerne altså.
Jeg synes derfor ganske godt om dette råd, personligt. Og så har jeg set det virke både herhjemme og hos andre.
Der er ingen grund til at gøre en stor sag ud af et problem, der i visse tilfælde kan løses så let for både kat og ejer.
Blot mit pip.
Jeg synes iøvrigt, at det med at den “bare” er domesticeret forklarer en hel del for mig om deres adfærd. Jeg venter spændt på, hvad forskningen bringer af nyt om katten i de kommende år.
MVH
Ps mine udekatte er som Mega beskriver - de fertile er dog undtaget i forår og efterårsperioderne
Hunde synes bestemt ikke det er den evige lykke at have selskab af andre hunde. Nogle hunde gør måske, men så skal de vidst have lært det som små, eller noget. Hunde kan være dødsens farlige overfor hinanden og over for mennesker.
Har ALDRIG set hunde ligge i bunke og nyde hinandens selskab som katte gør.
Og så mangler jeg i den grad at høre hvad pointen er med Claus’s oplæg til debat.
Jeg ved bare, at de meldinger, jeg har fået af mine killingekøbere gennem 22 år, UDEN undtagelse har været “aldrig mere kun én kat”.
PS: Alene kattens kropssprog, herunder hilseritual over for både mennesker og katte, de kender, fortæller tydeligt, at de ikke er solitære.
Der er bestemt ikke bunke-nus blandt mine tre herhjemme. De jagter hinanden rundt og slås (i leg, vel at mærke) - og tror de at jeg ikke ser det, kan det også blive til en hurtig vasketur. 
Men selvom de ikke pragteksemplet på at katte nyder godt af artsfæller, er det stensikkert at ingen, af dem nogensinde skal være alenekatte. De kan trods alt stimulere hinanden og kommunikere på en måde, jeg aldrig vil kunne.
Forskerne er nu også enige om, at hunden ikke er flokdyr - det har de fundet ud af ved at studere ferale hunde - i stedet siger de, at vores hunde er… en domesticeret art. Der findes endnu ingen nu forklaringsmodel for hunden heller.
Det er superspændende, og betyder i hundeverdenen, at mange skal til at tænke deres syn på adfærden helt om.
De uoverensstemmelser der er hos mine katte med mellemrum handler om attraktive ressourcer og ikke rang - jeg ser dog en fastere struktur hos indekattene end hos udekattene - indenfor ser de yngre, hvad de ældre gør, før de gør noget nyt og “farligt”. Rang synes jeg ikke jeg ser entydig - kun roller som varierer mindre hos indekattene end hos udekattene, som kan gå hvis de vil.
Det er bare i mine øjne et problematisk kriterium for, om et dyr er et flokdyr.
Normalt regner man jo okser for udprægede flokdyr, og alligevel vil ingen vel ligefrem påstå, at en flok køer samarbejder om at afgræsse en mark?
Forvildede tamkatte og katte på gårde vil ofte leve i flok. En sådan flok vil ofte bestå af en ældre stammoder og hendes hunlige efterkommere. Hannerne strejfer som regel om i nogle meget løse sociale strukturer, som dog omgående går i opløsning, hvis der er en løbende hunkat i nærheden …
Om alt dette gør katten til et flokdyr, skal jeg ikke kunne sige, for begrebet “flokdyr” trænger vist til en mere præcis definition, før vi kan begynde af diskutere det …
NP
[quote=Claus;323956]Jeg har af og til set forskellige indlæg, bla. her, hvor man har bedyret at katte er flokdyr - især hvor ejere af katte med åbenlyse adfærdsproblemer har spurgt om råd og hvor rådet derefter har været, at vedkommende skulle anskaffe en ekstra kat som legekammerat. Det kan sagtens være den rette løsning - men det kan også have fatale konsekvenser hvis årsagerne til problemerne ikke er helt afklarede. Vores katte er det man i zoologien kalder en solitær jæger. Det betyder ikke, at katte ikke er sociale - tværtimod kan vi vist alle skrive under på at det i høj grad er tilfældet. Men det betyder at katte, i modsætning til hunde, ikke nødvendigvis synes det er den evige lykke at dele bolig med adskillige andre katte - eller dyr for den sags skyld.
Dyrlæge Gudrun Frandsen har skrevet en ganske god og informativ artikel http://www.netdyredoktor.dk/sw15250.asp om kattens psyke, herunder forsøger hun bla. at anskueliggøre hvad det egentligt er katte i flok “har sammen” og man kan også blive lidt klogere på vores missers kropssprog.
Veterinærsygeplejerske Jannie Jensen har også skrevet en artikel om emnet som balancerer tesen omkring anskaffelse af flere katte som problemløser for adfærdsproblemer http://www.kattepensionen-kbh.dk/faqunderlig.html.[/quote]
Hvor vil du hen med dette indlæg …Argumentere for, at man kun bør holde en kat, eller ???
Jeg tvinger ikke mine katte til at sove i flok, eller vaske hinanden …Hvis de ikke ønskede denne nærhed, er der såmæn plads nok her, til at de kunne søge ensomhed, men det ønsker de åbenbart ikke ? …Så et er, hvad en tilfældig dyrlæge skriver, noget andet er, hvad mange af os oplever ved selvsyn.
Det er slet ikke hvad jeg oplever med mine katte Helle …mine yngre katte venter bestemt ikke med at afprøve noget nyt og farligt - Bare de dog ville efterabe de gamle noget mere :-).
Og rang ser jeg MEGET tydeligt, mine to gamle kastratpiger, er ubetinget ‘magthavere’ i min lille flok
Jeg er sådan lidt:øhmm:…jeg har 14 katte og det kan man vel kalde en flok, ikke?:p…og jeg har katte, der gerne vil putte sammen (primært mine 2 MCO’er men Willy, Turbo og Tiffa vil også gerne have sovekammerater) og katte der får et hysterisk anfald, hvis en anden kat kommer for tæt på…jeg har katte der jager sammen (Betgøj og Lucky + det ser ud til, at de har Eco under oplæring og Dre og Turbo) og katte der gør det alene…
Alle er fritløbere, så ingen er tvunget til noget som helst, de ikke selv vil:høhø:
Jeg tror man skal passe på med, at generalisere for det er levende individer vi har med at gøre og som med mennesker er der ikke 2 der er helt ens…
Angående teksten her: http://www.kattepensionen-kbh.dk/faqunderlig.html
Så vil jeg mene at hun har måske ret hvis der er tale om en sammenføringen mellem en gammel kat og en killing eller en anden voksen kat.
Den gamle kat vil sikkert ikke være tilfreds med at den lige pludselig skal vænne sig til at dele sofaen, kattebakken og madskålen med et nyt kræ.
Men hvis der er tale om om sammenføring mellem 2 killinger, ja så er hendes tekst da en værre gang ævl!!!
Det eneste jeg kan tale med om er den forandring jeg så med Mille da Laban flyttede ind. Og sikke en forandring. Der er ingen tvivl om at det bette kræ var oven ud lykkelig for at have fået en legekammerat.
Hvis der - gud forbyde det - skulle opstå problemer med mine katte, så ville Jannie Jensen nok ikke lige være den som jeg ville henvende mig til!