Jeg har tit tænkt på om hvor mange andre der har oplevet det samme som mig.
Min oplevelse med mine katte har været at de altid har udrydet alt der hedder kryb der hvor vi bor… Har lige snakket med en der har fået kat fra os og hun fortalte også at alle deres kryb var forsvundet da de de fik hende… Så nu spørger jeg jer…
Har i haft edderkopper og lignende i jeres hus/lejlighed før i fik kat? Forsvandt de da i fik kat? Og hvis jeres kyb er forsvundet er det så alle jeres katte der er skyld i det, eller tror i det er bestemte katte??
Hjemme ved os er det kun mine hunkatte jeg har oplevet slå alt ihjel… Men en anden spørgsmål er så hvordan slår de det ihjel… her hjemme er kryb nemlig legetøj
Her hjemme er kryb også legetøj, og drengene synes slet ikke at de er sjove at have i munden når de er levende -høhø
Sikke de kan ryste på hovedet med tungen ud af munden
Men stort set alle kryb og kravl bliver enten spist levende, eller dasket ihjel - og så spist… så det er bestemt ikke noget vi plages af… Det er dog oftest sølvfisk der er på menuen…
Jeg synes det er en oplevelse at se hvor meget de kan blive stimuleret af det…
Vi har altid et billed i vores hoved af Mr og Scot der legede med en flue som de havde fjernet en vinge på. Jeg tror de to drenge brugte 30 min på at lege, alt imens Tickie sad og så på. Men pludselig blev det for meget for Tickie. Hun brød ind i drengens leg og spiste fluen. Aldrig har jeg set drengene så skuffet og Tickie så stolt…
Jeg har bare tit tænkt på at jeg aldrig ser kryb ved opdrættere… Og har de kryb så er de læst inde bag glas…
Hmmm, er ikke sikker på jeg kan huske livet fra før jeg fik kat-høhø
Men diverse flyvende objekter lever ikke længe her. Det gør evt. pynt i vindueskarmen så heller ikke…
Marina
Her skifter det meget om misserne gider jagte eller ej. - I perioder går de efter alt hvad de ser. Andre gange interesserer det dem ikke en disse. Så der må vi selv i gang med fluesmækker, eller et stykker toiletpapir til edderkopperne. -LOL
Her i sommerhalvåret bliver jagtinstinktet i den grad stimmuleret! Jeg har vist efterhånden oplevet alt levende i naturen i vores hus :).
For et øjeblik siden var huset på den anden ende over en meget stor natsværmer, som var kommet ind - kattene sprang rundt, som om de jagtede en Da Bird, og stor var fornærmelsen, da jeg fangede den og lukkede den ud… Onde onde mor :S
Vi har lige pt en tissemyre invation, men dem gider kattene ikke .
Lige nu drøner kattene rundt ude i haven, engang i mellem kommer de dansende sidelæns ind gennem køkkenet med egernhaler og rejste rygbørster… og jeg stresser lidt nervøst for, hvad de nu har gang i derude i mørket
[quote=Rita;202147]Her i sommerhalvåret bliver jagtinstinktet i den grad stimmuleret! Jeg har vist efterhånden oplevet alt levende i naturen i vores hus :).
For et øjeblik siden var huset på den anden ende over en meget stor natsværmer, som var kommet ind - kattene sprang rundt, som om de jagtede en Da Bird, og stor var fornærmelsen, da jeg fangede den og lukkede den ud… Onde onde mor :S
Vi har lige pt en tissemyre invation, men dem gider kattene ikke .
Lige nu drøner kattene rundt ude i haven, engang i mellem kommer de dansende sidelæns ind gennem køkkenet med egernhaler og rejste rygbørster… og jeg stresser lidt nervøst for, hvad de nu har gang i derude i mørket :)[/quote]
HA HA HA hvor sjovt
Her igår lå Charlie ude og der er nogle kæmpe myre der spadsere rundt.
Dem kiggede han lidt på hvorefter at en pote blev lagt oven på en myre.
Poten lå der længe og da han endelig flyttede den spadserede myren videre til Charlies store forundring -høhø
Det kommer virkelig an på størrelsen. Hvis det bare er en lille (i Bølles øjne, ikke mine…) edderkop eller en myre, så er de ikke interessante. Men sådan en stankeledderkop er bare helt vildt sjov… Hvis man altså har overskudet til den… Da jeg havde fødselsdagsgæster underholdt han lige selskabet med en gang edderkoppe- og fluejagt…
der hvor jeg boede før kunne jeg være sikker på at min trofaste indsekt dræber var der på sekundet.
engang så jeg en edderkop ude i gangen og gik på toilettet for at tage noget papir til at tage den op med, da jeg kom ud i gangen var edderkoppen væk og Mini slikkede sig tilfreds om munden:thumbup:
[quote=line_refsgaard;202138]Jeg synes det er en oplevelse at se hvor meget de kan blive stimuleret af det…
Vi har altid et billed i vores hoved af Mr og Scot der legede med en flue som de havde fjernet en vinge på. Jeg tror de to drenge brugte 30 min på at lege, alt imens Tickie sad og så på. Men pludselig blev det for meget for Tickie. Hun brød ind i drengens leg og spiste fluen. Aldrig har jeg set drengene så skuffet og Tickie så stolt…
Jeg har bare tit tænkt på at jeg aldrig ser kryb ved opdrættere… Og har de kryb så er de læst inde bag glas…[/quote]
Willow går totalt i selvsving over alt der bevæger sig. Det er lige fra et af de der dunpollen til myg og edderkopper.
Han kan sidde og bræge af iver over et mikroskopisk insekt i loftet og hælmer ikke før han har prøvet at hoppe op efter det 30 gange og ædelagt alt på sin vej, indtil jeg forbarmer mig over ham og løfter ham op så han kan æde det formastelige kryb der er på hans territorium Gg
En gang i mellem får edderkopperne et par dask, men han afslutter altid med at spise pænt op. Jeg lider af sygelig araknofobi så jeg er super glad for den egenskab i ham!
Her bliver der spist alt hva der spises kan… fluer, bier/hvepse (de bliver i hvert fald leget med - Nynne har vist forsøgt at spise en engang), edderkopper, stankelben, sølvfisk og hvad der ellers kan være
hehe kommer lige i tanke om en gang Cazzandra havde fanget den største og mest brummende spyflue ever! Og så kom hun lige så stolt med den i munden - levende vel at mærke! -høhø
Nøøjh det lød sjovt!!
BZZZ BZZZ BZZZ!!!
Får helt myrekryb når jeg tænker på hvordan det må føles at have sådan en i munden haha. Den historie griner vi tit af her hjemme