Katte i nød?

Ja jeg ved endnu ikke så meget har lige talt med min svigermor her idag.

Sagen er at deres nabo på 57 år ryger ind og ud af sygehuset .Hun har haft en hjerneblødning og har nu hyppige epilepsianfald og magter tilsynesladene ikke længere sine katte.Jeg ved ikke så meget endnu men forsøger at få flere oplysninger.
Hun har 8 katte som kun går inde alle langhårskatte både mainecoon og perser.Har tidligere holdt kattene meget pænt men magter knapt at få mad selv.Huset stinker af kat da hun ikke får tømt bakker.Svigermor har ikke set kattene da de har været lukket i et værelse når hun er der.Eneste hjælp denne nabo har er fra hendes 80 årige mor som kommer et par gange om ugen og hun har meldt ud at hun ikke længere kan holde til de ca 70 km i bil flere gange om ugen.
Jeg kunne jo forestille mig at konen ikke vil af med sine katte,specielt fordi hun måske tænker de risikerer at blive aflivet.

Har nogen nogle gode råd til hvad man kan gøre ? Kender hende ikke men har sagt til svigermor at hun skal prøve at komme til at se kattene,deres pels og almen tilstand.Da hun ikke længere får ordnet pelsen på dem ifølge kvindens moder.

Hvordan ville i gribe det an??Jeg ved jo ikke hvordan det står til med kattene udover den forfærdelige lugt svigermor har beskrevet i hjemmet og at konen ligger i sengen hele dagen lang.

Hilsen Ninna

Først og fremmest skal damen jo sanktionere at hendes katte omplaceres - ellers bliver det svært…

så nogen skal tale med hende/overtale hende inden det går ud over misserne…

det er first step så vidt jeg kan se

Dernæst ville jeg så begynde at se på muligheder for omplaceringer i hhv netværk, anden familie og de forskellige institutioner der hjælper med omplaceringer…

Hvor meget plejer din svigermor at se til damen? Hvis de kender hinanden bare rimelig godt som naboer, så kunne din svigermor måske be’ om at se/hilse på kattene?
Evt hvor du er med, “fordi du er så katteinteresseret” (det er jo ikke løgn) ?
Så kan I se, hvordan det forholder sig, måske få lov til at afhjælpe det værste akutte, og snakke med hende om, at det ikke går. At det er synd for kattene, at de fortjener den pasning, de har behov for - hun kan sikkert selv se, at det liv, de har nu, ikke er ideelt.
Undersøg andre muligheder for hjælp, og snak med hende om det.
Gør det klart, at aflivning langt fra er eneste mulighed - at der kan findes gode hjem, hvor kattene vil blive elsket lige så højt som af hende, og blive passet, som de har behov for.
Måske kunne man gøre ligesom folk med hund gør: Betale en fornuftig teen-ager for at komme og rense bakker, fodre, og evt. frisere (persere kan ofte klare sig med hver 2.-3.-dag). Ihvertfald for en tid, mens de er på vildkat.dk.
Hun elsker jo sine katte, og vil det bedste for dem. Fortæl hende om vildkat.dk, snak med hende om de forskellige muligheder.
Hvor langt bor du fra din svigermor? Måske kan du træde til?

Men nogen, gerne en katteven, må snakke med damen. Det er synd for både hende og kattene.